Louis le Maire, Christian Louis le Maire, 1.5.1910-25.12.1972, højesteretsdommer. Født i Kbh. (domsg.), død på Frbg., begravet Vestre kgd. le M. blev student 1928 fra Skt. Jørgens gymnasium og cand.jur. 1934. Efter embedseksamen blev han sekretær, senere fuldmægtig og ekspeditionssekretær, i justitsministeriet. Han var udstationeret som dommerfuldmægtig i Skjern 1934–36 og havde konstitutioner som dommer 1947–48. I 1946 blev han dr.jur. på afhandlingen Legal Kastration i strafferetlig Belysning. I analysen af kastrationsindgrebets retlige og kriminologiske problematik var inddraget en bredere undersøgelse af seksualkriminaliteten i Danmark. En væsentlig del af afhandlingens materiale stammede fra retslægerådet, hvor le M. var juridisk sekretær 1937–41 og senere virkede som juridisk rådgiver 1948–62. I 1947 var han på en studierejse til USA, og 1949 udnævntes han til professor i strafferet ved Århus univ. Hans universitetsgerning blev dog ikke af lang varighed. Da stillingen som direktør for statens sindssygevæsen blev ledig 1951, følte han det som et kald at søge denne, og han udnævntes til direktør 1952. S.å. blev han formand for indenrigsministeriets kommission vedrørende statens sindssygevæsen, og han fik den vigtige opgave at forestå de ændringer inden for sindssygevæsenet der førtes ud i livet på grundlag af kommissionens betænkning af 1956. Nogle hovedtræk af den udvikling som var i gang på dette område skildrede le M. i det lille skrift Sindssygevæsenets fremtid, 1957. I 1961 forlod han sin administrative stilling og udnævntes til højesteretsdommer. le M. var en jurist med meget vidtspændende kulturelle og humanistiske interesser, og også uden for de foran nævnte hovedstillinger fik han lejlighed til at øve en betydningsfuld indsats på mange forskellige områder. Han var således formand for teaterrådet 1946–49 og for justitsministeriets teaterudvalg af 1949, medlem af ungdomskommissionen 1946–52 og af straffelovs-kommissionen 1950–52, formand for den danske afdeling af Nordisk administrativt forbund 1959–64, præsident for Dansk røde kors 1956–61 og formand for Dansk flygtningehjælp 1956–57. Han var desuden medlem af bestyrelserne for en række faglige og velgørende foreninger mv. Bortset fra nogle tidsskriftafhandlinger blev disputatsen fra 1946 ikke efterfulgt af videnskabelige arbejder. Men le M. bevarede interessen for kriminologiske og kriminalpolitiske emner og behandlede dem i en lang række kronikker og foredrag. To samlinger af disse arbejder er udgivet under titlerne Kampen mod straffen. 1952 og Spredt fægtning, 1957. Med en stilsans og en fin humor som også prægede hans mundtlige form i debatindlæg og taler formåede han at gøre faglige emner let tilgængelige og give udtryk for sine personlige holdninger. Den egentlige rationalitet i kriminalitetsbekæmpelsen bestod for ham i at udforske kriminalitetens årsagsforhold, at søge sociale og psykologiske baggrundsfaktorer oplyst i de enkelte sager, og at indrette den strafferetlige reaktion efter et terapeutisk og resocialiserende sigte.

Familie

Forældre: professor, dr.med. Martin le M. (1867–1962) og Karen Margrethe Seemann (1882–1937). Gift 23.11.1940 på Frbg. med Esther Emilie Barkhuus, født 9.3.1915 i Kbh., d. af direktør, civilingeniør Wilhelm Ferdinand Nielsen B. (1870–1959) og Asta Svendsen (1884–1972).

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard, 1956 (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Folmer Nielsen i Nord. administrativt t., 1963 299f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig