Slægtstavle I over sønderjyske hertuglinjer.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle II over sønderjyske hertuglinjer.

.
Licens: Brukerspesifisert

Sønderjyske hertuglinjer, Ved traktat i Rendsborg 1544 deltes hertugdømmerne Slesvig og Holsten mellem Christian III og hans brødre, således at Adolf fik hovedslottet Gottorp, Hans den Ældre fik Haderslev, mens kongen selv fik Sønderborg. Efter Hans den Ældres død uden arvinger 1580 blev hans del atter delt mellem Adolf og dennes brorsønner Frederik II og Hans den Yngre.

Adolf blev stamfar til Gottorperne (Tavle I) der fra 1658 opnåede suverænitet over deres del af Slesvig. Efter den store nordiske krig indkorporeredes det gottorpske Slesvig 1721 i Danmark, mens hertugerne beholdt deres del af Holsten. Ved Carl Frederiks ægteskab 1725 med Peter den Stores datter Anna indledtes gottorpernes forbindelse med Rusland som førte til at den ældre linje blev zarer af Rusland, første gang 1762. Danmark overtog ved mageskiftet 1767 (1773) med den sidste gottorpske hertug, den senere zar Paul også de gottorpske dele af Holsten mod at afstå Oldenborg og Delmenhorst. En yngre linje blev hertuger af Oldenborg, mens en anden linje beklædte den svenske krone 1751–1809.

Ved arvedeling 1564 efter Christian III's død mellem Frederik og Hans den Yngre fik sidstnævnte Sønderborg. Hans den Yngre blev stamfar til Glücksborgerne (ældre og yngre linje), de sønderborgske, nordborgske, plønske og nordborg-plönske hertuger samt hertugen af Ærø.

Sønderborgske hertuger (Tavle II). Hans den Yngre (1545–1622) delte sine besiddelser i fem dele og han bestemte i sit testamente 1621 hvorledes de skulle fordeles mellem sønnerne. Christian fik Ærø, Alexander fik Sønderborg, Hans Adolf fik Nordborg, Philip Glücksborg og Joachim Ernst Plön. Efter Hans Adolfs død uden arvinger overgik Nordborg til Frederik og da Christian døde, ligeledes uden arvinger, deltes Ærø mellem de fire tiloversblevne hertuglinjer, de sønderborgske, nordborgske, glücksborgske og plönske. Blandt Alexanders efterkommere har især to linjer fået betydning i Danmarkshistorien, Augustenborgerne og Becklinjen, den sidste blev 1825 til den yngre glücksborgske linje, som den nuværende kongefamilie tilhører.

Sønderborgske linje. Alexanders efterladte sønner blev 1633 enige om at ophøre med yderligere arvedeling og indføre førstefødselsretten. Men efter svenskekrigene 1657–60 erklæredes det sønderborgske hertugdømme konkurs bl.a. på grund af manglende skattebetaling til kongen, og hertug Christian Adolf mistede 1667 lenet hvis fyrsterettigheder tilfaldt Frederik III. Hertugen slog sig ned på godset Franzhagen i Lauenburg. Linjen, som derefter kaldtes den Franz-hagenske linje, uddøde 1709.

Augustenborgerne. Alexanders tredjeældste søn Ernst Günther købte 1651 Stavnsbøl m.v. på Als, hvor det første Augustenborg (opkaldt efter hans hustru Augusta) blev opført. Hertugerne, der efterhånden som led i arveopgør med kongen samlede en del gods, fik kun adelige, aldrig fyrstelige rettigheder på disse. Familien kaldtes efterhånden (if. K. Erslev fra ca. 1790) officielt "yngre kongelig linje". Efter treårskrigen afstod Christian August 1852 sine besiddelser og familien tog ophold på Primkenau i Schlesien. Hans søn Frederik proklamerede sig selv som "Friedrich der Achte" 1863 men blev fejet til side af begivenhederne. Dennes datter Auguste Victoria (1858–1921) blev 1881 gift med den senere tyske kejser Wilhelm II (1859–1941, kejser 1888–1918). Linjen uddød 1931.

Glücksborgerne (yngre linje). Alexander havde ved sit giftermål 1605 købt godset Beck i bispedømmet Minden (Westfalen) og dette erhvervede hans næstyngste søn August Philip 1646. Han og hans efterkommere, der i 1700-tallet hovedsagelig var i prøjsisk tjeneste, kaldte sig derfor hertuger af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, men 1825 overdroges det ledige Glücksborg slot og titlen hertug af Glücksborg til Vilhelm af Frederik VI. Linjen er den eneste af samtlige sønderborgske der blomstrer (se Glücksborgske kongehus). Titlen som hertug af Glücksborg indehaves siden 1965 af Peter (f. 1922).

Nordborgske linje. Ligesom det sønderborgske hertugdømme gik dette hertugdømme fallit 1669 og blev inddraget af kongen. Linjen uddød 1722.

Glücksborgske linje (ældre). Slægten besad hovedparten af Sundeved samt områder syd for Flensborg fjord ved Glücksborg. Uddød 1779 men den sidste hertuginde Anna Caroline beholdt slottet til sin død 1824.

Plönske linje. Alle Hans den Yngres holstenske besiddelser overgik til Joachim Ernst. Som et led i ordningen af arven efter den sidste greve af Oldenborg (død 1667) indgik Christian V og Joachim Ernst et forlig hvorved Nordborg blev lovet bort. De nordborgske godser blev overdraget til August 1676 men på grund af en efterkommers ikke-standsmæssige ægteskab blev de 1729 atter overdraget til kongen. Denne støttede til gengæld Frederik Carls overtagelse af Plön. Linjen uddød 1761.

Bibliografi

J.P.F. Königsfeldt: Genealogisk-historiske tabeller over de nordiske rigers kongeslægter, 2. udg. 1856. F. v. Krogh: Beiträge zur älteren Geschichte des Hauses Holstein-Sonderburg, Berlin 1877. Kr. Erslev: Augustenborgernes arvekrav, 1915. Samme: Fortegnelse over akter om den sønderborgske hertuglinies statsretlige stilling i Slesvig og Holsten, 1915. Alb. Fabritius: Hans majestæt kong Chr. X og hans slægtninge, 1937. Erik Kroman: De sønderjyske fyrstearkiver, 1959 = Rigsarkivet. Vejl. arkivreg. X. Samme: Hertug Chr. af Sønderborg-Ærø, i Festskrift til Johan Hvidtfeldt, 1978 291–302. Bo Bramsen: Huset Glücksborg I–II, 1975. Henrik Fangel og J. Slettebo: Adel og hertuger på Als og Sundeved, i Fra Als og Sundeved LVII, 1979 40–94. H.P. Clausen og Jørgen Paulsen: Augustenborgerne, samme sted LVIII, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig