Dansk Biografisk Leksikon

Peder Andersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Peder Andersen, Ole Peder Andersen, skrev sig Peter Andersen,  26.9.1842-10.12.1902, politiker. Født i Jystrup ved Ringsted, død på Frbg., begravet i Jystrup. A. voksede op i fødegården som moderen 1874 købte til selveje, og to år senere overtog han den. Hjemmet var stærkt præget af den gamle bonde-vennebevægelse med sejt bevarede minder om herremandsundertrykkelse og modsætning til embedsmændene. Af ydre var han høj med et kraftigt skåret, glatbarberet ansigt, af sind nøgtern, noget spotsk, kampglad med lyst og evne til at finde modstanderens svage sted. Han var en modstander af grundtvigianisme og højskole, søgende modsætningen med samme forkærlighed som bjørnbakkerne i Jylland, begærlig efter positiv viden som han erhvervede gennem selvsyn, læsning og rejser, en foragter af frasen. Med disse forudsætninger var han selvskreven til tidlig at blive fører i det radikale Midtsjælland i kampen mod det store hartkorn, embedsmændene og højre. Han var 1875 med til at stifte Ringstedegnens landboforening og blev dens første formand, to år senere medlem af sognerådet og straks valgt til dets formand (til 1880, og igen 1890–94), 1880 valgt ind i Sorø amtsråd. N.å. blev han P. Chr. Zahles efterfølger som folketingsmand for Ringsted og sluttede sig på rigsdagen til Hørupperne. 1888 var han medstifter af Jystrup andelsmejeri og dets formand til 1889. 1882–90 var han som den første bonde i landbrugets provisielle samvirksomheder medlem af De samvirkende sjæll. landboforeninger. 1892–95 var han landvæsenskommissær. Men parret med A.s stejlhed og kampvilje var en stærk lyst til at få udrettet noget. Han var en modstander af uret, men han yndede ikke kamp for kampens skyld. Som amtsrådsmedlem kom han 1886 i strid med højremændene og amtmanden der ville tvinge sognerådene til at udsende regeringen Estrups "mundkurvcirkulære". Da han nægtede at stemme for blev han arbitrært idømt dagbøder og, da han også nægtede at betale, indsat i Ringsted arrest til afsoning. Af hans dagbog fra arresten ses det at han midt i rystelsen over det retslige overgreb har mod til at forestille sig at den golde kamp engang må afløses af forlig. Denne hans moderation var medvirkende til at han n.å. overlod sit folketingsmandat til den unge J. K. Lauridsen hvis radikalisme stemte bedre overens med Politikens linie og holdningen hos Ringstedegnens radikaliserede bønder. A. forblev i amtsrådet til han 1895 solgte gården og flyttede til Frederiksberg. Samtidig med at han i hovedstaden deltog i velgørenhedsarbejde, bl.a. som undersøger for Understøttelsesforeningen, var han på ny gået ind i landspolitik hvor der efter forliget 1894 var brug for folk som A. 1898 tog han den stærke højrekreds Skelskør fra kammerherre Otto Scavenius ved at samle vælgerne fra venstres forskellige retninger og holdt den ved næste valg 1901. I folketinget hvor han ikke hørte til de hyppigst talende men ved sin personlighed øvede indflydelse i venstre sluttede han sig til reformpartiet og nåede at opleve sejren ved systemskiftet. Ved sin død blev han mindet i tinget som en mand "der lige til det sidste holdt de folkelige tanker i ære, der havde båret hans ungdom" (Herman Trier). Se også Ole Hansen og C. Th. Zahle.

Familie

Forældre: gårdfæster Anders Olsen (1804–72) og Sidse Marie Hansdatter (1804–76). Gift 30.7.1873 i Jystrup med Karen Kirstine Pedersen, født 15.3.1851 på Slette-bjerggård, Jystrup, død 25.11.1934 på Frbg., begr. sst., urne på Jystrup kgd., d. af gårdfæster Peder P. (1813–76) og Ane Sørensen (1823–91).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Fra Ringsted arrest. P.A.s dagbog udg. som særtryk af Venstres folkeblad, Ringsted, 1935. – Rigsdagstid. 10.12.1902 sp. 1940. N. Bransager og Palle Rosenkrantz: Den da. regering og rigsdag 1901, 1901–03 116–19. J. V. Christensen: Tider og skikkelser i Midtsjællands hist. V, 1919 210–20.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
grundtvigianisme
dansk kirkelig retning og folkelig bevægelse ...Artikel i Den Store Danske
kammerherre
et ved de fleste hoffer fornemt embede, i Danmark in ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
cbech
17/07/2011
CCCl
17/07/2011
  • Læst 393 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki