David Monrad, 30.7.1763-26.2.1847, generalpostdirektør. Født i Adelhejms præstegård, Norge, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). M. blev 1784 exam.jur. og s.å. volontør i danske kancelli, 1786 kopist, 1790 kancellist og kancellisekretær, fungerede som sekretær ved den 1793 efter Th. Holmskiolds død nedsatte kommission angående generalpostamtets bedre indretning, blev 1794 chef for generalpostamtets danske sekretariat, 1801 tillige surnummerær direktør i generalpostamtet, 1809 ved generalpostamtets omdannelse til generalpostdirektion postdirektør og 1835 generalpostdirektør, afgik 1842. Inden for generalpostamtet savnedes ved M.s tiltræden 1794 i høj grad en ledende kraft, og det faldt i M.s lod i forbindelse med Chr. Wilh. Lange at føre postvæsenet frem gennem de vanskelige år under krigene i århundredets begyndelse og den efter krigene følgende lange vanskelige finansielle periode, idet Lange tog sig af etatens finanser, M. af de fremskridt der måtte og kunne ske. Det kan med sandhed siges at M. blev sjælen i alle de reformer der fandt sted inden for hans lange embedsperiode selv om han først i sit 72. år blev etatens øverste leder. Der skete i hans tid fremskridt som ikke var set siden Poul Klingenbergs dage. Her skal blot nævnes forordningen af 1804 om befordringsvæsenet der nu henlagdes under postvæsenets styrelse, indførelsen af diligencer og holstenskvogne, oprettelsen af en fodpost i Kbh., oprettelse af nye postkontorer og nye ruter, bl.a. nye forbindelser med Hamburg, bedre forhold på Storebæltsoverfarten, den optiske telegrafs henlæggelse under postvæsenet og endelig, trods megen modstand fra hans kolleger, de øvrige direktørers side, oprettelse af dampskibsfart på Storebælt. Han havde en meget betydelig del af æren for at postforbindelsen mellem landsdelene under krigen 1807-14 foregik på en så betryggende måde som tilfældet var, og endelig skal det nævnes at han med stor snildhed, umiddelbart forinden okkupationen af Sjælland fandt sted 1807, bragte en del af de på Rosenborg slot opbevarede kongelige klenodier og kostbarheder i sikkerhed på Gisselfeld. -Kancelliråd 1798. Justitsråd 1801. Etatsråd 1809. Konferensråd 1826.

Familie

Forældre: sognepræst i Ejdanger i Akershus stift, provst Jørgen Herman M. (1714-63) og Cathrine Stranger (1728-63). Gift 2.7.1791 på Frbg. med Clara Jørgensen, født 9.1.1767 i Kbh. (Nic), død 29.3.1848 sst. (Helligg.), d. af konditor, urtekræmmer, løjtnant Hans J. (1731-96) og Cathrine Margrethe Næve (1742-90).

Udnævnelser

R. 1810. DM. 1828. K. 1836. S.K. 1839.

Ikonografi

Mal. af Jens Juel (Fr.borg). Lille tegn. (sst.). Mal. af C. A. Jensen, 1834 (sst.). Litografi af B. Bendixen 1836-39, og litografi 1841; efter sidstnævnte litografi 1847. Mal. af H. P. S. Jørgensen.

Bibliografi

Fr. Olsen: Postvæsenet i Danm. under Fr. VI og Chr. VIII, 1908. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig