Ole Kirk, Ole Christian Christensen Kirk, 9.10.1788-24.1.1876, politiker. Født i Stadil, død i Ulfborg, begravet sst. K. var søn af en oplyst og åndeligt interesseret bonde, tjente fra sit syvende år som hyrdedreng og fik gennem seks vintre skoleundervisning. Han fik dog så stort udbytte heraf, at han selv i seks vintre kunne arbejde som biskolelærer. K. overtog fædrenegården før sit giftermål, kom i besiddelse af hustruens fødegård som han dog atter solgte. 1823 solgte han fødegården i Stadil til en af sine brødre og købte den større Ebbensgård i Ulfborg sogn på knap 8 tdr. htk., som han drev til 1872. K. gjorde sig her bemærket som landmand og ikke mindst som kvægopdrætter og nævnes allerede i 1833 (Halds amtsbeskrivelse) som foregangsmand. 1828 skrev han en afhandling om kvægbrug og på hans initiativ afholdtes det første dyrskue i Ulfborg sogn 1831. K. arbejdede som kvægopdrætter for en udvikling af lokale racer og advarede mod indførsel af fremmede kvægtyper. Han var i længere tid aktiv i Ringkøbing amts landøkonomiske selskabs ledelse, og 1856 var han medindbyder til oprettelsen af Ulfborg-Hind herreders landboforening, bestyrelsesmedlem og 1856–57 kasserer i foreningen. 1842–53 var han sogneforstander-skabsformand, 1842–48 medlem af Ringkøbing amtsråd, og 1842 var han medstifter af Ringkøbing Amtstidende. – Det er imidlertid som medlem af Viborg stænderforsamling han især har vundet historisk ry. K. var medlem 1836–48, og han var ubetinget den mest fremtrædende og politisk mest indflydelsesrige af bonderepræsentanterne i de kongerigske stænderforsamlinger, ligesom han i Viborg prægede arbejdet på linje med de øvrige, mere fremtrædende stændermedlemmer. Han rådede over en betydelig formuleringsevne der ofte fandt slående billeder for de tilgrundliggende ideer, og hans indlæg prægedes både af saglig styrke og præcis, nøgtern argumentation. 1836 førte han med styrke værnepligtssagen frem i Viborg som et krav fra bondestandens side om lighed med øvrige stænder. Han gav i hele sit politiske virke klart udtryk for dette krav, samtidig med at hans synspunkter og kritik tog sit udgangspunkt i gårdmandsgruppens situation. Han var skeptisk over for embedsstanden, ønskede større frihed og forældre-indflydelse på skoleforholdene og talte for sognebåndsløsning, uden dog tilsyneladende at være grundtvigsk inspireret. I de almindelige landbopolitiske spørgsmål stod han på bonderepræsentanternes fælles linje og krævede lovindgreb over for husmandshoveriet. K. ønskede besparelser i statshusholdningen, advarede mod øgede kommunale byrder, og både i stænderne og senere som medlem af den grundlovgivende rigsforsamling advarede han imod en for bred udvidelse af valgret og valgbarhed til de politiske forsamlinger. K. var ligeledes modstander af jødernes valgret til stænderne.

I modsætning til flertallet af bonderepræsentanterne i Viborg var K. tilhænger af en konstitutionel forfatning, men på dette punkt holdt han en forsigtig kurs formentlig bl.a. af taktiske årsager. K. nød stor anseelse fra alle sider, og allerede ved den første stændersamling 1836 skabte han bred opmærksomhed om sit navn. Han var bonderepræsentanternes afgjorte fører i Viborg i samtlige samlinger, selvom der kunne opstå meningsforskelle mellem K. og de øvrige. Han havde ingen forbindelse med de bevægelser der prægede bonderepræsentanterne i Roskilde, og en personlig kontakt som Rasmus Sørensen etablerede 1844 førte ikke til noget, og Rasmus Sørensen følte sig meget frastødt af K. – K. valgtes til den grundlovgivende rigsforsamling og markerede sig som særdeles moderat i forhandlingerne. Han var egentlig mest stemt for J. E. Larsens grundlovsforslag, advarede mod at overvurdere almuens politiske modenhed, men stemte dog for grundloven ved den endelige afgøreise. Han valgtes til medlem af det første finansudvalg og af landbokommissionen af 1849 men trak sig ud af den sidste formentlig pga. utilfredshed med de ret vidtgående reformforslag. K. blev pga. sin stillingtagen genstand for angreb fra Almuevennens side. Også senere tog han til orde fra et konservativt politisk stade. Han støttede således ministeriet Bluhme og stillede sig til folketinget i Ringkøbingkredsen 1853, men uden at opnå valg. Ved nytårstid 1865 var K. medinitiativtager til en adresse hvor man advarede mod for stærke forandringer i grundloven af 1849, omend han var parat til at ændre på landstingets sammensætning. I de allerseneste år vendte han sig mod dannelsen af det forenede venstre. – K. opfattede sig dog stedse som bonderepræsentant og afviste beskyldninger for at have svigtet sin stand. K.s politiske virksomhed må ses på baggrund af det vestjyske selvejer-gårdmandsmiljø han udgik fra. Heri indgik det stærkt følte krav om endelig ligeberettigelse med de højere stænder, betydelig fornemmelse af egen position og krav om respekt omkring individualitet og ejendom. Det bidrog afgørende til at skille K.s politiske virksomhed fra den der udsprang af gudelig vækkelse og bondebevægelse på øernes fæsteegne.

Familie

Forældre: gårdejer Christen Jepsen (K.) (1759–1839) og Maren Jeppesdatter (1754–1837). Gift 25.2.1816 i Stadil med Mette Chrtstensdatter, født 10.6.1799 i Stadil, død 23.4.1869 i Ulfborg, d. af gårdejer Christen Sørensen (ca. 1776–99) og Maren Christensdatter (ca. 1767–1829).

Udnævnelser

DM. 1846.

Ikonografi

Afbildet på litografi af stænderrepræsentanter i Viborg, 1844, efter tegn. af L. A. Smith. Afbildet på Constantin Hansens mal. 1860–64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). Træsnit 1874 og efter dette træsnit 1877. Træsnit 1888. Foto. – Mindesten 1888 i Ebbensgårds have.

Bibliografi

Danske politiske breve, red. Povl Bagge og P. Engelstoft I–II. 1945–48. – Jul. Rée i III. tid 11.1.1874. O. Kirk: O. K. 1788–1888, 1888. [N. J. Termansen] i Tidens strøm, 1888–89 54–56. P. Storgaard Pedersen: O. C. K., 1902 = Folkelæsn. CCLV. Samme: Ulfborg-Hind herreders landboforen. 1856–1906, 1906 9–17. Hans Jensen: De danske stænderforsaml.s hist. I–II, 1931–34. Rudi Thomsen: Den alm. værnepligts gennembrud i Danm., 1949 53–73. V. Elberling: Rigsdagens medlemmer I, 1949 289. Alfr. Kaae: Ulfborg I–II. 1952–56.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig