Knud Togeby, Knud Dag Nielsen Togeby, 28.1.1918-27.12.1974, filolog. Født i Haslev, død i Hillerød, begravet på Frbg. (Søndermark). T. blev nysproglig student fra Svendborg gymnasium 1936 og begyndte s.å. sprogstudier ved Kbhs. univ. Han blev cand.mag. 1942 med fagene fransk, dansk og gymnastik. Hans vigtigste universitetslærere var Viggo Brøndal som inspirerede T. i hans studietid og hvis sekretær han blev, og Kristian Sandfeld, hvis dybtgående indflydelse på ham blev stadig tydeligere med årene. 1941 blev T. medlem af Lingvistkredsen i København, hvor han mødte en stærk påvirkning fra Louis Hjelmslev. Det blev dennes glossematik der stærkest kom til at farve T.s sprogopfattelse i manddomsårene. Lingvistkredsen blev det videnskabelige tilholdssted for ham da han i de følgende år arbejdede i gymnasiseskolen. T. var adjunkt ved Øregård gymnasium i Hellerup 1943–55, afbrudt af en periode på to år hvor han først virkede et halvt år, efteråret 1950, som lektor i romansk filologi ved Århus univ. og dernæst halvandet år som dansk lektor i Paris 1951–52. 1955 udnævntes T. til professor i romansk sprog og litteratur ved Kbh.s univ. T.s arbejdsevne var legendarisk. Den var i lige grad præget af flid, usædvanlig hurtig opfattelsesevne, en beslutningsdygtighed der gjorde at han på et øjeblik kunne omstille sig fra en arbejdsopgave til en anden, og begejstring for de fag han beskæftigede sig med. Både i gymnasieskolen og på universitetet var T. en særdeles afholdt lærer der smittede eleverne med sin ildhu, samtidig med at han nåede at gennemføre et stort videnskabeligt forfatterskab. Desuden var han i en lang årrække anmelder af fransk litteratur ved Berlingske Tidende. I universitetsårene udrettede han tillige det usædvanlige som administrator og universitetspolitiker. Han var en af det filosofiske fakultets ledende skikkelser, var i mange år medlem af konsistorium og konsistoriums forretningsudvalg, ledede det filosofiske fakultets eksamenskontor gennem otte år og spillede en central rolle ved studiereformerne 1968. De strømninger der slog igennem efter 1968 gik dog på flere punkter T. imod og gjorde, at han i de sidste år trak sig noget tilbage. Et af hans hovedprincipper var adskillelse af tilværelsens forskellige aspekter, og han så med uvilje på kravene om sammenblanding af det faglige, det politiske og det private.
Allerede 1943 begyndte T.s produktion af sprogvidenskabelige artikler. Internationalt kendt i fagkredse blev T. med disputatsen Structure immanente de la langue française, 1951, genudgivet 1965. Det var den første afprøvning af Louis Hjelmslevs glossematiske principper på et helt sprogsystem. Som titlen angiver opfattedes sproget som et i sig selv hvilende net af relationer, dvs. delene betragtes ikke enkeltvis mht. deres betydning, brug eller historie, men i deres indbyrdes afhængighed i en given sprogtilstand. Ved sin strenge konsekvens og sin positivt kritiske stillingtagen til Hjelmslevs principper kom bogen til at stå som et gennembrudsværk for den strukturalistiske lingvistik, ikke mindst i Frankrig. En lang række afhandlinger bestyrkede i de følgende år T s position som en af de førende lingvister inden for romanistikken, bl.a. bogen Mode, aspect et temps en espagnol, 1953. I de senere afhandlinger viger interessen for sprogteori i nogen grad for mere empiriske studier i ordenes kombinationsmuligheder, hvorved arven fra Sandfeld mærkes. Således i den store sammenfatning Fransk grammatik, 1965. Ved T.s død forelå hovedpanen af manuskriptet til Grammaire française som udgives fra 1982 og flg. år i fem bind. T. publicerede endvidere mange betydelige afhandlinger om romansk sproghistorie og om fransk middelalderlitteratur, bl.a. det store værk Ogier le Danois dans les littératures européennes, 1969. Han har bidraget til samleværker i ind- og udland med oversigter over romansk middelalderlitteratur. På det litterære felt manifesterer T.s strukturalisme sig i interessen for værkernes komposition og i bestræbelserne for at vise at litteraturen ikke er et spejl af virkeligheden, men følger sine egne, indre love. T. blev sammen med hustruen dræbt ved en bilulykke i Nordsjælland.
Forældre: seminarielærer, cand.mag. Søren Peter Nielsen T. (1874–1961) og Kirstine Lauridsen (1884–1938). -15.11.1941 på Frbg. (Solbjerg) med cand.mag. Else Birthe Røssell, født 12.10.1918 i Kbh. (Helligånds), død 27.12.1974 i Hillerød, d. af fuldmægtig Poul Ludvig Brønderslev R. (1893–1976) og Kirsten Nielsen (1891–1927).
Tegn. af Otto Christensen, 1966 (Fr.borg). Foto.
K. T.: Choix d'articles 1943–74, ved Michael Herslund, 1978 = Revue romane. Numéro spécial XV (heri bibliografi). – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1951 186f. – Martha G. Worthington i Romance philology XXIV, Berkeley, Los Angeles 1971 488–505. Sv. Skydsgaard i Kbh.s univ. årbog 1974–75 3–13. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj IX, 1979.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki