Verner Parsberg, 6.2.1511-21.1.1567, rigsråd. Død på Harrested, begravet i Hyllinge k. P. arvede efter sin far hovedgården Harrested i Hyllinge sogn (Øster Flakkebjerg hrd.) og købte siden Sandbygård (Tybjerg hrd.). 1528 blev han immatrikuleret ved universitetet i Rostock. 1536 og 1538 var han hofsinde. 1541 betroede kongen ham allerede den vigtige post som lensmand på grænseslottet Sølvitsborg i Blekinge som han beholdt til svenskerne erobrede det 1564. 1550 blev han rigsråd og ved kroningen 1559 ridder. Som lensmand kom han efter det store smålandske bondeoprør, Dackefejden 1542-43, i en vanskelig stilling idet de slagne oprørere søgte ly hos venner og frænder på den blekingske side af grænsen og derfra jævnlig foruroligede de svenske fogeder i Småland. Gustav Vasa havde særlig mistanke til P. og klagede over at man fra dansk side ikke greb aktivt nok ind over for urostifterne, ja, 1545 mente den svenske konge endog at han stod bag ved mordet på den hårde smålandske foged Jöran Jönsson der tidligere ved indfald over grænsen havde forøvet voldsomheder mod befolkningen i Blekinge. Indberetninger fra P. til den danske regering tyder dog på at han har følt sig som kongens repræsentant og stået ret isoleret blandt lenets befolkning, at han har søgt at øve en beroligende indflydelse og kun har grebet ind det mindst mulige for at undgå alvorlige sammenstød der kunne sætte freden mellem Danmark og Sverige på spil. Da forholdet mellem de to lande efter Frederik IIs tronbestigelse 1559 blev særlig spændt blev det P.s fornemste opgave gennem spionindberetninger at holde regeringen à jour med svenske forhold. Ved syvårskrigens begyndelse blev han proviantmester i Blekinge. Allerede 1563 gjorde svenskerne indfald i landsdelen; P. søgte forgæves ved mindre modangreb på Småland at tvinge dem bort. N.å. indtog fjenden Sølvitsborg; men P. kom derved kun stærkere i forgrunden, idet han 1564-65 var en af de rigsråder der som "krigskommissærer" i felten skulle kontrollere den lidet dygtige hærledelse. I indre politik trådte P. kun lidet frem; det kan dog nævnes at han efter Peder Oxes fald var en af de adelsmænd der på kronens vegne gjorde indførsel i Gisselfeld (1559). 1565 trådte han ud af rigsrådet; årsagen hertil kendes ikke.

Familie

Forældre: rigsråd og ridder Tønne Vernersen P. til Harrested og Ørtofte (død 1521) og Ingeborg Podebusk (død 1542). Gift Anne Holck til Stadsgård (nu Constantinsborg), død 26.5.1591 på Harrested, d. af Manderup H. til Barritskov (død efter 1537) og Anne Christoffersdatter Lykke. – Far til Manderup P.

Ikonografi

Relief på ligsten af Oluf N. Krog (Hyllinge k.).

Bibliografi

Danske kancelliregistranter 1535-50, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881-82. Kancelliets brevbøger 1551-70, 1885-96. Breve til og fra Mogens Gyldenstierne og Anne Sparre, udg. E. Marquard I-II, 1929-36. – Bj. Kornerup i Pers. hist. t. 10.r. I, 1934 152f (geneal.). Georg Landberg: De nordiska rikena under Brömsebroförbundet, Upps. 1925 124-31. Poul Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig