Johan Oxe (d. 1490/1491, rigsråd)

Johan Oxe, til Torsjö, rigsråd, lensmand, hofmester. Død mellem 6.1.1490 og 18.5.1491. O. er sandsynligvis den Johannes Petri fra Sjælland der 1444 blev immatrikuleret ved universitetet i Erfurt. 1451-53 var han hofsinde; han skrev sig da til Asserbo som han havde overtaget efter forældrene, men ved sit første giftermål fik han som medgift Torsjö i Skåne; hertil føjedes ved svigermoderens død Brödåkra i Halland, ved det andet ægteskab Nielstrup på Lolland. Desuden erhvervede han efterhånden parter i seks-syv andre herregårde samt talrige købstadsejendomme. – O. stod tidligt højt i gunst hos Christian I der allerede 1451 gav ham brev på alle 40 marks sager af hans gods. 1454 var han en kort tid slotsherre på Kbh.s slot, og senest s.å. forlenedes han med Krogen og Søborg. 1455 var han rigsråd, og ridder blev han ved kroningen i Uppsala 1457. 1466 havde han endnu Krogen, men forflyttedes senest 1468 til Helsingborg; s.å. deltog han i ledelsen af en militær ekspedition der uden held søgte at hindre Iver Axelsen Thott i at undsætte sin borg Lillö. I de følgende forhandlinger med svenskerne var han udsending til et møde i Halmstad 1468 og til sammenkomster i Kalmar 1472-76. Nogle mindre pantelen på Lolland og Falster ombyttede han 1473 med Landskrona. Snart efter blev han hofmester hos dronning Dorothea, hvem han i denne egenskab fulgte på hendes pilgrimsrejser til Rom 1475 og 1488. For den pavelige ceremonimesters kritiske blik fandt O.s fremtoning ingen nåde; målt med kuriens alen var han kun en grov og udannet bonde ("homo litteris et moribus carens totus rusticanus"). Dronningens forkærlighed for ham lader sig ikke des mindre let forklare: de var fælles om en karakteristisk forening af god nøgtern pengeforstand med en egen massiv fromhed. Af det anselige jordegods, som O. havde fået skrabet sammen, bortgav han en betydelig del til kirkelige formål, særlig til altre i Landskrona, Helsingør og Esrum.