Gunnar Pedersen

Gunnar Pedersen, Gunnar Villads Crumlin Pedersen, 23.2.1905-17.1.1997, generaldirektør for post- og telegrafvæsenet. Født på Frbg. (Skt. Lukas). P. blev student fra Frbg. gymnasium 1923 og cand.polyt. (elektroing.) 1929. Han var derefter til 1930 ansat hos International Standard Electric Corporation i London og 1930-33 hos Les Laboratoires L. M. T. i Paris. Sidstnævnte år indtrådte han i Post- og telegrafvæsenets radio-ingeniørtjeneste. 1939 blev han telegrafingeniør, 1942 kontorchef i generaldirektoratet, 1952 afdelingsingeniør sammesteds, 1954 afdelingschef, chef for teknisk afdeling og endelig 1960 generaldirektør for hele etaten som han efter 15 års ledelse forlod 1975. Der stod den største respekt om chefingeniør P. som en kapacitet på sit felt i den tekniske tjeneste da han blev generaldirektør. Alligevel er der næppe tvivl om at hans udnævnelse skabte skepsis i postkredse – etatens førstemand var ikke postuddannet. Det viste sig dog hurtigt at den nye chef også havde forstand på post. Han mødte oven i købet med en række moderne tanker om et postvæsen der i højere grad baserede sin virksomhed på tekniske hjælpemidler end tilfældet hidtil havde været. Det pegede han på i et program han allerede få måneder efter sin tiltrædelse forelagde P&Ts hovedsamarbejdsudvalg. Nogle af resultaterne var indførelsen af postnumrene, centralsorteringen af tryksager, indførelsen af normalforsendelses-begrebet og den maskinelle brevpost- og pakke-sortering. Endvidere afskaffelsen af blankettoøren, motoriseringen af landpostbudene, indførelsen af hulkort og elektronisk databehandling, begyndelsen til en husbrevkasseordning, uddannelsesreformer for alle personalekategorier, udbygning af kundetjenesten, filmtjenesten og reklameafdeling, oprettelse af pressetjeneste, frimærkekonkurrencer, etatsmærkekonkurrencer, store byggeprojekter m.m. Sin oprindelige interesse for telekommunikationen kom P. ikke til at lade i stikken som generaldirektør. 1954-58 var han teknisk konsulent for radiorådets forretningsudvalg og derefter fra 1958-78 teknisk medlem af såvel råd som forretningsudvalg. Han forestod hele udbygningen af TVs tekniske apparat. Da han i 1950erne forudså telekommunikation via satellitter var der mange som troede han så syner. Det gjorde han som bekendt ikke, og han kom selv til at spille en betydelig rolle i det internationale samarbejde der efterhånden blev etableret på disse områder – først som deltager og senere som præsident og leder ved adskillige konferencer. To trediedele af P.s embedsperiode lå i de såkaldt glade 60ere, og det virkelig omfattende reformarbejde der begyndtes og gennemførtes nød selvfølgelig godt af dette årti da det så ud til at alt kunne lade sig gøre. Meget var ikke færdigt da han fratrådte, og – måske – mere kunne ikke forudses. Interessant er det at P. i et afskedsinterview efterlyste en mentalitetsændring "på postsiden" så personalet blev mere engageret og kunne arbejde på tværs af faggrænser og andre systemer. Dette tværsarbejde havde han selv lagt vægt på – det er sagt om ham at han hvor han end kom hen i etaten altid turde spørge fremfor at møde med en kritisk mine. Han var som leder ikke bare tekniker; hans rationaliseringer skulle også bedre medarbejdernes arbejdsmiljø og deres trivsel – og dermed igen gavne kunderne. P. har efter sin afgang skrevet bogen To generationer og radiobølgerne, 1976. Han har beklædt en lang række tillidsposter inden for sit fagområde.