Tage Thott, Tage Ottesen Thott, d. 8.9.1562, rigsråd. Død på Eriksholm. T. er nævnt 1507, men først efter 1533, hvor han nævnes blandt de adelsmænd Christian II forgæves henvendte sig til om løsladelse og genindsættelse, synes han at have spillet en rolle. 1535–39 var han hofsinde ved Christian III's hof og fik samtidigt sine mindre skånske pantelen forøget med As kloster. 1538 oprettede han hovedgården Eriksholm og købte Sirekøbing af Jørgen Lykke. 1542 deltog han i togtet til Sverige i anledning af Dackefejden og 1546, som rigsråd, i forhandlingerne i Varberg. Sammen med Peder førte han s.å. overbefalingen i Skåne. 1547–48 var han forlenet med det nybyggede Landskrona med tilhørende fem herreder; allerede året efter blev lenet dog lagt under Helsingborg og givet til Peder Skram mens T. fra 1555 til sin død sad som lensmand på Båhus. T. genoptog det gamle slægtsnavn og nyopførte slægtsgården Nas. Han var blandt de få der ved Frederik II's kroning tog mod det tilbudte ridderslag. - Datteren Lene Thott, død 4.5.1599, var gift med Henrik Brahe, død 19.2.1587, til Vittskövle som 1572–78 havde Halmstad hrd., 1579–87 Bornholm i forlening. Optaget i rigsrådet 1581.
Forældre: Otte Andersen T. til Nas og Karen Tagesdatter Hollunger. Gift Else Holgers-datter Ulfstand, død 8.6.1573.
Norske rigsregistranter I, Kria. 1861. Danske kancelliregistranter 1535–50, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881–82. Kancelliets brevbøger 1551–65, 1885–95.-Kr. Erslev: Danm.s len og lensmænd i det 16. årh., 1879.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki