Niels Lindberg (nationaløkonom)

Niels Lindberg, Niels Tornøe Lindberg, 7.11.1904-15.11.1971, nationaløkonom. Født på Frbg, død i Kbh. (Sions), begravet sst. (Bispebjerg). L. blev student 1923, cand.polit. 1929, var herefter manuduktør og på studierejse i England. 1931 fik han universitetets guldmedalje for En Kritik af den klassiske Omkostningsteori i Belysning af nyere Litteratur. S.å. fik han en artikel i Nat.økon. Tidsskr. om den engelske krise. Året efter kom heri en forkortelse af guldmedaljeafhandlingen. 1931-41 virkede L. som lærer i økonomi inden for arbejdernes oplysningsbevægelse. 1932-36 var han tillige assistent ved universitetets økonomisk-statistiske laboratorium og havde et universitetsstipendium. Han udfoldede også i disse år en betydelig litterær virksomhed. 1933 udgav han sin fars efterladte værk Magt. Til brug ved den folkelige universitetsundervisning udsendte han s.å. Karl Marx" økonomiske Lære. 1934 kom Nutidens Økonomi og Fremtidens. Her redegør han for sin egen opfattelse af socialismen: banker og udenrigshandel skulle socialiseres. I øvrigt skulle der være markedsøkonomi med monopolkontrol og konjunkturpolitik til bekæmpelse af arbejdsløsheden. Han skrev også flere artikler i Nat.økon. Tidsskrift og politiske artikler i Socialisten, fx 1934 Nazi skygger over Danmark. 1937 blev L. kontorchef i det nylig oprettede arbejderbevægelsens erhvervsråd. Stillingen krævede talrige forhandlinger med politikere og embedsmænd. Den førte også til, at han blev medlem af priskontrolrådet 1940-45 og fra 1938 af produktions- og råstofudvalget. Han var desuden 1940-45 medlem af bestyrelsen for Fællesorganisationen af almennyttige danske boligselskaber og medlem af og senere formand for Socialt boligbyggeri. Han skrev fortsat en række artikler og udsendte bl.a. sammen med Karl Ehrlich og Søren Gammelgård 1937 Kampuden Vaaben. Som sekretariatsleder for erhvervsrådet begrænsede L. sig ikke til at formidle ledende politikeres og fagforeningslederes synspunkter. Han havde sin egen opfattelse som han med stor dygtighed kunne argumentere for. Under krigen gav det sig bl.a. udslag i, at han for egen regning udsendte pjecen Kamp mod Inflationen eller Lønsænkning?, 1942 der var kritisk over for den officielle politik. Hensynet til arbejdernes livsvilkår var for ham væsentligere end nationale kompromiser. Holdningen medførte, at han kom i modsætning til partifæller. Maj 1945 fik han orlov og blev indklaget for en socialdemokratisk æresret. L.s holdning under forhandlingerne om møntog toldunion med Tyskland og forskellige helt grundløse anker blev fremført imod ham. Æresretten blev opløst uden resultat og i nov. blev L. afskediget som kontorchef. L. foranledigede selv sin sag behandlet af den af finansministeriet nedsatte ekstraordinære undersøgelseskommission. Først 1947 kom en kendelse der nationalt var en frifindelse, men havde en tilføjelse om, at L. havde udtrykt sig på en måde der gjorde det forståeligt, at adskillige havde opfattet ham som tyskvenlig.

"Udrensningen" af det parti L. ideologisk tilhørte og havde slidt for i en årrække knækkede ham ikke. Han genoptog de studier, han var i gang med i 30erne. 1947-54 skaffede han sig en indtægt som forretningsfører for Cleo-Sko. 1951 blev han dr.polit. på en afhandling Idealer og regler i anvendt økonomi der var en omfattende analyse af de økonomiske ideer gennem tiderne med henblik på udvælgelse af mål og midler i den økonomiske politik. S.å. blev han lektor ved Kbh.s univ., 1955 efter konkurrence professor i nationaløkonomi ved landbohøjskolen; fra 1960 var han desuden lektor i økonomi og lovgivning på Polyteknisk læreanstalt. Til brug ved undervisningen udsendte han 1961 Grundrids af økonomikken og 1965 Hovedlinier i økonomisk politik. I 1950erne udførte han et betydeligt arbejde for vanføresagen. 1953-59 var han medlem af bestyrelsen for Vanføres boligselskab, 1955-61 medlem af forretningsudvalget for Vanførefonden, 1958-61 formand for bestyrelsen for revalideringshjemmet Elleslettegård. Han var medstifter af og 1952-62 formand for Revalideringsvirksomhedernes fællesrepræsentation. L.s interesse for udenrigspolitik gjorde, at han 1965-68 var medlem af bestyrelsen for Dansk konfliktforskningsgruppe.