Ove Juul, 23.10.1615-29.5.1686, til Villestrup, vicestatholder i Norge, vicekansler. Født på Villestrup, død sst., begravet i Astrup k. Hvad han så af byer, bygninger og mærkværdigheder har han skildret i sin dagbog der navnlig for Italiens vedkommende former sig som en ren Baedeker. Hjemvendt blev han 1639 hofjunker; 1640 fulgte han med på Corfitz Ulfeldts og Gregers Krabbes ambassade til England; 1641 udnævntes han til kammerjunker hos et par unge hertuger af Nordborg; 1647–48 var han hofmester for den ene og hans bror på deres rejse til Nederlandene og Frankrig. 1653 forlenedes han med det ikke bortsolgte krongods i Svendstrup len som han 1658 ombyttede med Mariager kloster (til 1664), og afløste 1655 Peder Juel som resident i Stockholm. Efter Karl Gustavs angreb på Polen sendtes han febr. 1656 til svenskekongens lejr i Preussen. Febr. 1657 deltog han i stændermødet i Odense. Efter de resultatløse forhandlinger med den sejrrige svenske konge i Vordingborg febr. 1658 sendte Frederik III J. i særlig sendelse til Karl Gustav og udvirkede gennem ham nogle dages våbenstilstand. Da forhandlingerne åbnedes igen i Tåstrup, adjungeredes han råderne Joachim Gersdorff og Christen Skeel (1603–59) og fik det specielle hverv at vinde Corfitz Ulfeldt, hvad der dog ikke lykkedes. Han sendtes i de følgende dage to gange af kongen i særlige hverv til Karl Gustav og afhentede med Henrik Bielke i Roskilde den svenske konge til mødet med Frederik III på Fr.borg 3.3. I den følgende tid betroede Frederik III ham nye sendelser til Karl Gustav, dels i Göteborg angående sagen med de ryttere, den danske konge skulle udlevere, dels på Gottorp. J. fattede herunder mistanke om at svenskekongen pønsede på en fornyelse af krigen. Under stændermødet 1660 var han en af adelsstandens befuldmægtigede forhandlere. Han optrådte som ivrig talsmand for de adelige skatteprivilegier, men var en af de fire adelsmænd som kongen udnævnte til udvalgsmødet 14.10., hvis beslutning om håndfæstningens overlevering han medunderskrev, ligesom han var blandt dem der underskrev håndfæstningens kassation af 16.10. Ved arvehyldningen 18.10. var han med til at bære tronhimmelen over kongen.

J. var fra gammel tid i Frederik IIIs gunst og forstod at tilpasse sig efter de nye forhold. 12.9.1661 blev han kancelliråd og assessor i kancellikollegiet samt befalingsmand over Ålborg med underliggende len og Dronningborg amt. I 1660erne benyttedes han som opvartende kavaler for flere fyrstelige gæster og synes at have knyttet sig ret nøje til statholder Christoffer Gabel, hvis søn Frederik Gabel juli 1669 trolovedes med hans datter. Kort forinden, 3.2.1669, var han blevet udnævnt til gehejmeråd, assessor i statsko]legiet og i højesteret og til vicestatholder i Norge samt stiftsbefalingsmand over Christiansands hovedamt. I Norge var han okt. 1669-aug. 1671 og maj 1672-maj 1674. Efter Gabels fald havde han knyttet sig til det nye regime og var okt. 1671 med blandt de første dannebrogsriddere. Straks efter Griffenfelds fængsling kaldtes han fra Villestrup til Kbh. hvor han 16.4.1676 aflagde ed som vicekansler og blev præces i den kommission der dømte den styrtede rigskansler. Han var vicekansler til dec. 1679, da han afskedigedes på grund af podagra og alderdom; samtidig fratrådte han efter eget ønske sin norske stiftamtmandsstilling mod løfte om det første ledigblevne stiftamt i Danmark; 18.10.1681 blev han stiftamtmand over Århus stift og amtmand over Århusgård, Kalø og Stjernholm amter. Han var 1680 medlem af den kommission der skulle revidere udkastet til danske lov, og senere af en række domskommissioner, bl.a. den i sagen mod Oluf Rosenkrantz (1682). – J. gør indtryk af at have været en "konjunkturpolitiker" med udviklet evne til at mele sin egen kage. Han besad dog samtidig en vis dannelse, hvorom bl.a. dagbogen bærer vidne; han ejede et godt bibliotek og en møntsamling og har efterladt sig i håndskrift et arbejde om romerske mønter. Ved arv eller køb erhvervede han Villestrup (Hindsted hrd.), Lundbæk, Pandum (Hornum hrd.), Udstrup (Ulfborg hrd.), Viffertsholm (Helium hrd.), Rammegård, Herpinggård (Vandfuld hrd.), Kragerup (Løve hrd.), Bregentved (solgt 1682) og Ottestrup (Ringsted hrd., solgt 1668) samt en gård på Købmagergade og en i Viborg.

Familie

Forældre: rigsråd Iver J. til Villestrup, Kristrup, Volstrup osv. (1563–1627) og Ingeborg Parsberg (1584–1665). Gift 13.6.1649 i Kbh. (Nic.) med Kirstine Urne til Bregentved, født 1628, død 16.2.1672 i Kbh., d. af Frederik U. til Bregentved og Kragerup (1600–58) og Karen Hansdatter Arenfeldt (1598–1673). J. gik i Sorø skole 1627–30 og rejste 1633–39 i udlandet. Længst var han i Wittenberg (1633–36) og Frankrig (1636–38), men besøgte også England, Schweiz, Italien (1638 var han i Padova og Rom) og Nederlandene (1639 var han i Leiden).

Udnævnelser

Hv. R. 1671.

Ikonografi

Tegnet selvportr. 1663. Mal. af A. Wuchters, 1669 (Ravnholt), gentagelse (Fr.borg), stik derefter af H. Schaten, 1671, kopi bl.a. af P. Ilsted, 1895 (Fr.borg, depon. Gl. Estrup).

Bibliografi

Saml. til Danm.s hist., udg. P. W. Becker I–II. 1847–57. Hist. t. 3.r.III, 1862–64 417–650 (O. J.s dagbog). Aktstykker og oplysn. til statskollegiets hist., udg. Johs. Lindbæk II, 1910. – Chr. H. Brasch: Gamle ejere til Bregentved, 1873 246–75. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (fot. optr. 1969). C. G. Weibull i Hist. t. for Skåneland III, Lund 1908–09 53–170. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936. D. S. Copmann i Ad fortids veje II, 1943 104–08. Carl-Johan Bryld: Hans Svane og gejstligheden på stændermødet 1660, 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig