• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Guðmundur Magnússon

Oprindelig forfatter JHelg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Guðmundur Magnússon, Guðmundur Magnæus, 1738-17.5.1798, filolog. Født på Hallormsstadur, Island, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Ass.). M. blev immatrikuleret ved universitetet 1761, men tog ingen embedseksamen. Han interesserede sig for filologi og forberedte for P. F. Suhm en udgave af Egils Saga med latinsk oversættelse; dette arbejde udkom først 1809. Fra 1776 til sin død var M. arnamagnæansk stipendiar; 1786-87 opholdt han sig på Island. Hans økonomiske forhold synes at have været meget vanskelige. M. var hovedudgiver af l.bind af den arnamagnæanske udgave af eddadigtene, Edda Sæmundar hinns fróda. 1787; foruden grundteksten findes her latinsk oversættelse, noter og glossar. Skønt behæftet med visse mangler fik dette arbejde grundlæggende betydning for den fremspirende eddaforskning. Endvidere besørgede M. en kommenteret latinsk skoleudgave af Terents' komedier i to bind (1780). Af hans utrykte arbejder kan nævnes forarbejder til en islandsklatinsk ordbog (Ny kgl. saml. 1861-62, 4°).

Familie

Forældre: sognepræst Magnús Guðmundsson (1705-66) og Kristín Pálsdóttir. Ugift.

Bibliografi

P. Pétursson: Historia ecclesiastica Islandiæ, 1841 424. Ârni Magnússons levned og skr., ved Finnur Jonsson 1, 1930.