Hans Rosenkrantz

Hans Rosenkrantz, Hans Carl Oluf Rosenkrantz, 3.2.1870-27.1.1936, lensbaron, nationalbankdirektør. Født i Paris, død på Søholm, Vangede sg., begravet i Hellerup. R. blev student 1887 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og cand.jur. 1893. Herefter var han assistent i udenrigsministeriet fra 1893–96 og gjorde tjeneste ved forskellige danske legationer i udlandet hvor han bl.a. udviklede sine gode sprogkundskaber. Allerede 1879 var han blevet besidder af det for baroniet Rosenlund substituerede R.ske samt det Moltke'ske fideikommis og af stamhuset Rosenholm som 1921 overgik til fri ejendom, samt ejer af gården Balskov. Fra 1896 tog han ophold på slægtens hovedsæde Rosenholm som han forbedrede på forskellig måde i sin lange besiddelsestid.

På egnen blev R. hurtigt kendt som stærkt interesseret både i mark- og kvægbrug. 1895 var han blevet formand for Hornslet sparekasse og havde dette hverv til 1922. Hans interesse for sparekassesagen gjorde at han 1896–1922 var formand for Centralforeningen af jydske sparekasser, 1900–22 for De samvirkende jydske tyendespareforeninger og 1921–23 for Fællesrepræsentationen for danske sparekasser. 1901–06 var han medlem af Hornslet sogneråd. På det landbrugsfaglige område havde han i en årrække mange tillidshverv. Han var formand for Det jydske haveselskab 1895–1923. Formand for Randers amts husholdningsselskab og for De samvirkende landboforeninger i Randers amt 1915–22. Han var også formand for afløsningen af husmændenes pligtarbejde i Randers amt og for haglskadeforsikringsforeningen for Jylland. 1909–32 var han medlem af bestyrelsesrådet for Det kgl. landhusholdningsselskab. Han var Danmarks delegerede ved det internationale landbrugsinstitut i Rom 1909–28 og repræsenterede i øvrigt dansk landbrug ved flere internationale kongresser. 1909 blev han medlem af nationalbankens repræsentantskab. 1916–27 var han medlem af bestyrelsen for den midlertidige kommunale lånekasse af 1914. 1922 blev han formand for nationalbankens repræsentantskab og året efter landbrugskyndig direktør i banken. Han var nationalbankdirektør til 1935 og er som sådan blevet karakteriseret som omhyggelig og indsigtsfuld. I forbindelse med tilbagevenden til guldindløseligheden deltog han i forhandlinger med Bank of England og arbejdede i begyndelsen af 30erne for forståelse mellem banken og regeringen ved forberedelse af bankens nyordning. 1916–27 var R. medlem af nationaløkonomisk forenings bestyrelse og har i Nat.økon.T. 1915 skrevet om Krigens Indflydelse paa Landbrugels Rentabilitet. R. var medlem af bestyrelsen for Den Raben-Levetzauske fond og havde herudover efter at han var blevet nationalbankdirektør flere bestyrelseshverv: 1927–32 og fra 1933 i Det forenede Dampskibsselskab, 1928–31 af Kbh.s frihavn og fra 1926 i Arbejdsgivernes ulykkesforsikring. Fra 1927 var han forstander for Herlufsholm skole og gods og gjorde her en indsats for at udvide kostskolens rammer. I sit omfattende virke inden for betydningsfulde organisationer og institutioner blev R. anerkendt og respekteret som en dygtig leder. – Hofjægermester 1898. Kammerherre 1915.