E. D. Ehlers

E. D. Ehlers, Edvard Diderik Ehlers, 19.10.1812-27.3.1893, borgmester i Kbh. Født i Roskilde, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). E.s slægt kom til Danmark 1805 med faderen der var født i Ostfriesland hvor farfaderen var gartner. Faderen nedsatte sig 1809 som malermester i Roskilde, og 1830 blev E. student fra denne bys skole. N.å. tog han filosofikum og polyteknisk adgangseksamen, 1835 blev han polyteknisk kandidat i anvendt naturvidenskab. 1833 var han blevet alumne på Borchs kollegium. Det var H. C. Ørsted der havde opmuntret ham til at blive polytekniker. Faderen derimod stillede sig tvivlende over for nytten af en sådan uddannelse, og efter hans onske gjorde E. derfor svendestykke som maler. Dette håndværk fik han dog aldrig brug for at udove. I 1834 og 1836 var han sekretær for industriudstillingen. 1835-39 var han fuldmægtig ved Den kgl. Mont i Kbh. og studerede 1838-39 garveri- og bryggeriteknik m.m. i udlandet. 1839-43 var han fabrikkontrollor i Altona og 1843-48 kommitteret i 3. sektion under generaltoldkammer- og kommercekollegiet samt konstitueret kammersekretær. Derefter var han i ganske kort tid bestyrer af Den kgl. Porcelainsfabrik. I Altona-årene havde han fået overdraget at undersoge de økonomiske forhold på Frederiksværk-fabrikken, og han havde påvist årsagerne til dennes stadige underskud samt givet forslag til reformer. 1843 blev han medlem af den kgl. administration for værkets fabrikker og godser, og 1849 da denne administration ophævedes blev han værkets chef.

Mens han sad i denne stilling var det naturligt for regeringen at benytte ham som statens sagkyndige i industrispørgsmål, og han fik forskellige sager forelagt til udtalelse. Den vigtigste opgave han blev stillet over for i den forbindelse var dog at han 1857 blev udnævnt til formand for den tarifkommission hvis arbejde resulterede i toldloven af 1863. Under dens arbejde markerede han sin liberalistiske holdning. Han spillede en stor rolle i Industriforeningen, blev medlem af dens repræsentantskab 1839, var næstformand 1846-47 og formand 1851-52. I 1852 var han formand for industriudstillingen og 1855 Danmarks kommissær ved verdensudstillingen i Paris. – E. havde således efterhånden erhvervet sig en fremskudt position først og fremmest i kraft af sin tekniske, administrative og økonomiske indsigt, men til en vis grad også ved sin personlige tilknytning til familierne Hvidt, Collin og Ørsted. Det var derfor ganske naturligt at valget faldt på ham da magistratens nyoprettede tekniske afdeling (4. afd.) skulle have en borgmester, samtidig med at den ineffektive magistrat skulle have tilfort nyt blod. Han blev valgt 15.2.1858.

De 27 år hvor E. ledede stadens tekniske forvaltning bød på uhyre store opgaver, dels på grund af byens voldsomme vækst, dels på grund af fortidens forsømmelser. Som medarbejdere ansatte E. et antal polyteknikere hvad der var noget nyt. Mange af dem var meget dygtige som L. A. Colding der havde været vandinspektor, men blev udnævnt til den nyoprettede stilling som stadsingeniør, V. E. Poulsen der kom til at lede vandforsyningen, og J. G. Howitz der 1858 blev ansat som bestyrer af gasværket. 1869 blev Chr. Ambt, den senere stadsingeniør og generaldirektør ansat som medhjælper hos lederen af brolægnings- og vejvæsenet P. M. Lindberg. 1859 begyndte E.s afdeling af opbygge et moderne kloaksystem i Kbh. 1861 tog man fat på at bebygge Gammelholm, 1863 fik byen sin første sporvognslinje, 1865 gennemførtes den nye havneplan med Slotsholmskanalernes regulering. 1869 erhvervede Københavns kommune fra staten voldene og fæstningsværkerne omkring byen på Sjællandssiden, og en bebyggelse kom i gang. Ørstedsparken og Østre Anlæg blev anlagt i slutningen af 1870erne, Dronning Louises bro blev bygget og Knippelsbro ombygget. 1870 blev brandvæsenet overtaget fra staten, 1873 købte vandforsyningen Søndersø, og 1878 måtte man tage et nyt gasværk (Østre gasværk) i brug idet gasforbruget nu var 5-6 gange så stort som da man en snes år tidligere åbnede Vestre gasværk. Gadernes brolægning blev forbedret, væsentlige arealer blev indvundet ved Kallebodstrand osv. De betydelige udvidelser og moderniseringer af aktiviteterne under magistratens ovrige afdelinger, fx under torvevæsenet, skolevæsenet og hospitalerne gav indirekte meget arbejde og mange problemer for den tekniske afdeling hvis energiske borgmester gerne, efter de ovrige borgmestres mening undertiden lidt for gerne, blandede sig i sagerne. Da E. arbejdede langsomt og forsigtigt kunne hans medvirken til tider være forsinkende, og hans stærkt udviklede sparsommelighed vakte også nu og da nogen irritation. -Foruden sin virksomhed som borgmester havde E. adskillige andre hverv. Han var således medlem af en række kommissioner og komiteer med tilknytning til sit kommunale fagområde (bygningsvæsen, trafik etc); han var medlem af Selskabet til naturlærens udbredelse etc. – Kammerråd 1843. Justitsråd 1846. Etatsråd 1852. Konferensråd 1872.