Oscar Levinsen, Ernst Oscar Levinsen, 7.5.1891-23.1.1942, fagforeningsformand. Født i Hegnede, Stege landdistrikt, død i Valby, Kbh., urne på Søndermark kgd. Som søn af en fattig teglværksarbejder måtte L. som de fleste af den tids landarbejderbørn ud at tjene allerede som dreng. Fra konfirmationsalderen kunne han regnes for tjenestekarl, men 1912 fik han for alvor øjnene op for problemerne omkring en tyendestatus i et bondedomineret samfund da han stiftede bekendtskab med det kun fem år gamle Tyende- og landarbejderforbund, og hurtigt fik han stiftet den første landarbejderforening på Møn. Efter kursus på Arbejderhøjskolen i Esbjerg 1913-14 og igen 1914-15 gik L., der ind imellem skoleopholdene ernærede sig som teglværks- og dræningsarbejder, for alvor ind i organisationsarbejdet. Ved en kongres i Odense foråret 1915 sluttede de to eksisterende forbund på området sig sammen i Landarbejderforbundet af 1915 (LAF) med Sofus Westergaard som formand, og fra 1.7.1915 udgav dette med støtte fra socialdemokratiet Landarbejderbladet i et par regionale udgaver. I november s.å. blev L. konstitueret som formand da Westergaard blev indkaldt til sikringsstyrken, og året efter blev han valgt som leder. Med iver og ærgerrighed tog han agitationsarbejdet op, og på få år voksede medlemstallet til ca. 20.000, fordelt på 55 kredse landet over (minus Vestjylland). I febr. 1919 kunne man afslutte den første kollektive overenskomst med Arbejdsgiverforeningen for land- og skovbrug, og snart derpå fulgte en række landbrugsmæssige og landkommunale overenskomster, fortrinsvis på Øerne. En vigtig side af landarbejderspørgsmålet var den sæson-mæssige tilvandring af polske roearbejdere ("polakimporten"), især til Lolland-Falster. På dette konfliktladede område fik L. 1921 etableret en overenskomst med Sukkerroedyrkerforeningen, og da denne blev opsagt det følgende år af arbejdsgiverne, fik L. som medlem af et ministerielt udvalg så megen indflydelse på udviklingen, at trafikken ophørte omkring 1930.

Omkring 1920 nåede L.s organisationspolitiske karriere et højdepunkt. Han blev dette år medlem af social rådet, af den faste voldgiftsret (begge til 1933) og af internationale landarbejder-føderations eksekutivudvalg (formand fra 1938). Men 1921 kom hans forbund i forlængelse af en generel konflikt på arbejdsmarkedet ud i en nærmest katastrofal strejke 19.5.-21.6., og da den øvrige fagbevægelse svigtede skar mæglingsforslaget de i forvejen beskedne lønninger kraftigt ned. Samtidig erstattedes den centrale arbejdsgiverforening med lokale sammenslutninger, og LAF havde nu ingen fast aftalepartner og blev derved yderligere svækket. Overalt så landarbejderne sig omgivet af en mur af uvilje, ikke mindst fra kollegerne i fagbevægelsen hvor Dansk arbejdsmand forbund (DAF) gerne så sig selv i rollen som arbejdsmændenes eneste organisation. Helt konkret så man gerne LAF forvist til decideret landbrugsarbejde hvorimod alt andet arbejdsmandsarbejde i landdistrikterne skulle være DAFs sag. Så tidligt som i april 1917 havde De samv. fagforbund gjort LAFs ansøgning om optagelse betinget af at der kunne skabes en "grænseoverenskomst" mellem de to forbund. Enigheden strakte sig dog ikke videre end til et "Forslag til regler for grænseforholdene", hvor demarkationslinien lå alt andet end fast. I april 1920 fik man dog en overenskomst i stand, hvorefter det fra begge sider så eftertragtede drænings-, skærveslagnings- og jordarbejde var et fælles anliggende. Dette blev yderligere fastslået i grænseoverenskomsten af 28.12.1926 som nok kom i stand, fordi DAF pga. sin udmeldelse af De samv. fagforbund efter storkonflikten 1925 havde behov for støtte, og fordi de to forbund tillige med De samv. fagforbund ved højesteretsdom af 9.6.1926 tabte en sag om en da meget omtalt arbejdskonflikt fra Kolindsund-udtørringen på Djursland. 1929 kom DAF imidlertid atter ind i De samv. fagforbund, og da forbundet året efter fik afsluttet en entreprenøroverenskomst til 105 øre i timen, lagde det pres på L.s forbund for at få et nærmere samarbejde i stand. Skulle landarbejderne nu, som DAFs formand M. C. Lyngsie formulerede det dec. 1930, føre en langstrakt faglig kamp ud fra "købstadssyn og købstadslønninger", eller skulle de stilfærdigt bane sig vej ved hjælp af lokale overenskomster til 85-95 øre i erkendelse af at landbrugets lønninger nu engang var underkastet de vilkår der gjaldt for erhvervet som helhed? Det må heller ikke overses, at der i signalementet af den tids landarbejdere indgik nogle socialpsykologiske træk som tilsagde dem en i bedste fald underbetalt erhvervsudøver-loyalitet. Konkret kan om LAF-DAF-konflikten siges at hvor arbejdsmændene ønskede en regelret sammenslutning med landarbejderne på plads som en 4. gruppe ved siden af transport-, fabriks-, og jord- og betonarbejderne (strukturen af 1925), ville L. i det højeste lade sit forbund gå ind som en selvstændig del af DAF.

Når striden kom til fuldt udbrud netop i 1930ernes begyndelse skyldes det flere samvirkende faktorer. I den grundforbedringsvirksomhed, staten havde støttet siden 1921 og som i forbindelse med den tids kriselovgivning blev intensiveret så stærkt, så begge forbund en kærkommen anledning til at få knæsat noget nær tarifmæssige lønninger i landdistrikterne. Desuden herskede der mellem L. og Lyngsies efterfølger, jord- og betonarbejdernes Axel Olsen et udtalt rivaliseringsforhold. Man kan heller ikke se bort fra, at L. som så mange andre organisationspionerer var tilbøjelig til at identificere sig med forbundet. Trods modstand fra Westergaard-fløjen lykkedes det ham faktisk gennem de tre år 1931-33 at modstå arbejdsmændenes indklamringsforsøg, selv om disse oven i købet nød De samv. fagforbunds fulde støtte. I et helt bibliotek af skrifter - plus et dramatiseret "tidsbillede i 3 optrin" under titlen Tyendets oprør, skrevet til forbundets 25-års jubilæum 11.2.1932, informerede L. den samlede arbejderbevægelse om sin opfattelse af konflikten og dens baggrund. Indadtil iværksatte han en sådan hvervningsaktivitet, at LAF 1932-33 øgede sit medlemstal fra 16.000 til 21.000. Konflikten blev nu så tilspidset, at LAF 12.10.1933 udmeldte sig af De samv. fagforbund med udgangen af året. Kun ved Th. Staunings mæglingsindsats lykkedes det at få de to parter forligt så meget, at LAF på sin 10. ordinære konkres i Kbh. 22.-25.7.1934 med 287 stemmer mod 24 vedtog at gå ind i DAF som en 4. (ret selvstændig) gruppe med L. som forretningsfører. I denne egenskab førte han troligt arbejdet videre og opnåede da også tre år senere at få afsluttet en hovedoverenskomst på landbrugsområdet. Siden 1932 var han desuden socialdemokratisk folketingsmand for Hjørring amtskreds og fik her naturligt nok landbrugets beskæftigelsesproblemer som arbejdsområde, bl.a. som medlem af socialministeriets arbejdsudvalg 1937 og landarbejderkommissionen 1938. Hans allersidste år blev dog næppe særlig lykkelige fordi kriselovgivningen i de første krigsår ikke gav landarbejderne de dyr-tidskompensationer andre grupper fik. En nyresygdom gjorde det på kort tid af med den stærke, lidt barske fagforeningsformand, hvis mønbodialekt dog normalt gav en forsonende klang til de faste og altid sagligt underbyggede udtalelser. Smidig forhandlingstaktik med sæde i et veludstyret formandskontor måtte hos ham vige for det konkrete agitations- og organisationsarbejde rundt om i kredsene. Hellere 80 øre i timen ved overenskomst end 40 øre uden var hans motto.

Familie

Forældre: arbejdsmand Hans Henrik L. (født 1870) og Marie Kirstine Larsen (1869-1929). Gift 30.7.1915 i Kbh. (b.v.) med Augusta Marie Victoria Skogstad, født 19.4.1890 i Hillerød, død 24.6.1965 i Kbh., d. af blikkenslager og kobbersmed Lørup S. (1863-1939) og Vilhelmine Oline Petersen (født 1868).

Ikonografi

Foto. - Monument af Anker Hoffmann, 1943 (Roskilde højskole).

Bibliografi

Hjørring socialdemokrat 25.2.1929. Arbejdsmændenes fagbl., 1934 nr. 15. G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 144-46. Socialdemokraten 24.1.1942. O[luf] B[ertolt] i Arbejderhøjskolen XXII, s.å. 72-75. Erik Helmer Pedersen: Hedesagen under forvandling, 1971. Samme: Landbrugsrådet som erhvervspolitisk toporgan, 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig