Kaj Birket-Smith

Kaj Birket-Smith, 20.1.1893-28.10.1977, etnograf, geograf. Født i Kbh, død på Liselund, Vodskov ved Ålborg. B.-S. blev student 1910 fra Metropolitanskolen og tog 1917 magisterkonferens i geografi med etnografi som speciale. 1929 blev han dr. phil. i Kbh., æresdoktor ved University of Pennsylvania, Philadelphia, 1937, ved Oslo universitet 1951, ved Universität Basel 1960 og ved Uppsala universitet 1969. Han blev underinspektør ved Nationalmuseet 1929, 2. inspektør 1931, 1. inspektør 1938, leder af den etnografiske afd. 1940 og var 1946–63 overinspektør. 1945–63 var han lektor i etnografi ved Kbh.s universitet.

Allerede som ung student kom han – 1912 – første gang til Grønland på en zoologisk ekspedition. 1918 foretog han en selvstændig etnografisk forskningsrejse til Vestgrønland, og 1921–23 deltog han i Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition til arktisk Nordamerika. 1933 foretog han sammen med Dr. Frederica de Laguna en rejse til Alaska og Nordamerikas vestkyst. – Fra sine rejser har B.-S. publiceret et stort antal værker, overvejende af etnografisk art, men også fysisk-geografiske, antropologiske og lingvistiske. Han blev dr. phil. på et arbejde om rensdyreskimoerne (The Caribou Eskimos I–11) hos hvem han fandt den ældste form for eskimokultur. Ved at sammenholde H. P. Steensbys, Gudmund Hatts, Therkel Mathiassens, Knud Rasmussens og egne undersøgelser kom B.-S. til følgende resultat mht. udviklingen af den eskimoiske kultur: at eskimoerne oprindelig har levet i indlandet af renjagt og om vinteren af fiskeri fra isen på floder og søer; denne proto-eskimoiske kultur er nu kun bevaret hos rensdyreskimoerne på Barren Grounds. Ved en omdannelse af isfiskeriet til sælfangst fra havisen i egnene mellem Hudson bugten og Coronation Gulf opstod den palæo-eskimoiske kultur som bredte sig både mod vest og mod øst. Mod vest nåede den til Beringstrædet hvor den – som påvist af H. P. Steensby -under påvirkning af derboende folk udviklede sig til en ny kulturform, den neo-eskimoiske, med sælfangst fra kajak og hvalfangst fra umiak (konebåd). Denne kultur spredtes nu østover helt til Grønland, men blev i det centrale område, ɔ: vest for Hudsonbugten fortrængt af et nyt fremstød af eskimoer fra indlandet; dette sidste kulturlag benævnes det eschato-eskimoiske.

Af B.-S.s øvrige videnskabelige produktion skal nævnes A Geographic Study of the Early History of the Algonquian Indians, 1918, Ethnography of the Egedesminde District, 1924, Physiography of West Greentand (Greenland I, 1928), The Greenlanders of the Present Day (sst. II, 1928), Contributions to Chipewyan Ethnology, 1930, Geographical Notes on the Barren Grounds, 1933, The Eyak Indians of The Copper River Delta, Alaska, 1938 (sammen med Frederica de Laguna), Anthropological Observations on the Central Eskimos, 1940 og The Origin of Maize Cultivation (Vidensk. selsk. hist.-filol. medd. XXIX, 3. 1943), Ethnographkal Collections from the Northwest Passage, 1945, The Chugach Eskimo, 1953, Ethnological Sketch of the Rennell Island, 1956, Circumpacific Culture Relations I-III, 1967–73. – Foruden de mange videnskabelige værker har B.-S. skrevet talrige populære bøger, Eskimoerne, 1927 (2. udg. 1961, oversat til flere sprog), Amerikas opdagelseshistorie (Den nye Verden) udkom som 5. bind af Jordens Erobring, 1931, Vi Mennesker, 1940 (3. udg. 1961 foreligger også som blindeudg.) og Kulturens Veje, 1941–42 (3. forøgede udg. 1965–66, oversat til en række sprog, bl.a. finsk, brasiliansk og ungarsk). Guld og grønne Skove, 1935 er en rejseberetning fra Alaska. Sammen med Peter Freuchen og Therkel Mathiassen foranstaltede han 1934–35 Knud Rasmussens Mindeudgave I–III. Endvidere har han udgivet en række ældre rejseberetninger, Jens Munks Rejse, 1929, Steen Bille: Corvetten Galathea, 1930, W. A. Graahs Undersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland, 1932. I Nationalmuseets skrifter: Etnografiske Blade som han var redaktør af skrev han 1941 Early Collections from the Pacific Eskimos. 1951 blev han medlem af Videnskabernes selskab.

Han var medlem af Det kgl. geogr. selsk.s bestyrelse, af Det norske videnskabs akademi, Det kungl. vetenskapssamhalle i Göteborg, af det finske vetenskapssocietet, og desuden æresmedlem af talrige udenlandske selskaber. – Tildelt Det kgl. danske geografiske selskabs Hans Egede-medalje og Galathea-medaljen, den engelske Huxley-medalje, den franske Prix Angrand, Svenska sallskapet for geografis Andréeplakette, den svenske Loubat-pris 1938, den vesttyske Virchow-medalje. Dansk forfatterforenings populærvidenskabelige pris 1973.