Dansk Biografisk Leksikon

Erik Rehling

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Erik Rehling, Erik Johan Gerhard Rehling,  12.2.1890-25.3.1978, filolog. Født i Kbh. (Pauls), død i Gentofte, begravet (fællesgrav) sst. (Mariebjerg kgd.). R. blev student fra Metropolitanskolen 1908 og cand.mag. med dansk, tysk og engelsk 1915. 1916–55 var han ansat ved Østre Borgerdydskole, fra 1920 som adjunkt og fra 1932 som lektor. Tillige var han lærer ved Købmandsskolen 1915–18, ved N. Zahles faglærerindekursus 1918–32 og ved Danmarks lærerhøjskole 1929–63. Han var censor ved lærereksamen 1924–47. -Det er R.s store fortjeneste som skolemand at have skabt grundlag for en stadig ajourføring af skolens undervisning i dansk sprog, især dansk grammatik, ved udmøntning af nye videnskabelige resultater og ideer i en klar og pædagogisk form. Begyndelsen gjorde han med den for mellemskolen og realklassen beregnede Dansk Grammalik med Øvelser, 1924, hvori han – i modsætning til ophavsmanden selv – evnede at gøre dele af H. G. Wiwels Synspunkter for dansk Sproglære (1901) frugtbringende i pædagogisk praksis. Den blev fulgt af en forkortet version, Dansk Grammatik for Begyndere, 1925, og senere af en delvis ny fremstilling, Dansk Grammatik til Skolebrug, 1937 (og senere, omarbejdede udgaver). En vigtig indsats for skole-grammatikken gjorde R. også i et af Det pædagogiske selskab nedsat udvalg der undersøgte mulighederne for en omlægning af skolens grammatikundervisning, og som 1928 afgav betænkningen Mindstefordringer i dansk Grammatik der en tid lang spillede en væsentlig rolle for folkeskolens læseplaner. En bred fremstilling af grammatikken, beregnet for lærere og seminarier, gav han i Det danske Sprog, 1932. Heri tog han visse forbehold over for Wiwel, og efterhånden stod det ham klart at bogen under hensyn til den grammatiske erkendelse, som var vundet i de senere årtier, måtte omarbejdes fra grunden; det skete med 3. udgave (1951), som indoptager synspunkter fra Viggo Brøndals, Aage Hansens og fremfor alt Paul Diderichsens arbejder. Karakteristisk for R. som grammatikforfaj.ter er det, at han aldrig ville slå sig til ro, mentil stadighed fulgte med i den videnskabelige debat og derfor gang på gang foretog gennemgribende omarbejdelser af sine bøger, også med sigte på deres fra 1925 rent danske terminologi som han efterhånden finpudsede, så den blev den klareste og mest konsekvente der hidtil er set. Men netop de stadige revisioner var nok en anstødssten- for mange lærere og dermed i nogen grad en hindring for bøgernes udbredelse.

R.s virksomhed som pædagogisk forfatter og foregangsmand begrænsedes ikke til grammatikken. Han interesserede sig levende for svenskundervisningen og udgav inden for dette felt flere gode antologier med tilhørende sprogbeskrivelser, kommentarer og ordlister, fx Svenske Forfattere i Udvalg, 1930 (s.m. Gudmar Hasselberg). Da den nye disciplin modersmålskundskab blev indført i gymnasiet, var han med til at bane vej for den ved kursus for de mange kolleger der stod usikre over for den, og ved lærebogen Modersmaalet I-II, 1936 (s.m. Einer Andersen). Til en bredere kreds henvendte han sig med Skriftlig Form, 1948, en normativ stillære der ikke blot er beregnet som hjælpemiddel ved videregående undervisning, men som tillige vil yde usikre skribenter en håndsrækning, en vejledning til at skrive modersmålet rigtigt og godt. At dette hovedværk i hans forfatterskab aldrig har fået den betydning som det i grunden fortjener, beror formentlig på at bogen repræsenterer et skriftsprogsideal som allerede ved dens fremkomst føltes forældet af mange. Skriftlig Form er ikke så morsom som dens nærmeste parallel, Erik Wellanders Rigtig svenska, men savner dog ingenlunde lune, et lidt bidsk, lærerresigneret lune. Den stilfølelse der præger bogen er ikke så pedantisk nøjeregnende, som den har fået skyld for, og forfatteren overvurderer ikke betydningen af sit ærinde; han er på det rene med, at man kan klare sig igennem livet uden højt udviklet stilsans, 'om end med færre decimaler'. Trods sin distante form er bogen et meget personligt værk. – Få har som R. formået at omspænde hele uddannelsessystemet. Hans eget pædagogiske virke faldt inden for gymnasieskolen og ikke mindst inden for efter- og videreuddannelsen af folkeskolens lærere, men i sine lærebøger sigter han tillige mod folkeskolen og mod seminariet. Et blandt mange vidnesbyrd om, at han også opretholdt forbindelsen med videnskaben er det, at han var medstifter af Selskab for nordisk filologi, medlem af selskabets bestyrelse 1913–20 og selskabets formand 1926– 28. – Broderen Svend Rehling, født 27.3.1893, død 10.4.1957, blev student 1911 og cand.teol. 1917 og var 1921–25 landssekretær for KFUM, derefter sognepræst på Strynø 1925–30, ved Citadelskirken i Kbh. 193CM37 og fra 1937 ved Garnisonskirken sst. Han var virksom inden for det kristelige ungdomsarbejde, medlem fra 1929 af fællesstyrelsen for KFUM og K, og fra 1937 formand for KFUM. Endvidere udgav han en række digtsamlinger og prosaskrifter med religiøst indhold. 1932 oversatte han Otte Nystedt: Nathan Söderblom.

Familie

Forældre: læge Børge Johannes (Johan) Louis R. (1859–1938) og Neeltje Johanne Fich (1869–1952). Gift 1. gang 31.5.1911 på Frbg. (b.v.) med senere mag.art, lektor Gudrun Schneekloth, født 21.11.1887 på Frbg., død 1.4.1979 i Ordrup, d. af skolebestyrer Karl Andreas S. (1849–1912) og Halvordine Elise Tuxen (1854–1947). Ægteskabet opløst 1936. Gift 2. gang 23.5.1936 i Gentofte (b.v.) med senere overlærer Marikka Dagny Hansen, født 25.9.1907 i Jels, Haderslev amt, d. af kreaturhandler Christian Mathisen H. (1866–1944) og Hansine Nielsen (1873–1962). Ægteskabet opløst 1951. Gift 3. gang 21.12.1951 i Kbh. (b.v.) med senere overlærer Else Margrethe Herlev, født 10.9.1912 i Kbh. (Aldersro), d. af viceskoleinspektør Peter Valdemar H. (1871–1935) og Harriet Johanne Egedius (1873–1956).

Ikonografi

Buste af Harald Isenstein. Foto.

Bibliografi

H. Hjorth-Nielsen i Pers.hist.t. 6.r.VI, 1915 185 (geneal.). Omkr. "Guvernøren". Notater om de da. Rehlinger, ved Erik Rehling, 1975. Paul Diderichsen i Det danske sprogs udforskn. i det 20. årh., 1965 165–75.

Læs også om Erik Rehling i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Erik Rehling
Erik Rehling
1890-1978, dansk pædagog og sprogforsker, lærer ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
folkeskolen
den kommunale grundskole i Danmark er tiårig ...Artikel i Den Store Danske
Metropolitanskolen
grundlagt i 1209 af biskop Peder Sunesøn som dom ...Artikel i Den Store Danske
terminologi
sæt af fagudtryk, der repræsenterer begrebsstruk ...Artikel i Den Store Danske
Strynø
intensivt dyrket ø i Det Sydfynske Øhav mellem T ...Artikel i Den Store Danske
Garnisonskirken
beliggende på Sankt Annæ Plads i København, er ...Artikel i Den Store Danske
ajourføring
(se ajour ), det at føre op til dato. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PLH
18/07/2011
  • Læst 818 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki