F. Hurup, Ferdinand (Frank) Hurup, døbt Hurop, 18.11.1853-22.4.1934, fagforeningsmand. Født i Kbh. (Fødsst.), død i Enumclaw, Washington, USA, begravet sst. H. voksede op i Kristrup ved Randers, lærte smedehåndværket, blev korporal og arbejdede fra 1873 som svend i Kbh. Da 70ernes arbejderbevægelse og dermed smede- og maskinarbejdernes fagforening var faldet sammen fra 1878 var H. blandt de mest energiske genrejsere. I årene 1882–85 udfoldede han en agitatorvirksomhed uden sidestykke. Jan. 1883 kom han ind i fagforeningens bestyrelse, fik dannet eller genrejst smedefagforeninger i en række provinsbyer og fik s.å. den københavnske forening omdøbt til Smede- og maskinarbejdernes forbund i Danmark. 1884–87 var han dettes forretningsfører og udgav 1884–85 Fagtidende for Smede- og Maskinarbejdere. Efter folketingsvalget 1884 berejste H. provinsen som agitator for socialdemokratiet og fik i den følgende tid stiftet en halv snes partiforeninger. Han var den utrættelige og opflammende leder for sine fagfæller da jernfabrikanterne 1885 på arbejdernes krav om organisationsret og minimalløn etablerede en fem måneders lockout, den første store arbejdskamp herhjemme. H. talte og skrev, skaffede penge fra ind- og udland og levnedsmidler fra danske bønder; skønt foreningsretten hævdedes, blev kampens udgang et nederlag for smedene og H. Han gik af som formand (1887), var en kort tid selvstændig mester og et par år forvalter i Arbejdernes Fællesbageri. Imens var han politisk virksom, medlem af Socialdemokratisk forbunds bestyrelse 1884–92 og ved folketingsvalgene 1890 og 92 opstillet på Frbg. 1. kreds mod krigsminister J. Bahnson. 1888 var et virkeligt Dansk smede- og maskinarbejderforbund blevet stiftet, og da dets første formand ønskede at fratræde blev H. på ny (1890–92) forbundsformand. Delvis på grund af ulykkelige forhold i hjemmet nedlagde han sit hverv og udvandrede 1893 til USA. – Her førte han en omskiftelig, men meget arbejdsom tilværelse, var først fem år i øststaterne, bosatte sig 1898 i staten Washington, købte og ryddede land i Enumclaw i nærheden af Seattle, men solgte 1911 sin farm for at blive redaktør af det dansknorske ugeblad Social-Demokraten i Chicago. 1913 rejste han efter indbydelse til Danmark for at overvære Smedeforbundets 25 års jubilæum, og med tanke på at blive herhjemme tog han 1913–14 mod stillingen som forretningsfører for Social-Demokraten i Nakskov. Kort efter første verdenskrigs udbrud rejste han imidlertid tilbage til USA, blev på ny redaktør af Social-Demokraten i Chicago, oparbejdede bladet så det fik eget trykkeri, men nedlagde 1916 posten da syndikalistiske strømninger delte partiet.

Efter landsmænds opfordring rejste H. s.å. til Virginia for at oprette en dansk koloni (Windsor Community Farm, nær Richmond). I seks år var han økonomisk leder. Under krisetilstanden efter krigen led kolonisterne tab, og H., der hæftede for andres gæld, mistede alt. Næsten 70 år gammel drog han med sin hustru 1922 til Enumclaw og begyndte forfra. H. fik arbejde på et elektricitetsværk, og efter nogle år havde de på ny eget hjem. Her døde H. i levende forbindelse med parti- og fagfæller i Danmark til det sidste, en brevskriver som få. H. var en af pionererne fra dansk fagbevægelses heroiske tid, en usædvanlig begavelse, kundskabsrig, veltalende, dertil en ærlig karakter og af et vindende væsen. Han kunne svejse mennesker sammen som han svejsede jern. Men selv led han af en indre splittelse, en mangel på samling og tålmod, var noget af "en trækfuglenatur". – I USA deltog han ivrigt i skandinavernes foreningsliv, havde flere tillidshverv inden for Dansk brodersamfund, medvirkede 1925 ved organiseringen af dettes alderdomsforsorg. Han skrev talrige artikler i Den danske Pioneer og andre danskamerikanske blade, bl.a. propaganderende blandt farmerne for danske andelsprincipper, var 1909–10 medredaktør af månedsskriftet Uglen (Fresno, Calif.) og skrev heri en artikelserie Danske Arbejdere før og nu med anekdotefyldte skildringer fra lockouten 1885 og provisorietiden; til blade i Danmark skrev han om amerikanske forhold; sine livserindringer har han skrevet i Bien, skandinavisk ugeblad for Pacific kysten (San Francisco) 1931–32 og i Minder fra Forbundets Barndom i Festskrift for Dansk smede- og maskinarbejderforbund, 1913.

Familie

Forældre: Ane Kirstine Jensen. Gift 1. gang 21.3.1880 i Kbh. (Garn.) med Marie Jørgensen, født 12.8.1856 i Randers, død 13.11.1895 i Kbh., d. af tømrer Søren J. og Inger Jensen. Gift 2. gang 14.4.1896 i Windsor, Canada, med Anna Hansson, født 11.10.1865 nær Ystad, d. af landbruger Hans Andersson og Hanna Nilsson (1840–1922).

Bibliografi

Erindringer i Festskr. i anledn. af dansk smede- og maskinarbejderforbunds 25 års jubilæum, ved J. A. Hansen, 1913 og i Bien, San Francisco 1931–32. – Det danske socialdemokratis hist. II, ved Alsing Andersen, 1921 357f. Socialdemokraten 1.12.1933 og 8.5.1934. Jern- og metalarbejderen, maj 1934.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig