Otto Thott, 13.10.1703-10.9.1785, gehejmestatsminister, oversekretær, bogsamler. Født på Turebyholm, død i Kbh., begravet i Sorø k. T. udgik fra en af rigets førende slægter, og han fik en for sin tid omfattende uddannelse. Efter faderens død flyttede moderen med T. til Sorø, hvor han gik i skole, efter moderens død, da T. var 17 år gammel, sørgede hendes familie for, at han 1723–27 kunne drage på en stor dannelsesrejse til Tyskland hvor han opholdt sig ved universiteterne i Halle og Jena, til Frankrig hvor han besøgte Strasbourg og Paris og i sidstnævnte by bl.a. mødte Ludvig Holberg, til Holland og England hvor T. en tid studerede i Oxford. Han kom på denne rejse i forbindelse med mange af tidens videnskabeligt førende mænd, og hans studier omfattede ikke blot jura og statsvidenskab, men også litterære og naturvidenskabelige discipliner. Efter hjemkomsten blev T. tilbudt tjeneste ved hoffet, men valgte kollegierne hvor han begyndte i danske kancelli. 1728 udnævntes han til assessor i højesteret, og han deltog i de følgende år flittigt i rettens voteringer. 1730 blev han kommitteret i rentekammeret, i februar 1734 blev han deputeret for finanserne, men n.å. overgik han til det nyoprettede general landets økonomi- og kommercekollegium hvor han snart fik en ledende rolle og 1746–59 var dettes 1. deputerede. Oprettelsen af dette kollegium var udtryk for et ønske om at fremhjælpe landets økonomiske velfærd og ikke mindst for en understregning af sammenhængen i hele denne sektor af samfundslivet. T. forfattede som en art program for kollegiets virksomhed en omfattende betænkning Allerunderdanigste uforgribelige Tanker om Commerciens Teistand og Opkomst (udg. 1966 v. Kristof Glamann) hvor han i meget konkret form gav anvisninger på en overordnet økonomisk politik for det dansk-norske monarki. Økonomisk teori præger kun i mindre grad dette skrift, derimod saglige, fornuftbestemte betragtninger af gavnligt respektive skadeligt i samfundslivet. T. tager udgangspunkt i landbrugets altdominerende stilling i erhvervslivet og argumenterer for den nøje forbindelse mellem de råvare- og de færdigvareproducerende dele af det økonomiske liv. Fra T.s arbejde kan der trækkes linjer frem til en række forordninger i de følgende år; forordningen om luksus 1736, kræmmerlavets artikler 1739, fabrikslavforordningerne 1741 og forordningen om kommercien og om Grosserersocietetets oprettelse 1742. T. står overhovedet med sit programskrift og sin praktiske virksomhed centralt i periodens økonomiske politik som en fremtrædende repræsentant for en merkantilistisk økonomisk opfattelse tilpasset hjemlige forhold. 1757–67 var han medlem af den første landbokommission, og han fik her indflydelse på den begyndende udskiftnings-lovgivning 1758–60. 1763 udnævntes han til oversekretær i danske kancelli, og med denne stilling forenede han posterne som præses i missionskollegiet og vajsenhuset, 1. generalkirkeinspektør, hvervet som patron for universitetet, præses i Videnskabernes selskab, skoleherre for Herlufsholm. 1758 udnævntes T. til gehejmeråd i gehejmekonseillet hvor han fulgte J. H. E. Bernstorff i den almindelige og særlig i den udenrigske politik. J. F. Struensees magtovertagelse førte til en svækkelse af T.s position, og i dec. 1770 blev han afskediget fra sine embeder. Efter Struensees fald udnævntes T. til gehejme-statsminister uden dog at få sine øvrige embeder tilbage, 1772 fik han sæde i den ekstraordinære finanskommission, n.å. blev han medlem af overskattedirtktionen, fra 1774 var han direktør i skatkammeret og fra 1782 yderligere medlem af overbankdirektionen. T. havde tilsyneladende ikke vanskeligt ved at virke sammen med modstående opfattelser, og han bevarede sin statsministerpost efter regeringsskiftet 1784. De nye magthavere gengav ham posten som patron for universitetet, men allerede n.å. døde han. I de sidste mange år synes T.s position nærmest at have været af formel art, og hans overleven gennem så mange politiske konstellationer synes at bekræfte dette. T. synes ikke at have været nogen overlegen administrator eller at have udmærket sig ved beslutsomhed. Hans moderate indstilling fra programskriftet 1735 synes gennem det meste af i hvert fald hans senere karriere at modsvare en almindelig forsigtighed i synspunkterne, manglende virkelig autoritet og dermed reel gennemslagskraft i den førte fortrinsvis økonomiske politik. Her overfor må dog anføres hans formentlig ikke ubetydelige indflydelse på kommercekollegiets virksomhed i de første år. T. havde 1731 erhvervet Strandegård, og ved sit ægteskab n.å. kom han i besiddelse af Linders-vold. 1737 kom han ved arv i besiddelse af det store, men forsømte Gavnø gods, idet han udkøbte sine medarvinger. T. tilkøbte gods ved magelæg med kronen og fra omboende godsejere, således at han med en besiddelse af omkring 2000 tdr. htk. rangerede blandt landets største jordbesiddere. Han havde ord for at være en human og velvillig godsejer der samtidig ved personlig økonomi og ved konjunkturernes udvikling kunne hente betydelige indtægter ud af sine ejendomme. Han ombyggede Gavnø hovedbygning, og 1760 erhvervede han fra grevinde Anne Sophie Schacks bo det Danneskioldske palæ på Kongens Nytorv (nu den franske ambassade). Mens T. som statsmand har fået et lidt forbeholdent eftermæle, omend Edv. Holms o.a. nedvurdering ikke længere accepteres, står han som kunst- og ikke mindst som bogsamler som en af de største. På Gavnø grundlagde han en fornem malerisamling, dels omfattende et udvalg af ældre hollandsk kunst, dels et stort anegalleri der fortsat huses på slottet. Allerede på sin udenlandsrejse indkøbte T. bøger og håndskrifter der imidlertid gik tabt ved Københavns brand 1728. T. tog imidlertid fat påny og nåede at opbygge en aldrig siden i omfang overgået privat bogsamling i Danmark. Hans bibliotek der kunne måle sig med de bedste i Europa var lagt an med hensyn til både bibliofile og universalt-videnskabelige synspunkter, og det nåede en størrelse på ca. 140 000 numre eller ca. 200 000 titler. Det omfattede en palæotypsamling på ca. 6000 bd. T. lod indrette en særlig biblioteksbygning bag sit palæ i Kbh. hvor han med stor liberalitet gav adgang til samlingen. Han var sin egen bibliotekar der stod i stadig og nær kontakt méd samlere og kendere over hele Europa for stadig at øge sin samling. Også biblioteket på Herlufsholm, i hvis styrelse han ellers ikke gjorde sig stærkt bemærket, nød godt af hans glæde over bøger, og skolens bogsamling voksede betragteligt i hans tid. T. der ikke efterlod sig livsarvinger bestemte i sit testamente, at Gavnø og de øvrige ejendomme skulle overgå som stamhus til slægten Reedtz (stamhuset oprettet 1794). Håndskrifterne (ca. 4000 nr.) og palæotyperne testamenteredes til Det kgl. bibliotek, mens resten af biblioteket solgtes på en række auktioner 1786–92 (trykt katalog i 11 bind) uden her at indbringe store summer, men Det kgl. bibliotek erhvervede her yderligere ca. 50 000 bd.

Familie

Forældre: gehejmeetatsråd Tage T. til Eriksholm (1648–1707) og Petra Sophie Pedersdatter Reedtz (1675–1720). Gift 3.10.1732 på Lindersvold med Birgitte Charlotte Kruse, født 11.4.1711 i Brodne, død 7.2.1781 på Gavnø. d. af oberst, senere generalmajor Ulrik Christian K. (1666–1727) og Kirstine Marie Krabbe (død 1736).

Ikonografi

Malet som ung i rustning (Gavnø). Mal. af A. Brünniche (Fr.borg). Mal. med urette tilskrevet P. Krafft d.æ. (Fr.borg), Efter dette kopi af Krafft (Skabersjö (1752?); Gavnø), kopi (katedralskolen i Trondheim), kopi i min. (Fr.borg) og stik af J. M. Preisler, 1783. Mal. af G. M. Fuchs, 1770 (Gavnø; Kbh.s univ.), Efter dette kopi af U. F. Beenfeldt (Vidensk. selskab), kopi (Herlufsholm), kopi af Hans Hansen (Fr.borg) samt stik af G. C. Schule, 1781. Afbildet på stik af J. M. Preisler, 1775, Efter forlæg af J. Wiedewelt. Buste af Hartman Beeken ca. 1780 (Gavnø; Kgl. bibl.). Afbildet på W. Haffners tegn. af selskab hos kongen, 1781 (Rosenborg). Flere tegnede silhouetter (bl.a. Fr.borg), en dateret 1782. Stik som medalje af F. Schuerer, 1788. Træsnit af L. B. Hansen, 1893. – Gravmæle af C. F. Stanley, 1789 (Sorø k.).

Bibliografi

efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I–III, 1895–97; V-VI, 1902–03; VIII, 1917. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I–III, 1904–13. -Kbh.s univ. journal, udg. Jacob Baden VIII, 1800 149–60. Clio, udg. J. K. Høst I, 1813 49–56. E. C. Werlauff: Hist. efterretn. om det store kgl. bibl., 2. udg. 1844 222–31 260–63. Ludv. Koch: Kong Chr. VI's hist., 1886.Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 II-V, 1894–1906. Aage P riis: A. P. Bernstorff og Ove Høegh-Guldberg, 1899. Samme: Bernstorfferne og Danm. I–11, 1903–19. P. E. Jensen: Gavno kloster og herregård, 1902. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I-II, 1915–30. Otto Andrup i Årbog for hist. samf. for Præstø amt V, 1916 72–91. Carl S. Petersen i Bogens verden XXIV, 1942 61–65. [Asger Lomholt:] Det kgl. da. vidensk. selsk. 1742–1942 I, 1942 439–43. Palle Birkelund i Fra de gamle bøgers verden, red. Arne Stuhr-Rasmussen, 1953 81–110. Erik Rasmussen: Kurantbankens forhold til staten, 1955. Fl. Tolstrup: Det ældste Herlufsholm, 1965. Kristof Glamann: O. T.s uforgribelige tanker om kommerciens tilstand, 1966 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. marts 1966 (heri O. T.: Allerunderdanigste uforgribelige tanker...).- Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig