Dansk Biografisk Leksikon

Niels Rasmussen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Niels Rasmussen,  26.6.1820-16.1.1885, politiker. Født i Lisbjerg ved Århus, død i Terp, begravet i Lisbjerg. R. oplærtes i landbruget og overtog 1843 fødegården, men solgte den 1854 og købte en større gård i Terp hvortil 1863 kom nabogården så han ejede over 9 tdr. hartkorn. Derudover virkede han aktivt for landbrugets og egnens udvikling som stifter af sognets sygekasse og hesteforsikring, medstifter af landbosparekassen i Århus, medstifter af og medlem af repræsentantskabet for det jysk-engelske dampskibsselskab og som medlem af bestyrelsen for Århus-Grenåbanen. 1845–49 var han sognefoged og efter den frie forfatnings indførelse gik han aktivt ind i det politiske arbejde. Han sad i sogneforstanderskabet 1851–67, i amtsrådet 1859–83 og i landstinget, valgt i den østjyske landstingskreds, 1863–82. Han tilhørte venstres Bjørnbakske fløj og var en af Lars Bjørnbaks støtter ved oprettelsen af Viby højskole 1857 og Aarhus Amtstidende 1866. R. havde kun fået en nødtørftig undervisning i almueskolen, men ved flittig læsning, evne til at sætte sig ind i nye og ukendte forhold og i besiddelse af et klart hoved hævdede han sig smukt i det politiske arbejde på rigsdagen og lod sig ikke kue af de nationalliberales hovmod over for "menigmandspartiet", men besvarede enhver hån med velunderbyggede argumenter i et jævnt og klart sprog. Han stemte mod den reviderede grundlov 1866 og blev de følgende år ordfører for den lille gruppe venstremænd der fik sæde i det af nationalliberale og godsejere beherskede landsting. Som medlem af udvalg om skole- og kirkeforhold hævdede han ganske radikale frihedskrav. Som finansudvalgsmedlem stemte han under konflikten 1877 for forliget, men fulgte ikke de moderate ved den påfølgende sprængning af det forenede venstre. Da han også 1881 søgte forlig om finansloven kom han i konflikt med Bjørnbakkerne i sin kreds og blev ikke genvalgt til landstinget 30.9.1882. Medvirkende hertil var at han var blevet vakt af grundtvigianismen, havde tilsluttet sig den 1876 oprettede Bering valgmenighed og havde deltaget i oprettelsen af det grundtvigske Aarhus Folkeblad der just gjorde klar til at udkomme sensommeren 1882 da sindene var særligt følsomme under det forestående landstingsvalg. Ved amtsrådsvalget 1883 blev R. også vraget, og de to tilsidesættelser pinte ham stærkt i hans sidste leveår.

Familie

Forældre: gårdejer Rasmus Sørensen (1789–1838, gift 2. gang 1833 med Karen Nielsdatter, 1793–1848) og Kirsten Nielsdatter (1793–1829). Gift 11.12.1846 i Lisbjerg med Johanne Pedersdatter, født 25.11.1814 i Lisbjerg, død 21.1.1892 i Terp, d. af gårdmand Peder Laursen (1753–1820) og Ane Nielsdatter (ca. 1777–1843).

Ikonografi

Træsnit af A. Bork, 1885.

Bibliografi

H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 470–73. Århus folkebl. 17.1.1885. Rasmus Nielsen: Landstingsmand N. R., 1929. [Hans Jensen og Thorkil Kristensen:] Landbosparekassen i Århus 1862–1937, 1937.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
valgmenighed
fri menighedsdannelse inden for den danske folkekirk ...Artikel i Den Store Danske
sognefoged
titel, kendt siden 1500-t., oprindelig svarende til ...Artikel i Den Store Danske
Aarhus Amtstidende
dansk avis, der udkom 1866-1965. Bladet blev grundla ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HLars
18/07/2011
  • Læst 480 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki