Niels Krag

Niels Krag,  14.5.1574-14.5.1650, til Trudsholm, rigsråd. Født på Agerkrog, død på Havre-ballegård, begravet i Viborg domk. K. gik i skole i Lübeck og studerede fra 1593 med kongelig understøttelse i udlandet (imm. i Rostock 1590, i Wittenberg 1593, i Leiden 1595, siden i Frankrig). 1596 blev han sekretær i danske kancelli, 1603–10 var han øverste sekretær. Som løn havde han kanonikater i Roskilde (1603) og Ribe (1604). Han deltog 1597 i Arild Huitfeldts og Christian Barnekows sendelse til England, og 1601–02 var han med Caspar Paslick i Rusland for at forhandle om Christian IVs bror Hans' (1583–1602) ægteskab. 1603 ledsagede han kongen til hyldingen i Hamburg; 1601 og 1603 var han sekretær ved de dansksvenske grænsemøder i Flakkebæk. 1601 undersøgte han i forbindelse med grænsemødet grænseforholdene i Nordskandinavien. 1608 mødte han sammen med Joachim Hübner som Danmarks repræsentant ved det berammede møde i Wismar hvor hertug Heinrich Julius skulle mægle mellem Danmark og Sverige, men forlod byen da de svenske forhandlere lod vente på sig. Under Kalmarkrigen fik han 1611 inspektionen med forsvaret i Lundenæs, Riberhus og Bygholm len. 1612 forlenedes han med Arensborg på Øsel; 1613 blev han landsdommer i Nørrejylland med Viborg Skt. Hans kloster og Asmild-kloster som embedslen. 1628 udnævntes han til generalkrigszahlkommissær. I denne stilling skulle han på rigsrådets vegne oppebære alle skatter og toldafgifter der blev opkrævet med henblik på krigsførelsen. Efter fredsslutningen 1629 aftakkedes han. Stillingen var politisk delikat fordi den var oprettet af rigsrådet med direkte henblik på at fratage kongen dispositionsretten over de til krigsførelsen anviste midler. Når rigsrådet udpegede K. til denne bestilling var det dog næppe fordi han i særlig grad sympatiserede med rigsrådsoppositionen, men fordi han var en dygtig og habil embedsmand. Der er da heller ikke vidnesbyrd om at stillingen kom til at belaste hans forhold til Christian IV. 1640 fratrådte han som landsdommer og blev lensmand på Lundegård (Mors). I sin alderdom blev han atter inddraget i spillet mellem rigsråd og konge. Ved adelens og rigsrådets valg af kandidater til de ledige rådspladser 1648 blev K. nr. 13 på adelens liste og nr. 10 på rådets, men ikke desto mindre udpegedes han i en alder af 75 år af Frederik III til rigsråd juni 1649 og aflagde ed 4.7. s.å. Længe kom han imidlertid ikke til at deltage i rådsarbejdet idet han døde det følgende forår. K. ejede et betydeligt jordegods bl.a. Agerkrog (Ø. Horne hrd.), Trudsholm (Gerlev hrd.) som han gerne skrev sig til, Kås (Rødding hrd.) og Voldbjerg (Hing hrd.). Han forfattede en våbenbog som nu er i det svenske rigsarkiv.