Johan V. Adolph

Johan V. Adolph, Johan Valdemar Adolph, 28.2.1853-7.6.1911, filantrop. Født i Kbh. (Frels), død i Gentofte, begravet sst. A. fik en grundig købmandsmæssig uddannelse og var fra 1878 sammen med broderen Frantz Th. A. medindehaver af det af farfaderen grundlagte firma Frantz Th. A.s Enke. A. udtrådte imidlertid 1896 for som privatmand at ofre alle sine rige evner i kristeligt arbejde. Han var tidligt blevet kristeligt grebet og han følte det, bl.a. under påvirkning af den svenske vækkelsesprædikant C. O. Rosenius, som sit kald at hjælpe fattige og nødstedte mennesker med sine forholdsvis rige midler. Han ville dog ikke blot hjælpe med penge men også færdes personlig med de fattige, være deres ven og vidne for dem om Kristus. Han havde daglig modtagelsestid på sit kontor for Kbh.s fattige og de strømmede til i stort tal. Han blev i adskillige tilfælde narret men søgte med megen energi at gøre hjælpen virkelig effektiv, bl.a. ved i et vist omfang at forlange arbejde af de mænd, han hjalp. Herunder kom han ind på planer om en organisation af den kirkelige fattigpleje i hele Kbh., og han tog sig personlig af den kirkelige fattigpleje på Christianshavn. Særlig betydning fik A.s arbejde for Det københavnske kirkefond. Han var medstifter af udvalget for kirkesagens fremme i Kbh., der trådte frem for offentligheden 15.10.1890. Udvalget bestod af syv lægmænd (H. Westergaard som formand, H. O. Lange, P. D. Koch, C. Bangert, Carl Borgen, Carl Levinsen og A. som kasserer) og omformedes senere til Det københavnske kirkefond. A. vedblev at være kasserer og forretningsfører til sin død, og hans forretningsdygtighed, store ordenssans og samvittighedsfuldhed blev af stor betydning for arbejdet. Han lønnede medhjælp af sin egen lomme og ydede jævnlig bidrag til virksomheden af egne midler, kaldtes ofte "Kirkefondets finansminister". 1892 blev han medlem af bestyrelsen for Diakonissestiftelsen og ydede også her en betydelig indsats bl.a. som formand for stiftelsens menighedspleje, et arbejde på linje med de enkelte kirkesognes omsorg for fattige og gamle. A. deltog med stor interesse i forhandlingerne om oprettelse af en fællesorganisation for menig-hedsplejerne i Kbh. og blev ved stiftelsen af De samvirkende menighedsplejer 1902 kasserer for disse. Han foreslog indførelse af de såkaldte menighedskort der af den enkelte giver overlades til trængende som derefter hos den stedlige menighedspleje kan få hjælp til et beløb der mindst svarer til kortets værdi. A. var også medlem af Bibelselskabet i Danmark. Efter at A. og hustru allerede i nogle år havde anvendt slægtens gamle ejendom Salem i Gentofte til et rekonvalescenthjem for fattige skænkede de 1910 ejendommen til en selvejende institution der skulle virke som rekonvalescenthjem og sygehjem for fattige kronisk syge kvinder og mænd og bestyres af Diakonissestiftelsen. Hjemmet må ikke modtage tilskud fra stat, kommune, andre institutioner eller private.