• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Urup

Oprindelig forfatter PCol
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Axel Urup, d. 7.8.1540, rigsråd. Død på Ugerup, begravet i Kopinge k. U. skrev sig til sin fædrene gård Ugerup i Skåne som han efter 1526 tog navn efter. Han omtales tidligst jan. 1521. Han nævnes da som ærkebispens fodermarsk på Lundegård, var allerede ridder og følgelig en anset mand. 1522 var han ærkebiskoppelig lensmand på Næsbyholm, i hvilken stilling han lagde sig ud med Christian II. N.å. afværgede han og Claus Bille som befuldmægtigede for det skånske rigsråd ved afslutning af en våbenstilstand med Gustav Vasas befalingsmand Berend van Mehlen faren for en svensk erobring af Skåne. Han deltog 1525 i kampene mod Søren Norby og blev n.å. efterfølger som lensmand på Sølvitsborg som han 1531 fik i pant og beholdt til sin død. 1526 fik han livsbrev på Åsum len af ærkebiskop Jørgen Skodborg som belønning for at han havde taget dennes parti mod hans modkandidat Aage Sparre. 1530 søgte hans hustrus nære slægtning ærkebiskop Gustav Trolle at vinde ham for Christian II's sag; men da U. endnu s.å. blev optaget i rigsrådet kan Frederik I næppe have næret nogen mistanke til ham. Familieforbindelsen med den svenske ærkebiskop er dog måske nok forklaringen på at U. 1534 var blandt dem som den skånske adel udpegede til at forhandle med grev Christoffer; men skønt han ved denne lejlighed måtte sværge greven troskab, blev han n.å. en af den skånske adels anførere i rejsningen mod denne; sammen med svenske hjælpetropper undsatte han Tyge Krabbe på Helsingborg og deltog derefter i Malmøs belejring. U. havde allerede på herredagen 1533 sluttet sig til Mogens Gøyes lutherske fløj af rigsrådet og undgik vel derfor den kgl. unåde som ramte adskillige rigsråder der måske lige så nødtvungent havde måttet bøje sig for grev Christoffer. 1536 sendtes U. sammen med Holger Ulfstand til Gustav Vasa for at forsone denne med Danmarks fred med Lübeck uden dog at nå dette mål. 1539 fik han Elleholm i pant og 1540 tillige Lykå len. Hans enke beholdt Åsum len til 1554, Elleholm til 1557. – 1539 sejrede U. ved det kgl. retterting i en proces om arven efter svigerfaderen over svogeren Jacob Trolle, hvis børn – hvoriblandt den berømte Herluf Trolle – ti år senere uden held genoptog striden med hans enke; 1551 stadfæstede rettertinget dommen af 1539.

Familie

Forældre: Erik Jensen til Ugerup (nævnt 1480 og 1505) og Margrethe Brahe. Gift 23.11.1523 på Ugerup med Anne Trolle, død 1560 på Bårup, d. af Arvid T. til Bergkvara (død 1505) og Birgitta Turesdotter Bielke (død 1515). - Far til Arild U. Bror til Erik U.

Bibliografi

Kong Fr. I's da. registranter, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1879. Danske kancelliregistranter 1535-50, udg. samme, 1881-82. Det kgl. rettertings domme og rigens forfølgninger, udg. Troels Dahlerup I-II, 1959-69. - Bille-ættens hist. I, ved W. Mollerup, 1888-93. - Thisets saml. i Rigsark.