Ove Jørgensen, 5.9.1877-31.10.1950, filolog. Født i Kbh, død i Kbh. (Frihavns), begravet sst. (Holmens). J. blev student fra Metropolitanskolen 1895 og mag. art. i klassisk filologi 1902 på en afhandling om de homeriske digtes enhed. På universitetet var J. L. Heiberg og A. B. Drachmann hans lærere og navnlig havde den første megen indflydelse på ham. Efter konferensen rejste han til Berlin hvor han fortsatte sine Homer-studier hos Ulrich v. Wilamowitz-Moellendorff og Herman Diel. Under opholdet lagde han grunden til en afhandling om guderne hos Homer som blev trykt i tidsskriftet Hermes 1904 hvad der markerede hans gennembrud som Homerforsker. Fra Berlin rejste J. sammen med Frederik Poulsen til Athen hvor han jævnlig var sammen med komponisten Carl Nielsen og hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen – og i selskab med dem rejste han videre til Italien hvor han navnlig studerede den antikke kunst. Men J. standsede ikke ved antikken. I Rom dyrkede han med iver barokken og lagde på museer og samlinger grunden til sin dybe indsigt i den klassiske kunst. Efter at have publiceret en afhandling om Homer Das Auftreten der Gatter in den Büchern IX-XI der Odyssé, 1904, kunne man med rette forvente den disputats som han over for J. L. Heiberg havde omtalt at han forberedte. Den kom aldrig, og 1904 søgte han ansættelse på N. Zahles skole og året efter på Østersøgades gymnasium. Det havde kun været naturligt dersom J. havde valgt videnskaben fremfor skolen, men hans afsked med universitetet havde sine grunde. På initiativ af Heiberg, Harald Høffding, Georg Brandes og andre fremstående personligheder stiftedes 1905 Græsk selskab for filhellenere. Ud over doctores philosophiae blev også andre indbudt, bl.a. Carl Nielsen. At J. ikke blev opfordret følte han med rette som en bevidst forbigåelse, og da A. B. Drachmann tilbød at indføre ham i selskabet afslog han bittert. Han reagerede voldsomt selvom det ikke førte til noget varigt brud med hans kolleger. Det som han kun kunne betragte som en desavouering blev afgørende for hans fremtid. Han lod for stedse arbejdet med den påbegyndte disputats hvile skønt han navnlig fra A. B. Drachmann jævnlig blev opfordret til at genoptage og fuldføre sit videnskabelige arbejde. Man kan undre sig over en så voldsom reaktion, men med sit valg følte han sig snart befriet, og ud over sin skolegerning kunne han pleje sine interesser der bl.a. omfattede ballettens kunst. Om den har han i dagblads-kronikker skrevet med omfattende viden og overraskende indlevelsesevne. – Også Charles Dickens forfatterskab har han dyrket med et næsten fortroligt kendskab og på stærkt personlig måde givet sine indtryk videre til læseren.

Som menneske var J. særpræget som få. Hans sikre, men afdæmpede form kunne svinge mellem overbærende sarkasme og en dybtfølt men samtidig lidt sky omsorg for sine elever. "Magisteren" vil sikkert blive husket af alle dem der har nydt godt af hans undervisning. 1971 tog professor Henning Krabbe initiativet til at nogle af hans kronikker udkom i bogform under titlen Udvalgte Skrifter.

Familie

Forældre: kemiker S. M. J. (1837–1914) og Louise Wellmann (1849–1921). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Peter P. Rohde i Information 10.11.1950. Thure Hastrup i O. J.: Udv. skr., 1971 7–19. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig