Lauge Brock

Lauge Brock, Lave Brock, nævnes tidligst 1460-mellem 25.3. og 16.9.1503, ridder. B. skrev sig til fædrenegården Essendrup (GI. Estrup); desuden ejede han flere andre gårde, således Bregenholm i Århus amt samt Vemmetofte som han arvede 1472. Slægtsædet interesserede ham dog mest, og i GI. Estrups historie er han en forgrundsfigur; han begyndte opførelsen af den endnu bevarede hovedbygning og samlede med stor iver bøndergods i den nærmeste omegn; 1469 fik han birkeret til sit gods i Favsing og Avning sogne. Hans energi som godsherre var imidlertid parret med en selv efter den tids forhold ualmindelig brutalitet. Særlig er han blevet berygtet gennem sin mangeårige fejde med slægten Rosenkrantz der ved sin omfattende godsbesiddelse i Djursland stod ham slemt i vejen; navnlig vendte hans harme sig mod hofmestrene Otte Nielsen og Erik Ottesen. Der klages bl.a. over at B. med seksten svende har belejret hr. Ottes gård Bjørnholm. Gennem mange år var Rosenkrantzernes bønder udsat for overlast idet B. lod dem fængsle eller gennemprygle, ja endog stod dem efter livet. 1468 dræbte han med egen hånd den rige Randerskøbmand Niels Paaske. Han anklages endvidere for at huse fredløse på sin gård; efter hans død kom det for dagen at han med magt havde tvunget herredsfogeden i Sønderhald herred til at underskrive en kendelse til hans fordel. Under disse omstændigheder medførte forskellige forlig og voldgiftskendelser kun kortvarige afbrydelser af striden; først 1475 synes den ved kong Christians personlige indgriben endelig afsluttet.

B. der 1469 nævnes som lensmand på Koldinghus modtog ca. 1486 ridderslaget. Alder og værdighed synes dog ikke at have lagt nogen dæmper på hans ustyrlige temperament; 1496 var han i hvert fald tremarksmand og som sådan erklæret uværdig til at forfølge nogen sag for retten.