Andreas Bjørn Rothe

Andreas Bjørn Rothe, 2.11.1762-22.8.1840, jurist. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). R. blev student 1778, privat dimitteret, og bestod 1782 den juridiske eksamen. 1783 beskikkedes han som surnummerær assessor i hof- og stads-retten, 1788 til virkelig assessor sst., 1805 tillige til assessor i landsoverretten. 1809 blev R. 5. deputeret i slesvig-holstenske kancelli hvor han i løbet af de følgende år rykkede op, indtil han 1820 udnævntes til 1. deputeret. 1812–14 og 1817–40 var han tillige medlem af direktionen for universitetet og de lærde skoler, hvis første medlem han blev 1829 ved Ove Mallings afgang. 1833 afskedigedes han fra sin stilling i slesvig-holsten-lauenburgske kancelli, mens han beholdt sin stilling i universitetsdirektionen til sin død. Ved siden af sine embeder bestred R. talrige offentlige hverv. 1797 blev han medlem af Kbh.s forligskommission, en institution der havde hans største interesse og som han har behandlet i forskellige afhandlinger til dels på tysk og fransk. Han var medlem af den store landbokommission fra 1796 indtil kommissionens ophævelse 1816 (1796–1811 som dens sekretær), 1813–16 var han medlem af Postpensionskassedirektionen, fra 1816 til sin død af direktionen for den alm. Pensionskasse, ligesom han hyppigt beskikkedes som medlem af særlige kommissioner. De talrige hverv som i tidens løb lagdes på R.s skuldre er et vidnesbyrd om den store tillid han nød hos regeringen, og i hele sin embedsvirksomhed viste han sig som den oplyste enevældes tro tjener. I overensstemmelse hermed stillede han sig afvisende over for de bestræbelser som 1815 blev gjort fra det holstenske ridderskabs side for at opnå sammenkaldelse af en stænderforsamling, og betegnede det danske folk som politisk uinteresseret og tilfreds med den bestående regeringsform. Som medlem af den 1816 nedsatte forfatningskommission der skulle fremsætte forslag om en stænderforsamling for Holsten, indtog han et absolutistisk-demokratisk standpunkt over for ridderskabets ønske om en forfatning der sikrede godsejerne den afgørende indflydelse. – Foruden de ovenfor omtalte afhandlinger om forligsvæsenet har R. forfattet et skrift Om Ægteskabs-Skilsmisse, 1805 der indeholder en række frisindede betragtninger bl.a. med hensyn til spørgsmålet om fraskilte ægtefællers adgang til at indgå nyt ægteskab. Også i en pjece af 1833 om privatmanuduktionen til juridisk embedseksamen fremsætter han synspunkter som endnu kan læses med interesse. Endelig har han skildret de i forbindelse med regeringsskiftet 1784 stående begivenheder i en fremstilling der fremtræder som "giennemseet og rectificeret" af Frederik VI selv. – Ekstraordinær assessor i højesteret 1805. -Justitsråd 1803. Etatsråd 1809. Konferensråd 1817. Gehejmekonferensråd 1833.