Hans Jefsen Christensen, 28.2.1880-24.9.1956, politiker. Født i Nørby (Nørreby), Visby sg., Tønder amt, død i Høgsbro, Visby sg., begravet på Hviding kgd. Hjemmet var religiøst optaget og nationalt vågent, men da faderen var indvandret fra Oksby ved Varde og dansk undersåt var han afskåret fra at deltage i det nationale arbejde indtil 1892 da han lod sig naturalisere. J. C. kom i tjeneste hos en nabo der var optant og derfor måtte holde sig i ubemærkethed, men denne husbond indførte J. C. i dansk litteratur og historie, og af præsten Otto Rosenstands pjece Aandelige Forhold i Sønderjylland, der kostede forfatteren en udvisningsordre, blev J. C. vakt til forståelse for den fare der lå i fortyskningen af kirke og skole. Efter ophold på Testrup højskole vinteren 1899–1900 var han med til at rejse en gymnastiksal i Visby og holdt ved indvielsen sin første offentlige tale; han udtrykte ønsket om et ungdomsarbejde der slettede det sociale skel mellem "sønner og døtre" og "karle og piger" i sognet. 1904 overtog han en gård i Høgsbro og begyndte straks at arbejde for opførelsen af et forsamlingshus i sognet. J. C. var vokset op med Flensborg Avis og følte sig knyttet til Jens Jessens stejle hævdelse af danske retfærdighedskrav, og da der i forbindelse med H. P. Hanssens overtagelse af det tyske rigsdagsmandat efter Jessens død i 1906 blev bebudet et kursskifte var J. C. en af de fem der rettede "de unges henvendelse" til H. P. Hanssen for at hindre skifte til en forhandlingspolitik. Desuagtet gik H. P. Hanssen ind for J. C.s valg til formand for Nordslesvigsk skole-forening (senere Sønderjysk skoleforening) 1910, et valg der lagde rammen om J. C.s livsværk. Som en følge af dette formandskab blev han i afstemningstiden formand for det af vælgerforeningen nedsatte udvalg der skulle forberede skoleordningen i Nordslesvig efter genforeningen, og sammen med Jacob Appel havde han hovedæren for den liberale ordning der blev gennemført for det tyske mindretal; det var ham en sorg at den danske lovgivning efter 1945 opgav de offentlige tyske skoler og henviste mindretallet til private skoler. 1921 blev J. C. formand for udvalget til administration af statens midler til dansk sprog og kultur i udlandet der havde sit udspring i statsminister Niels Neergaards løfte til sydslesvigerne 1920: "I skal ikke blive glemt". Gennem disse og andre tillidshverv som J. C. bevarede til sin død fik han en central placering i det national-kulturelle arbejde på begge sider af grænsen omfattende ikke blot støtte til ophold på efterskoler, højskoler etc, men også fx rejsning af forsamlingshuse i Nordslesvig efter den første verdenskrig, navnlig i det truede bælte langs grænsen, og af danske skoler i Sydslesvig hvor han efter 1945 kom til at nedlægge mange grundsten. I spørgsmålet om den rette grænsedragning var hans udgangspunkt afstemningslinien fra 1867, men under striden før genforeningen indtog han et mellemstandpunkt idet han ønskede I. zone udvidet med de dansktalende sogne i Mellemslesvig, og da sagen var afgjort søgte han at mægle mellem Åbenråfløjen og Flensborgfløjen for at få afviklet de dybe modsætningsforhold. Efter 1945 delte han ønsket om en løfteparagraf der sikrede Sydslesvig en senere afstemningsmulighed. – Politisk sluttede J. C. sig efter genforeningen til venstre. Han fik ikke stemmer nok ved folketingsvalget i 1920, men blev samme år tingvalgt landstingsmand og var det 1920–47. Han var medlem af rigsretten 1922–47, af det udenrigspolitiske nævn 1923–46, af landstingets finansudvalg 1925–47. Som medlem af skoledirektionen for Tønder amt, af bestyrelsen for Lånekassen for Sønderjylland, for Den sønderjyske fond og H. P. Hanssens mindefond og som næstformand i Landeværnet samlede J. C. mange tråde i sin hånd hvilket fremmede en koordinering af det nationale arbejde. J. C. har skildret sit arbejde i festskriftet Sønder-jydsk skoleforening 1892–1942, 1942, 136–255 hvor han også har skrevet en selvbiografi 96–114. Et kapitel for sig var J. C.s rejse til Danmark oktober 1918 for at hente oplysning om stemningen i grænsespørgsmålet; for at komme uden om den tyske vagtlinje forcerede han Vadehavet ved nattetid.

Familie

Forældre: gårdejer Niels C. (1850–1934) og Marie Jefsen (1854–1937). Gift 31.3.1905 i Høgsbro (Skærbæk frimenighed) med Johanne Marie Kjestine Gotthardsen, født 5.7.1882 i Daler, Tønder amt, død 8.1.1962 i Høgsbro, d. af gårdejer Johannes G. (1837–1905) og Anna Kristine Hansen (1852–1926).

Udnævnelser

R. 1920. DM. 1929. K.2 1936. K.1 1952.

Ikonografi

Tre mal. af Agnes Smidt bl.a. 1950 (Folkehjem, Åbenrå; Tønder gl. amtshus). Foto.

Bibliografi

H. J. C. i Sønderjydsk skoleforen. 1892–1942, 1942 96–118 136–255. – H. P. Hanssen: Grænsespørgsmålet, 1920 12f. Samme: Et tilbageblik III, 1932 32–35. Handbuch zur schlesw. Frage, udg. Karl Alnor III, Neumünster 1930 37–51. Nic. Svendsen i Sprogforen.s almanak 1957 77–80. N. J. Gotthardsen i Sønderjydske årbøger, 1959 157–72. A. Svensson sst. 1963 153–60. Harald Jørgensen: Genforen.s statspolitiske baggrund, 1970 39f 387. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig