Palle Rosenkrantz, 28.6.1587-22.2.1642, til Krenkerup, lensmand. Født på Glimminge, død på Krenkerup, begravet i Radsted k. R. gik i skole i Sorø, studerede 1604–07 i Wittenberg, var 1607 immatrikuleret i Genève og studerede derefter to år i Poitiers; desuden berejste han Nederlandene og England. Som fænrik ved kongens livkompagni deltog han i Kalmarkrigen og udmærkede sig navnlig ved Kalmars indtagelse 1611; ved Elfsborgs belejring n.å. blev han livsfarligt såret, men kom dog over det og rejste ved årets slutning i kongens ærinde til England. Da han kom hjem var krigen forbi, og han indtrådte nu i hoftjenesten med titel af "kongens opvarter". 1613 deltog han som marskal i Jakob Ulfeldts ambassade til Spanien; s.å. fulgte han Christian IV til Hamburg, n.å. til England, 1615 til Braunschweig. Ved sit giftermål forlod han hoffet og blev i stedet lensmand, 1616–32 på Vordingborg med Jungshoved, 1629–42 på Nykøbing med Ålholm. Ofte overlod han dog sine slotte til fogederne; som den elegante kavaler han var, ansås han nemlig velskikket til udenrigske sendelser, om end aldrig til de mest betydningsfulde. Fx bragte han 1617 to gange brev til Gustaf Adolf og overværede 1624 efter ordre hertug Ulriks begravelse i Mecklenburg. Under kejserkrigen var han 1626–27 i England og Frankrig for at skaffe penge; 1627 sendtes han til Lübeck, 1628–29 på længere rejse til Nederlandene og England. Større praktiske resultater gav denne aktivitet næppe. 1631 var han skiftekommissær i enkedronning Sofies bo; 1633 fik han ridderslaget. I det sidste tiår af sit liv led han meget af podagra hvad der øjensynlig har tvunget ham til en mere tilbagetrukken tilværelse.
R. skrev sig i sin ungdom til Glimminge i Skåne, senere til Krenkerup (nu Hardenberg) ved Sakskøbing som han fik med sin anden hustru. På Lolland havde han fra da af sit egentlige hjem; her ejede han desuden Kærstrup, Sædingegård og Nørregård samt Lungholm og Rosenlund, to herregårde han selv oprettede. I Skåne havde han Högesta og Tunbyholm samt part i Skarhult, i Djursland Fævejle; ganske kort var han medejer af Vemmetofte. – Åndelige interesser viste han ved at støtte S. J. Stephanius' Saxoudgave; som skoleherre for Herlufsholm 1620–30 har han derimod ikke sat dybe spor. I sin sogneby Radsted stiftede han 1641 et lille hospital. Et bevaret brev om en heksesag vidner om et for datiden usædvanligt frisind.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.