Ludvig Munk

Ludvig Munk, 1537-8.4.1602, statholder i Norge. Død på Lundegård, begravet i Nørre Broby k. 1561-71 gjorde M. tjeneste som hofjunker; ind imellem havde han dog andre hverv. Således deltog han i syvårskrigen, i somrene 1564 og 1565 til søs, i de påfølgende vintre til lands. Bl.a. var han med i slaget ved Svarterå hvor han blev såret. 1568 blev han hofmarskal og fik Pederstrup på Lolland i pant for lån til dækning af krigsudgifterne; dette pant indløstes senest 1576. Rigtig i forgrunden kom han først som norsk lensmand. 1571 fik han Trondheim med Härjedalen og Jämtland i forlening. 1577 forflyttedes han til Akershus som han beholdt til 1583; dertil var knyttet det høje embede som Norges statholder. Samtidig havde han Helgeland 1577-86; derefter fulgte 1586 en kort tid Hedemarken og Østerdalen, 1588-89 Lister len samt endelig 1589-96 atter Trondheim med Härjedalen og Jamtland. I Norge har M. imidlertid ikke efterladt sig noget godt rygte. Allerede 1573 klagede trønderne over hans hårdhændede beskatnings-metoder, og da han 1589 var kommet tilbage til samme len tiltog klagerne efterhånden i antal og styrke, indtil formynderregeringen og den unge Christian IV selv fandt det nødvendigt at gribe ind. Det hjalp ikke at M. søgte at skyde skylden på sine fogeder; 1596 blev hans len frataget ham, og n.å. fik han ordre til at give personligt møde i Trondheim for en særlig kommission. Denne henskød den endelige afgørelse til kongen der dømte ham til en anselig bøde; desuden skulle han så vidt muligt tilbagebetale de beløb han med urette havde indkrævet. 1599 erklæredes han dog fri for videre tiltale i denne sag. Noget nyt len fik han ikke; han var i øvrigt nu svagelig og holdt sig i ro på sine herregårde, Lundegård på Fyn og Nørlund i Himmerland, hvis endnu bevarede renæssancebygning han lod opføre. Byggearbejdet strakte sig gennem årene 1581-97 og kan således ikke, som traditionen vil, være foranlediget ved hans giftermål.