Dansk Biografisk Leksikon

Peter Bülche

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Peter Bülche,  29.8.1605-13.11.1671, præsident i Kbh. Født i Salzwedel i Mark Brandenburg, død i Kbh., begravet sst. (Petri k.). B. studerede fra 1621 først i Heidelberg, senere i Groningen og Leiden. Hans fag var især medicin og botanik, og han var nogen tid læge hos hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg. 1629 blev han dr. med. i Basel. Han slog sig ned i Hamburg, siden i Wilster og blev. 1638 livlæge hos Christian IV og dennes søn hertug Frederik med ret til at bosætte sig hvor han ville. Han slog sig ned i Flensborg og lønnedes som stadslæge sst. Under krigen 1643-45 flygtede han fra byen men vendte tilbage efter freden. Hans forbindelse med hertug Frederik blev nøjere da denne efter krigen slog sig ned i Flensborg. Da hertugen 1648 blev dansk konge fulgte B. med til Kbh. Trods sit efter samtidens oplysninger sære væsen fik han betydelig indflydelse. Hans sympatier gik i retning af absolutismen, og den østrigske gesandt Goës tildeler ham på linie med Hans Svane og Hans Nansen en hovedrolle ved statsforandringen 1660. Hans position fremgår af at han allerede nov. s.å. blev kammerråd og assessor i statskollegiet. 4.3.1661 blev han tillige assessor i højesteret. En betænkning fra først i 1661 om indretningen af arvefølgen er vistnok med rette tilskrevet ham. Betænkningen vidner dog i højere grad om praktisk administrativ erfaring end om juridisk-statsretlig indsigt. Størst interesse påkalder skriftet ved sine oplysninger om partiforholdene i Frederik IIIs omgivelser og ved sin påfaldende reverens over for dronning Sophie Amalies synspunkter. En anden betænk: ning om administrationens praktiske indretning skyldes sikkert også ham. Politisk var han sammen med Svane og Theodor Lente nærmest på Hannibal Sehesteds parti. 1661 ledsagede han prins Christian til dennes norske hylding. N.å. var der tale om at han skulle adles og påny sendes til Norge hvilket dog ikke blev til noget. Efter Hans Nansens død 1667 blev B. præsident i Kbh. Han vedblev at interessere sig for forholdene i Norge og kom lejlighedsvis i konflikt med Jørgen Bielke. Han fik sin søn Ditlev B. udnævnt til oberberghauptmand i Norge, en stilling denne gjorde liden ære.

Familie

Forældre: skolemester i Salzwedel, senere rektor i Itzehoe og Lüneburg Harder Bulichius fra Krempe (død 1639) og Margarete Degetovius. Gift 1 . gang 1632 med Marie Sillem (Selmer), død efter ti mdr.s ægteskab. Gift 2. gang 28.6.1635 i Wilster med Margaretha Thomas, død 26.4.1663 (gift lcmed Johann Francke fra Wilster), d. af borgmester i Wilster Titus T. (1575-1635) og Eisabe Rademann. Gift 3" 1668 (vielsesbrev 22.9.) i Kbh. med Agnete Schwencke (gift l. gang med rådmand Peder Pedersen, ca. 1594- 1667), d. af arkelimester Christopher S. (1583- 1654) og 2. hustru Maren Gundesdatter. - Far til Titus B.

Ikonografi

Kobberstik af Albert Haelwegh, 1664, efter mal. af Karel v. Mander.

Bibliografi

Will. Worm: Universitetsprogr. 3.12.1671. Dr. med. Otto Sperlings selvbiogr. ved S. Birket-Smith, 1885 247-51. O. Nielsen: Kbh.s hist. og beskrivelse V, 1889 415f. Knud Fabricius: Kongeloven, 1920 201-07. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936; samme: Hannibal Sehested I-II, 1946-70. Sv. Ellehøj i Højesteret 1661-1961 I, 1961.

 

Find bøger

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Leiden
hollandsk by 15 km nordøst for Haag ; 118.50 ...Artikel i Den Store Danske
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske
Wilster
officersslægt med navn efter den holstenske by ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
Svane
dansk slægt, som kan føres tilbage til histories ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
Heidelberg
by 18 km sydøst for Mannheim i den tyske dels ...Artikel i Den Store Danske
betænkning
udtalelse og indstilling fra et folketingsudvalg om ...Artikel i Den Store Danske
Groningen
provins i Nordøstholland mellem Friesland og Ems ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
SHei
17/07/2011
LLaur
17/07/2011
  • Læst 408 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki