Breide Rantzau (kongelig embedsmand)

Breide Rantzau, 1502-13.10.1562, statholder i hertugdømmerne. Begravet i Eggebæk k. R. tilhørte en gren af slægten Rantzau (Neuhaus) der i Christian IIIs tid spillede en betydelig rolle i hertugdømmernes historie. Bispen af Lübeck Balthasar Rantzau og Melchior Rantzau var hans brødre. Han tjente under Christian III under grevefejden. I aug. 1534 blev han fanget ved Evert Ovelackers overfald på Nyborg og ført til Kbh., men siden udvekslet. 1536 blev han slået ved klosteret Hilligerlee under et forsøg på at undsætte Meinert v. Ham der blev belejret i Damm (Freisland), og på ny taget til fange, men kom ved freden mellem Danmark og Nederlandene 1537 atter på fri fod. I de følgende år tjente R. som kgl. råd og amtmand på forskellige slotte i hertugdømmerne: på Sønderborg 1538-39, Haderslevhus 1539-42 og Segeberg 1545-51. Gennem mange år var han en af de førende inden for det slesvigholstenske ridderskab. Efter delingen 1544 indtog han en så fremtrædende plads i styrelsen af de kgl. områder, at han i slutningen af 1545 naturligt blev Johan Rantzaus (1492-1565) efterfølger som kgl. statholder i hertugdømmerne (til 1551). Statholderskabets kortvarighed skyldes sikkert vanskeligheder i forholdet til Christian III; allerede 1547 bad R. om sin afsked – officielt rigtignok af helbredshensyn – og 1549 taler han atter om sin svagelighed, men s.å. nægter han at udføre en kongelig ordre. Efter 1551 fortsatte han foreløbig som kgl. råd, men 1554 eller 1555 trådte han som råd i Hans den Ældres tjeneste og var fra 1557 til sin død hertugens amtmand på Femern hvor han mødte nogen opsætsighed hos befolkningen i anledning af forskellige reformer. I flere år var R. tillige provst for Preetz kloster. 1559 deltog han som medlem af krigsrådet i Ditmarskerkrigen, men rådede i modsætning til Johan Rantzau til en mere forsigtig krigsførelse. 1561 var han med i forhandlingerne om en arvedeling mellem Frederik II og Hans den Yngre. Christian II må have fattet sympati for R., mens denne var amtmand på Sønderborg; thi 1546 ønskede den fangne konge udtrykkelig hans deltagelse i forligsforhandlingerne med Christian III.

R. blev ofte benyttet i diplomatiske forhandlinger. 1540 søgte han og Utenhof forgæves i Schmalkalden at mægle et forlig med Christian IIs svigersøn Frederik af Pfalz. 1543 afsluttede han og Johan Rantzau et forbund med hertugen af Geldern. 1544 og 1549 arbejdede han på at skaffe Christian IIIs halvbror Frederik koadjutoratet henholdsvis i stifterne Bremen og Münster. Han blev flere gange brugt i forhandlinger med hansestæderne. – R. ejede fra 1543 Bollingsted (ved Jybæk). Hans svigerfar overdrog ham godset Rethwisch (ved Oldesloe) som R. allerede nævnes til 1543 og fik lensbrev på 1548. Fra 1558 blev han medindehaver af familiegodset Nienhus.