Cosmus Bornemann, 28.12.1637-3.9.1692, jurist. Født i Haderslev, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). B. blev 1652 ex privata institutione dimitteret til universitetet, baccalaureus 1656, studerede i Rostock, deltog som korporal ved Studenterkorpsets 4. kompagni i forsvaret af Kbh. og var blandt de otte studerende der med auditør Christen Schjoldborg i spidsen i et andragende til kongen dels anholdt om forskellige personlige gunstbevisninger som tak for tro og tapper krigstjeneste dels foreslog visse reformer med hensyn til universitetsstudiet, fx beskikkelse af en lærer i dansk ret. 1659 rejste B. til Danzig, 1660 til Nederlandene hvor han 1663 ved universitetet i Franeker under en af datidens berømteste jurister Ulrich Hubers forsæde forsvarede sin Dissertatio historico-politica de ostracismo og senere studerede ved universiteterne i Groningen, Leiden, Antwerpen, Bruxelles o.a. og fra 1664 i Paris og Saumur. Efter sin hjemkomst til Danmark 1665 blev han 1667 ansat som 3. juridiske professor ved Kbh.s universitet hvor han 3.11.1669 forsvarede sin disputats om udlændinges arveret for den juridiske doktorgrad, Dissertatio juridica de hereditate peregrinorum der bl.a. vidner om hans kendskab til fransk ret. I 1685 må han være rykket op i det eneste faste juridiske professorat. I 1684 og 1689 var han universitetets rektor. Optegnelser i hans akademiske notariatstid 1676–84 er trykt i P. F. Suhms Nye Samlinger til den danske Historie (III, 1794 287–91). 1670 blev han 1. vicebibliotekar ved universitetsbiblioteket, 1689 førstebibliotekar sst. B. var medlem af forskellige kommunale kommissioner, således bl.a. vandkommissionen og denne del af hans praktiske virksomhed forøgedes da han 1684 tillige udnævntes til 4. borgmester i Kbh., 1685 tillige til assessor i højesteret. Litterært var B. (som de fleste af de juridiske professorer ved universitetet i denne periode) lidet produktiv. Foruden de to ovenn. dissertationer og en række latinske universitetsprogrammer med karakter af nekrologer foreligger der fra hans hånd kun trykt et græsk digt til gesandten Peder Juels bryllup med Dorthe Sehested (1636) og en Myrtus academica i anledning af prinsesse Vilhelmine Ernestines formæling med kurprins Carl af Pfalz (1672). B. skal have syslet med historiske studier, navnlig over Kbh.s fortid. – En stambog 1656–64 findes opbevaret på Det kgl bibliotek. – Sønnen Philip Julius Bornemann (17.8.1680–18.6.1740) blev student 1697, assessor og sekretær i rentekammeret, 1734 deputeret for finanserne. Kammerråd 1714, justitsråd 1720, etatsråd 1729.

Familie

Forældre: kancellisekretær lic. jur. Philip Julius B. (1599–1652) og Hedevig Johanne Zoega (1606–57). Gift 7.10.1668 i Kbh. med Dorothea Worm, født 25.6.1644 i Kbh., død 30.8.1707 sst., d. af professor Ole W. (1588–1654) og Magdalene Motzfeldt (1617–91).-Bror til Henrik B.

Udnævnelser

Kancelliråd 1689.

Ikonografi

Maleri.

Bibliografi

Danm.s adels årbog X, 1893 79. (C. Bartholin?) Ole Worm i Pers.hist. t. 5.r. V, 1908 249–62. Poul Johannes Jørgensen i Festskr. i anledn. af tohundrede års dagen for indførelsen af juridisk embedseksamen ved Kbh.s univ., 1936 59f 69 75 77 81. Højesteret 1661–1961 II, 1961 317 m. fl. st.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig