Frederik Zeuthen, Frederik Ludvig Bang Zeuthen, 9.9.1888-24.2.1959, nationaløkonom. Født i Kbh. (Jac), død i Kbh., urne på Hellebæk kgd. Z. voksede op i et konservativt hjem, blev student 1907 fra Østre Borgerdydskole, studerede statsvidenskab og blev allerede i de første studieår særlig interesseret i prislære. Han blev cand. polit. 1907 og året efter ansat i arbejderforsikringsrådet. Hans lærere L. V. Birck og Harald Westergaard tilskyndede ham til videnskabeligt arbejde som han gik i gang med i sin fritid, og 1914 studerede han socialpolitik i England. 1916 blev han fuldmægtig i arbejderforsikringsrådet og 1921 den første statsvidenskabelige konsulent i indenrigsministeriet (og socialministeriet). Selv om Z. var stærkt optaget af administrativt arbejde fortsatte han sine studier. 1922-23 holdt han som vikar for Birck forelæsninger over pristeori.

Han deltog i oplysningsvirksomhed i Socialvirke og var 1923 på studierejse i Tyskland, Wien, Geneve og London. 1928 blev han dr.polit. på en omfattende afhandling om prisdannelsen, Den økonomiske Fordeling. 1930 blev han efter konkurrence med Jørgen Pedersen og Carl Iversen professor i nationaløkonomi og virkede i denne stilling til udgangen af 1958. I efteråret 1958 var han på studierejse i USA. Z. blev en usædvanlig afholdt lærer, selv om hans forelæsninger kunne være vanskelige at følge og hans teoretiske fremstillinger ikke var let tilgængelige. I en mindre kreds var han meget inspirerende, og hans humor og venlige væsen gav ham personlige kontakter med mange af studenterne, der kunne udvikle sig til venskaber der varede langt ud over studietiden. Allerede inden 1930 havde Z. en betydelig litterær produktion som han fortsatte efter at være blevet professor. I fagskrifter har han skrevet et stort antal afhandlinger navnlig om sociale spørgsmål. Som ung interesserede han sig også for valgteknik, deltog i forarbejderne til valglovene af 1915 og 1920 og udsendte 1918 en neutral valgpjece, Hvem skal vi stemme paa? 1921-22 var han tilforordnet ved valglovskommissionen. Han var medlem af arbejdskommissionen 1925-29 og forskellige udvalg til forberedelse af socialreformen 1933 og ydede her bidrag til de officielle betænkninger. 1918 udsendte han en bog, Danske Ulykkesinvalider og 1923 Danmarks sociale Lovgivning i Hovedtræk. 1930 kom i London Problems of monopoly and economic warfare hvor afsnit fra disputatsen indgik. Værket blev rost af kendte nationaløkonomer fra andre lande. Som professor skrev Z. også aktuelle kronikker om socialpolitik i dagspressen, og mange af hans afhandlinger fremkom i udenlandske fagskrifter. Z.s teoretiske hovedværk kom 1942, Økonomisk Teori og Metode (udvidet engelsk udg. 1955). Selv om bogen kom efter John Maynard Keynes' skelsættende værk om makroteorien holdt Z. sig til mikroteorien. Han var kritisk over for Keynes og skønt han selv var matematisk kyndig og anvendte matematik, var han skeptisk over for den udbredelse af symboler og formler der fandtes i den moderne økonomi. Han gik i dybden med mikroteorien og blev bl.a. anerkendt for sin behandling af sammenhængen mellem varepriserne og produktionsfaktorernes priser som han fremstillede i 1. del af det nævnte værk, en indsats som fik betydning for udvikling af den teoretiske driftsøkonomi. Z. var også stærkt interesseret i sammenhængen mellem teknik og økonomi og var 1935 med til at starte Nordisk Tidsskrift for teknisk Økonomi. Som professor blev Z.s område inden for den anvendte økonomi socialpolitik. I dette fag udsendte han to grundige lærebøger, Arbejdsløn og Arbejdsløshed, 1939 og Social sikring, 1948. Z. var altid opmærksom på nye synspunkter i sit fag og interesserede sig for de teorier om velfærdsøkonomi der blev moderne efter anden verdenskrig. 1952 udsendte han et duplikeret hæfte, Vurderinger og Maalsætninger i økonomien i velfærdsteoretisk Belysning. En stærkt bearbejdet udgave heraf kom 1958, Videnskab og Velfærd i økonomisk Politik. Både som interesseret i fordelingsspørgsmål og socialpolitik ønskede Z. at være den neutrale iagttager og videnskabsmand, og det fik ham til at karakterisere eget udgangspunkt og holdning på følgende måde i en note i Arbejdsløn og Arbejdsløshed: "Sympati for social Lighed, en vis Forsigtighed, akademisk Embedsmilieu, men delvis kontrær Reaktion mod Milieuet, hvortil -for ikke at gøre Læserens Reaktion alt for stærk – maaske bør tilføjes – stor Sympati for Objektivitet (i Overensstemmelse med Milieuet)". Hans forsigtighed medførte at han ikke ofte deltog i dagbladenens debat om økonomiske og sociale spørgsmål. Hans ønske om videnskabelig objektivitet fik ham dog til i forbindelse med Max Kjær-Hansens udnævnelse til professor ved indlæg i bladene stærkt at kritisere den nye reklamevidenskab.

Professoratet i nationaløkonomi medførte at Z. måtte påtage sig en række hverv. 1937-43 var han medlem af bestyrelsen for Nationaløkonomisk forening, 1948-56 formand for Institutet for historie og samfundsøkonomi, fra 1952 medlem af Statens almindelige videnskabsfond og fra 1954 medlem af Rask-Ørsted fondet. Han var desuden medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber og af Kungl. humanistiska veten-skapssamfundet i Lund. Også efter at være blevet professor fik han en række opgaver for den offentlige administration. Han var medlem af arbejdsløshedsrådet 1932, arbejdsmarkedskommissionen 1949, af trustkommissionen fra s.å., for pristalsudvalget fra 1951 og var formand for udvalget vedrørende oprettelse af et socialt forskningsinstitut 1953-57 og blev instituttets første formand 1958. Z. var desuden medlem af bestyrelsen for Dansk folkeforsikringsanstalt og formand for bestyrelsen for Revisions- og forvaltningsinstituttet fra 1948. Som kyndig i arbejdsmarkedsforhold blev han også medlem af den voldgiftsinstitution der skulle afgøre stridigheder mellem bankerne og deres funktionærer. For sin videnskabelige indsats blev Z. 1946 æresdoktor i økonomi ved Århus universitet. Han var også æresdoktor i Lund, fellow i Econometric Society og holdt gæsteforelæsninger ved London School af Economics. Både som 60- og 70-årig fik han festskrifter med bidrag fra kolleger og gamle elever. I sit testamente havde Z. betænkt Socialøkonomisk samfund som han 1915-17 havde været formand for. Efter samråd med Z.s hustru oprettede foreningen et legat der tildeler Zeuthenprisen til cand.polit.er der ved den afsluttende eksamen har skrevet særlig gode store specialopgaver. Efter hustruens død er der kommet flere penge til dette legat.

25.2. s.å. Hans Brems og Kj. Philip i Danske økonomer, 1976 347-75. – Papirer i Rigsark.

Familie

Forældre: professor H. G. Z. (1839-1920) og Sophie C. F. Lawaetz (1860-1936). Gift 20.10.1924 på Frbg. (Skt. Thomas) med mag.art. Else Marie Bengtsson (Else Z.), født 10.10.1897 sst., død 27.12.1975 i Rungsted, d. af kommunelærer Svend Otto B. (1871-1956) og Else Marie Lassen (1873-1956).

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1928 166f og i Århus univ.s årsberetn. XIX, 1947 49-51. – L. V. Birck i Nationaløkonomisk t., 1928 377-83 (anm. af Z.: Den økonomiske fordeling). Hans Brems og Henning Friis sst. 1959 1-22 (heri bibliografi, forts. sst. 1960 310). H. Winding Pedersen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1959 157-63. Carl Iversen i Berl. tid. 25.2. s.å. Hans Brems og Kj. Philip i Danske økonomer, 1976 347-75. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig