G. Faye

G. Faye, Gerhard Cassius Faye, 8.3.1846-30.1.1917, fabriksbestyrer. Født i Hobro, død i Nakskov, begravet i Kbh. (Vestre). Der var økonomisk trange kår i hjemmet, og da der ikke var råd til uddannelse med årelangt studium kom F. til apotekervirksomhed og var 1861-65 discipel på Svaneapoteket i Ålborg. 1865 blev han exam.pharm. og var derefter et år på Brædstrup apotek. Hans gamle principal, apoteker Strøyberg i Ålborg, hjalp ham nu til at fortsætte studierne i Kbh. hvor han til manuduktør havde den senere bekendte apoteker og fabrikejer Chr. Hansen. Efter 1867 at være blevet cand.pharm. kom han atter til Svaneapoteket i Ålborg hvor han var til 1872, samtidig med at han i sin fritid læste sprog, filosofi og andre fag da det var hans plan at studere videre og tage magisterkonferens i kemi. 1872 fik han beskæftigelse på Carlsberg laboratoriet og blev s.å. konst. assistent ved universitetets kemiske laboratorium hvor han særlig var knyttet til kemikeren og krystallografen dr. H. Topsøe. På grund af det omfattende laboratoriearbejde opgav han det planlagte studium, og 1873 blev han privat assistent ved det plantefysiologiske laboratorium i Jardin des plantes i Paris, 1874 kemiker på den nyoprettede sukkerfabrik Lolland, 1877 bestyrer af Højbygårds Sukkerfabrik. Fra 1882 til sin død var han bestyrer af Nakskov Sukkerfabrik. -Sukkeravlen når i Danmark sin nordgrænse, og roesukkerindustrien må til enhver tid tage de tekniske og videnskabelige hjælpemidler i brug når der skal kunne konkurreres med lande der har gunstigere klima- og jordbundsforhold. Dette forstod F.; han var med fra sukkerroeavlens første dage her i landet, havde anlæg for videnskabelig syssel og styrede med anerkendt dygtighed i 40 år den store virksomhed hvor han kom i forbindelse med en mængde landmænd på Lolland-Falster. Han tog livlig del i de nyoprettede tolv- og fjortenmandsforeningers møder og forhandlinger og var levende interesseret i økonomiske problemer. Med iver kastede han sig ind i diskussionen om tidens landbrugsspørgsmål, særlig landbrugets statistik, økonomi og rentabilitet og kvægets ernæring ud fra fysiologiske og økonomiske synspunkter. Han var virksom og forudseende med hensyn til indførelse og anvendelse af "foderenhed" eller "kornenhed" som beregningsgrundlag. Af hans litterære arbejder kan nævnes Minder fra svundne Tider, 1916, der ikke blot giver hans erindringer, men også hans og andre skribenters indlæg i de ovenomtalte diskussioner om statistik, fodring, regnskabsvæsen m.m. I "Aarsberetning om Maribo Amts økonomiske Selskabs Virksomhed 1912" har han skrevet en interessant afhandling om roesukkerindustriens første år på Lolland; i øvrigt skrev han en række artikler i "Landbovennen", "Ugeskrift for Landmænd" og i andre tidsskrifter og dagblade.