Christian Hvid, d. juni.1536, rentemester. Død i Århus. H. var af god borgerlig æt idet hans morfar var den kendte Holstebroborgmester og godssamler Jens Blaabjerg. Blåbjerg gods forblev dog ikke i familiens eje, men solgtes eller pantsattes af de forskellige arvinger til Niels Clementsen. Senere lykkedes det H., da han under Frederik I sad i anset stilling som rentemester, at generhverve en del af det, selv om vel størstedelen sammen med det øvrige clementsenske gods 1529 afkøbtes arvingerne af Mogens Gøye. Om H.s ungdom vides at han gik den gejstlige vej og 1519 indskreves ved Kölns universitet hvor han antagelig har taget magistergraden, samt at han af Christian II havde fået rettigheden på Hagebro (Lundenæs len). Dernæst træffes hans navn igen 1525 da han er i Frederik Is tjeneste, sikkert allerede nu som rentemester, selv om han først nævnes som sådan 1529. Mens den anden rentemester Anders Glob, i hvert fald i Frederik Is senere år, hovedsagelig residerede i Kbh. – hvortil H. dog også havde tilknytning (han erhvervede i fællesskab med Anders Glob en grund her 1527) – synes H. idelig at have været på rejse mellem Kbh. og Gottorp og rundt i Jylland som var hans særlige virkefelt. Han oppebar skatter, betalte sold til landsknægte, hørte regnskaber etc. og havde fx ved midfaste 1529 den ubehagelige opgave at sidde over regnskab med biskop Jørgen Friis, dog uden synderligt resultat. Efter Frederik Is død fik han sammen med rentemester Anders Glob af rigsrådsregeringen overdraget den finansielle administration. Ved grevefejdens udbrud opholdt han sig sikkert i Jylland. Og mens Anders Glob der opholdt sig i Kbh. nødtvungent måtte træde i grev Christoffers tjeneste, var H. allerede i begyndelsen af 1535 i funktion som rentemester hos hertug Christian. Med fast stade i Århus ledede han under grevefejden den finansielle administration af Jylland og ydede utvivlsomt et stort og dygtigt arbejde. Som embedsløn havde han 1527–29 Tirsted kirke (Lolland) og oppebar indtægten af et kannikedømme i Lund. Måske først 1528 blev han også kannik i Viborg. Som sådan forsøgte han på en mindre hensynsfuld måde at komme i besiddelse af Vokslev og Nibe kirker, men måtte til slut nøjes med et ekspektancebrev på dem efter indehaverens død. 1531 fik han dekanatet i Kbh. og fik 1533 brev på at Karlebo kirke skulle lægges hertil efter indehaverens død. I sine sidste år havde han også dekanatet i Bergen. 1532 forlenedes han med Rosbæk Møllegård og mølle. Han synes også at have været forstander for Stubber kloster og som sådan 1532 at være kommet i strid med nogle Holstebroborgere der havde taget hans gods fra ham og tvunget ham til at forlade klosteret. Han efterlod sig åbenbart betydelig gæld ved sin død, da broderen Jep Hvid måtte søge retsbeskyttelse mod hans kreditorer, indtil han kunne få fat i H.s breve og regnskaber.

Familie

Forældre: borger i Holstebro Peder H. (død senest 1515) og Marine Jensdatter Blaabjerg (død tidligst 1515). Ugift.

Bibliografi

Monumenta hist. Danica, udg. H. F. Rørdam I, 1873 447 465. Saml. til jydsk hist. og top. 2.r.I, 1886–88 204f. Eline Gøyes jordebog, udg. A. Thiset, 1892. Reynold Junges møntmesterregnskaber, udg. G. Galster, 1934 XIV 5f 9 22 68 115f 122 142. – H. F. Rørdam: Kbh.s kirker og klostre, 1859–63. A. Heise i Kirkehist. saml. 2.r.V, 1869–71 536 541 732f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig