• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jes P. Asmussen

Oprindelige forfattere MeHa og JLaes
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jes P. Asmussen, Jes Peter Asmussen, 2.11.1928-5.8.2002, filolog. Født i Åbenrå. A. blev student fra Åbenrå 1948 og cand. teol. (egregie) fra Københavns universitet 1954; han aftjente værnepligt med et års tjeneste på Grønland som kapellan ved marinen. 1955–60 var han lærer ved Det kgl. vaisenhus. Ved Kbh.s univ. var A. universitetsadjunkt i iransk filologi 1960–66, forskningsstipendiat 1966–67 hvorefter han 1967-98 var professor i iransk filologi. – 1965 havde han ved Københavns universitet erhvervet den filosofiske doktorgrad med afhandlingen Xuåstvånift. Studies in Manichaeism. Allerede tidligere havde han placeret sig som en forsker af første rang inden for den iranske filologi med arbejderne Historiske tekster fra Achæmenidetiden, 1960 og The Khotanese Bhadracaryådesanå (Hist.-fil. medd. udg. af Det kgl. danske videnskabernes selskab 39.2.; 1961). 1973 blev A. medlem af Videnskabernes selskab. Som iranist fortsatte A. den fornemme tradition inden for dansk orientalistik som med rødder tilbage til Rasmus Rask og N. L. Westergaard konsolideredes af professorerne Arthur Christensen og Kaj Barr. Denne sidste, A.s forgænger i lærestolen ved Københavns universitet, og Sir H. Bailey, hos hvem A. arbejdede under et studieophold ved Cambridge University, kan betegnes som A.s nærmeste lærere inden for den iranske filologis og den persiske kulturhistories mangfoldige aspekter. Sin særlige interesse for den jødisk-persiske litteratur lagde A. for dagen ved en lang række publikationer, således Studier i jødisk-persisk litteratur (Festskr. udg. af Kbh.s univ., nov. 1970), Judaeo-Persica I-IV i Acta Orientalia 28–30 (1965 og 1966), The Song of Songs in Judeo-Pérsian (Det kgl. danske videnskabernes selskab, Hist.-fil. skrifter 9.2.; 1977) og talrige artikler i danske og udenlandske tidsskrifter. Omend A. først og fremmest fremtrådte som religionshistorikeren blandt iranisterne var der få områder inden for studiet af persisk litteratur og historie, som han ikke behandlede i sin omfattende produktion. Også grænseområder dyrkede han, fx med Irenæus' bevis for den apostolske forkyndelse. Oversættelse fra armenisk; indledning og noter ved J. P. Asmussen, 1970. I Illustreret Religionshistorie II og III, 1968 gav han fremstillinger af zarathustrismen, mithraskulten og manikæismen; i Verdens litteraturhistorie I og II, 1971 bidrog han med kapitlerne Den iranske litteratur: Fra urtiden til Islams sværd og Fra Islams gennembrud til nutiden, i X, 1973 med kapitlet Den efterklassiske tid og nutiden. – Som forsker, som universitetslærer og som menneske var A. højt agtet i indland og udland. Han var en flittig gæsteforelæser ved danske og udenlandske universiteter. Ved udgivelse og bearbejdelse af vigtige tekster på kultur- og religionshistoriske områder bidrog han på afgørende måde til disse studiers fremme. Han må betragtes som en central skikkelse i dansk orientalistisk forskning, og han var en af verdens kyndigste iranister. A. blev æresdoktor ved Lunds universitet 1986. R. 1976.

A. havde endvidere en stor interesse i ornitologi og en omfattende viden; han fik trykt flere artikler herom.

Familie

F: maskinmester Asmus Heinrich A. (1894–1959) og Eline Petersen (1888–1960). Gift 14.10.1955 i Kbh. med lærer Ellen Anette Diderichsen, født 13.7.1933 i Hellerup, d. af professor Børge D. (1906-89, gift 2. gang 1944 med Susanne Voigt, født 1910) og laboratorieass. Kirsten Bache (1909-95).

Udnævnelser

R. 1976. R1.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.