Joachim Godske Moltke, 25.7.1746-5.10.1818, gehejmestatsminister. Moltke var af faderen tiltænkt en militær karriere og allerede som niårig blev han løjtnant, n.å. kaptajn i fodfolket og to år senere i garden. Selv havde han dog mere lyst til studier, og 16 år gammel fik han lov at studere udenlands, besøgte bl.a. universitetet i Leipzig hvor C.F. Gellert fik betydning for ham. Efter fem års studier vendte han tilbage og blev 1768 deputeret i søetatens generalkommissariatskollegium. Under Struensee blev han afskediget, men fik sin stilling igen jan. 1772. Under Guldberg blev han en af de ledende embedsmænd, deputeret i finans-kollegiet, direktør for Øresunds toldkammer og, indtil 1781, medlem af overskattedirektionen. 1773-76 var han 1. deputeret i generaltoldkammeret, 1772-81 deputeret i finanskollegiet, kommercekollegiet og bjergværksdirektoriet. 1776– 81 1. deputeret for finanskollegiet, rentekammeret og bjergværksdirektoriet samt direktør for fonden ad usus publicos, 1778-81 medlem af generalvejkommissionen. Endelig blev han i april 1781 medlem af gehejmestatsrådet. Fra 1780-84 var han desuden chef for Det kgl. bibliotek.
Som embedsmand, såvel som i det private var M. konservativ, i visse sager til det pedantiske. Som chef for rentekammeret videreførte han lovgivningen om fællesskabets ophævelse, og forordningen af 23.4.1781 om udskiftning og udflytning udarbejdedes i hans embedsperiode, men ligesom faderen havde han ikke dybere forståelse for en ændring af bondens sociale og retslige stilling. Med denne holdning hørte han ikke hjemme i kronprinsens reformregering, og straks efter kuppet i april 1784 indsendte han efter ordre sin ansøgning om afsked. Såvel den derved tilkendegivne degradation som den påtvungne lediggang pinte ham meget, og han søgte gang på gang at udvirke en tilbagevenden til administrationen. Efter Christiansborgs brand 1794 afstod han palæet på Amalienborg til kongefamilien, uden af den grund at blive taget til nåde. Moltke der havde faderens sans for økonomi var 1792 efter faderens ønske og med forbigåelse af andre slægtninge blevet enearving til Bregentved. I forvejen ejede han det fynske gods Einsiedelsborg, og da han fra 1776 var kurator for Vemmetofte kloster, fra 1791 også for Vallø anvendte han sin tid som godsadministrator. Efter statsbankerotten 1813 fik han oprejsning. Den alvorlige politiske og økonomiske krise tvang Frederik VI til at overvinde sin uvilje, og Moltke blev i december optaget som medlem af det kort efter genoprettede statsråd, medlem af direktionen for statsgælden og den synkende fond. Trods sin høje alder viste han både arbejdslyst og evne og fik hurtigt stor autoritet inden for finansadministrationen, hvor det lykkedes ham at forhindre at man greb til den fristende udvej at låne sig gennem krisen. For mange blev han billedet på gammeldags dyder, hvad han demonstrerede også i sin klædedragt. Over for universitetet blev hans indsats af overordentlig værdi. Med et fremsyn der ikke deltes af konsistorium greb han 1810 ind og fik sikret det mineralogiske og det zoologiske museums fremtid. Han afkøbte universitetet dets naturalsamling som han forenede med faderens betydelige samling, føjede hertil tre private samlinger og forærede derefter det hele til universitetet; med en årlig ydelse på 200 rdl. fra Bregentved skabtes samtidig mulighed for at lærestolen i naturhistorie kunne deles i to professorater, et i mineralogi og et i zoologi.
Moltke blev æresmedlem af kunstakademiet 1777, af Videnskabernes selskab 1780 samt medlem af Danske selskab 1811. Kammerherre 1768. Ordenskansler 1808. Gehejmekonferensråd s.å. Overkammerherre 1815.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.