Henrik Ramel, f. ca. 1550, ca. 1550-april.1610, rigsråd. Den pommerske adelsmandssøn rejste i sin ungdom viden om, studerede i Padova 1568, skal en tid have gjort tjeneste i sultanens kancelli i Konstantinopel (Istanbul) og været assessor i rigsretten i Speier samt tjent den polske konge Stephan Batory. Efter hjemkomsten synes han at have været i hertug Johan Frederik af Pommerns tjeneste, men gik siden til Danmark, måske gennem formidling af den mecklenburgske slægt Below, med hvilken han havde familieforbindelse, og den mecklenburgskfødte danske dronning Sophie. Dec. 1581 forpligtede han sig til at tjene kong Frederik II og Danmark sin livstid, blev aug.1582 hofjunker og fik 1583 ledelsen af tyske kancelli hvad der medførte hans anvendelse i en række diplomatiske hverv. Hvor høj en stilling han indtog i kongeparrets gunst fremgår af at han april s.å. blev udnævnt til hofmester for den unge prins Christian (IV). 1584 skænkede kongen ham Bäckaskog kloster i Skåne (Villands hrd.), samtidig med at han gentog sit løfte om at blive i Danmark sin livstid og naturaliseredes som dansk adelsmand; senest 1587 fik han tillige provstiet ved Lunds domkirke. At han dog ikke afbrød forbindelsen med sin hjemegn ses af den støtte han 1587 ydede Sigismund Vasa ved dennes valg til polsk konge, og som lønnedes med nogle godser i Polen. I den danske ydrepolitik blev han snart en ledende og uundværlig kraft takket være sit omfattende kendskab til europæisk politik, sin diplomatiske erfaring og sin af stor veltalenhed på latin og tysk støttede forhandlingsevne som prises af fremmede gesandter. Hans udenlandske herkomst skabte imidlertid en national opposition mod ham inden for den danske adel, som især så skævt til hans ledelse af den udvalgte konges opdragelse. Ved Frederik IIs begravelse juni 1588 rejste adelen krav om hans afskedigelse som hofmester. Rigsrådet afviste dog kravet, og R. fandt en kraftig støtte hos enkedronningen, hvis hovedrådgiver han en tid var, især i spørgsmål vedrørende hertugdømmerne, hvor han ved flere lejligheder virkede som forhandler på hendes og den danske regerings vegne.

På herredagen i Kolding aug.1590, som førte til Christoffer Valkendorfs fald, blev imidlertid også R. tvunget til at fratræde hofmesterstillingen. Ledelsen af tyske kancelli beholdt han dog, således at han i stedet for løn fik Åhus len i Skåne kvit og frit. Mellem enkedronningen og rådet manøvrerede han, da det kom til et brud mellem de to parter, med stor smidighed. Efterhånden som Sophies stilling blev svagere sluttede han sig nærmere til rådet, forhandlede 1592 på dettes vegne med enkedronningen i Haderslev og førte på landdagen i Flensborg sept. 1593 ordet for den unge konge da denne krævede moderens nedlæggelse af formynderskabet i hertugdømmerne. N.å. forlenedes han med den kgl. hovedgård Fovslet i Nordslesvig (Ødis sogn). Hele hans stilling måtte dog bringe ham til at ønske en udsoning mellem mor og søn, og han var 1595-96 meget virksom for at tilvejebringe en sådan. Da forliget var sluttet, optoges han juni 1596 i rigsrådet. Hans virksomhed og indflydelse i Christian IVs første regeringstid synes især at have været viet diplomatiske opgaver. Han deltog i de forhandlinger som aug. 1597 afsluttedes med ægteskabstraktaten mellem kongen og prinsesse Anna Cathrine af Brandenburg, forhandlede 1599 med Karl IX i Jönköping, 1600 med engelske gesandter i Emden, fulgte 1603 kongen til hyldingen i Hamburg, overværede Jakob Is kroning i London og var 1606 med på Christian IVs Englandsrejse. 1597 forlenedes han ved Villands hrd., 1607 kvit og frit med Horby (Frosta hrd.). Gennem sit 2. ægteskab blev han ejer af Vallensgård (Åker sg., Bornholm). Han havde også kommercielle interesser og vides at have drevet handel med Spanien.

Familie

Forældre: Gert R. til Wusterwitz, Bagpommern (død tidligst 1581) og Margaretha v. Massow. Gift 1. gang 2.2.1589 i Flensborg med Abel Rantzau, død 5.3.1596 på Fovslet, begr. i Haderslev, d. af Daniel R. til Søgård (1534-89) og Dorothea Ahlefeldt (død 1599, gift 1. gang 1555 med Hans Ahlefeldt til Seestermüh, død 1559). Gift 2. gang 29.7.1599 på Vittskövle med Else Brahe, død 14.4.1619, begr. i Lund, d. af rigsråd Henrik B. til Vittskövle (død 1587) og Lene Thott (død 1599). – Far til Henrik R. (1601-53).

Ikonografi

Mal. (Övedskloster), efter dette kopi fra 1700-tallet (Gavnø).

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev I, 1883-85. Kancelliets brevbøger 1580-1615, 1903-16. Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen II-III, 1912-16. Res polonicae ex archivo regni Daniae V, Rom 1972 = Elementa ad fontium editiones XXIX. – Troels-Lund: Hist. fortællinger III, 1911. Sven Ulric Palme: Sverige och Danm. 1596-1611, Upps. 1942.

Ikonografi

Mal. (Övedskloster), efter dette kopi fra 1700-tallet (Gavnø).

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev I, 1883-85. Kancelliets brevbøger 1580-1615, 1903-16. Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen II-III, 1912-16. Res polonicae ex archivo regni Daniae V, Rom 1972 = Elementa ad fontium editiones XXIX. – Troels-Lund: Hist. fortællinger III, 1911. Sven Ulric Palme: Sverige och Danm. 1596-1611, Upps. 1942.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig