Bille, Uradel. En af de få slægter som fra højmiddelalder til nutid har ført samme tilnavn. De dokumenterede personer begynder med en sjællandsk hr. Jakob B. 1246. Flere gejstlige og verdslige Bille'r nævnes frem til begyndelsen af 1300-tallet, uden at deres mulige indbyrdes slægtskab fremgår af kilderne. Gennem 1300-tallet tilhørte slægtens medlemmer lavadelen, bypatriciatet og den lavere gejstlighed men ved Peder Lykkes valg til ærkebisp og hans brødres ægteskaber med to søstre af den skånske slægt Galen sker en social opstigning. Ved et samspil mellem indgifte i godsrige slægter og en central placering i administrationsapparatet holdt slægten sig øverst i samfundet gennem flere århundreder. Da slægten formåede at fastholde en række hovedgårde gennem lang tid, er det naturligt at opdele den i linier efter disse hovedgårde. Takket være denne kontinuitet, stammer nogle af vore største og mest betydningsfulde adelsarkiver fra før 1660 fra medlemmer af slægten Bille. – Særegent for slægten er den rimkrønike provst Claus Christoffersen Lyschander skrev 1597 om hr. Jens Billes sønners 16 aner.
Danm.s adels årbog VII, 1890 55–107 med senere tilføjelser. Kr. Erslev: Repertorium dan. IV, 1906–12 113f. Will. Christensen: Samme VIII, 1936 336–41. Danm.s gamle personnavne II, 1949–53 71–75. Klaus Lyskander: Billeslægtens rimkrønike, udg. Holger Fr. Rørdam, 1888, W. Mollerup og Fr. Meidell: Billeættens hist. I-II, 1887–93. Jacob Hansen og Knud Mortensen: Dalum sogns hist. I, 1959. Erik Ulsig: Dan. adelsgodser i middelalderen, 1968 251–56.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki