Jens Sparre

Jens Sparre, 21.5.1577-1.2.1632, lensmand. Født på Vinderup, død på Bohus, begravet i Toksværd (?). Både faderen og farfaderen kaldte sig Grubbe hvorimod S. ligesom sine næstsøskendebørn antog S.-navnet. 1593 begyndte han sine udenlandske studier i Rostock og fortsatte dem i tre år sammen med sin jævnaldrende barndomskammerat Otte Steensen Brahe i hvis hjem han som lille havde været en kort tid, og med hvem han senere havde gået i skole i Sorø kloster. Med teologen Cort Aslaksen som hovmestef besøgte de den bekendte skole i Herborn og universiteterne i Heidelberg, Marburg, Strasbourg og Basel indtil S. 1596 kaldtes hjem og indtrådte i kancelliet; men fuld af lyst til at se sig mere om i verden opgav han allerede n.å. denne stilling og blev kammerjunker hos hertug Hans, kongens bror, for at følge denne til Tyskland. Rejsen afbrødes af et ophold ved det danske hof, men 1598 drog de ud på ny, led skibbrud på Jyllands vestkyst, men rejste videre til lands til Holland og derfra til Genève og Frankrig (Orléans, Paris). Efter hjemkomsten forblev han hos hertugen indtil 1601 da han blev hofjunker hos kongen, og ved dennes hof rykkede han 1605 op til skænk og 1608 til hofmarskal. S.å. fik han sin første forlening, Bakke kloster i Norge som han beholdt til 1611. Imidlertid fik han også nu lejlighed til at se fremmede lande idet han 1603 sendtes til England, 1605 var i den til Polen udsendte gesandt Christian Holcks følge, s.å. førte hoffanen under belejringen af Braunschweig hvor danske tropper hjalp den braunschweigske hertug mod byen, 1606 ledsagede Christian IV til England og 1609 repræsenterede denne ved hertugen af Württembergs bryllup med kongens svigerinde. Da han 1610 endelig forlod hoffet forlenedes han med Kristianopel og Sölvesborg, og han var således krigsskuepladsen nær da Kalmarkrigen udbrød (1611). Fulgt med hæren til Kalmar var han fraværende fra Kristianopel da denne by overrumpledes og plyndredes af de svenske. Om efteråret udnævntes han til generalvagtmester i Gert Rantzaus lejr, og efter at have hvervet en fænnike drog han 1612 med denne feltherre ind i Småland hvor han mistede mange af sine folk. S.å. ombyttede han sine blekingske forleninger med Villands herred i Skåne, og her anlagdes i de nærmeste år efter krigen under hans tilsyn den nye by Kristianstad hvis første lensmand han blev (1617). Allerede 1618 forflyttedes han dog til den vigtige fæstning Bohus, men her sad han så til sin død; samtidig fik han også Elfsborg der imidlertid n.å. leveredes tilbage til Sverige. Nævnes bør endnu at han 1614 på ny fulgte Christian IV til England, at han 1619 under de nordiske kongers møde i Halmstad fungerede som hofmarskal og ved denne lejlighed vandt Gustav Adolf for sig så at han nogle år senere (1624) blev indbudt til at besøge den svenske konge i Göteborg og der modtog en kostbar foræring; endvidere, at han 1622 stod fadder til kongesønnen Valdemar Christian, at han 1623 deltog i forhandlingerne om Sorø akademis oprettelse, og at han 1625 og 1629 sad som dommer på herredagene henholdsvis i Trondhjem og Kristiania. Da kongen 1627 havde spurgt rigsrådet om hvem det var rettest at gøre til rigsadmiral udpegede de fleste stemmer S., men hvor meget kongen end åbenbart holdt af denne sin jævnaldrende, tro mand fulgte han ikke forslaget. Da 1628 en norsk national hær oprettedes udnævntes S. til oberstløjtnant ved Bohus lens regiment, men samtidig fritoges han for hvervet. S., som i sit hjem stærkt lagde vægt på husandagt, øvede stor godgørenhed og roses for sin retfærdighed og retsindighed. I sine yngre dage skrev han sig til fædrenegården Vinderup (Tybjerg hrd.), men efter at han 1607 fra kronen havde tilmageskiftet sig Paddeborg (Hammer hrd.) opførte han her en stor gård som han (1609) efter sig kaldte Sparresholm og senere skrev sig til. Fra 1631 var han desuden ejer af Jomfruens Egede (Fakse hrd.). Efter hans død ansloges hans gods til over 1300 tdr. htk. – Ridder af den væbnede arm 1616.