Jakob Olsen

Jakob Olsen, Jakob Peter Jonas Olsen, grønl.: Jâkúnguaq,  22.11.1890-10.7.1936, ekspeditionsdeltager. Født i Holsteinsborg, død i Godthåb. Efter at have gennemgået seminariet i Godthåb hvor han blev grebet af den samtidige nationalt-religiøse vækkelsesbevægelse peqatigingniat, dimitteredes han som kateket 1912 og blev først ansat ved Sarqaq, senere ved Ujaragsugssuk på Diskoøen, men var samtidig kendt som en dygtig hundekører og kajakmand. Det var medvirkende til at Knud Rasmussen i aug. 1921 bad ham om at tage med på femte Thuleekspedition til Nordamerika. O. indvilligede og kom med og fungerede perfekt som fanger, hundekusk og tolk. Han fulgte med Kaj Birket-Smith på dennes rejse til rensdyreskimoerne vest for Hudson Bay og med Therkel Mathiassen under udgravningerne ved Naujan og til Southampton Island hvor de blev indespærrede af vejret et halvt år og hvor O. reddede Mathiassens liv fra et mordkomplot. O. lærte de lokale dialekter meget grundigt og benyttede det blandt andet til en vis missionsvirksomhed blandt de hedenske eskimoer. (Hans to brødre, Julius og Gustav, virkede samtidig som hedningemissionærer i hhv. Østgrønland og Thule). Han rejste hjem 1923 via USA og Danmark og blev 1925 ansat ved Sydøstgrønlands landsfogedembede i Godthåb som tolk og skriver samt fører af landsfogedens rejsebåd, hvilket bragte ham rundt i hele landet. Flere gange, først 1927-28, var han i Danmark for at hjælpe Knud Rasmussen med at ordne og bearbejde ekspeditionens store indsamlede materiale af folkloristisk art. O. nåede ikke som sine landsmænd fra Thule til de vestligste eksimoer. Til gengæld skrev han en bog om disse grønlænderes stammefrænder, akilinerminulerssârut, som udkom på grønlandsk 1927 og faktisk var den første beretning fra den store ekspedition – og samtidig den første direkte oplysning til grønlænderne om de næsten glemte frænder i vest.