Jørgen Nielsen (husmandsleder)

Jørgen Nielsen, 27.3.1868-4.11.1914, husmandsleder. Født i Ørslev sg., Vestfyn, død i Århus, begravet i Hatting. N. voksede op i et fattigt indsidderhjem under Wedellsborg, og han måtte som niårig ud at tjene hos fremmede. Han var i en årrække beskæftiget ved landbruget, men som 21-årig lykkedes det ham, efter at have tjent som avlskarl i Balslev præstegård på Vestfyn, at komme på Ollerup højskole. N. uddannede sig derefter som gartner og forpagtede efter udstået læretid en havelod på Christiansbjerg uden for Århus. 1893 erhvervede han en lille ejendom i Viby ved Århus som han og hans hustru drev frem til en mønsterværdig bedrift. Ejendommen producerede bl.a. havesager der afsattes på torvet i Århus. 1911 overtog han en ejendom på ca. 5 ha der var udstykket fra Hatting præstegård nær Horsens. – I N.s baggrund og udvikling lå forudsætningerne for hans placering i husmandsbevægelsens gennem-brudstid. Han var udgået af landbosamfundets ringeste lag og havde under sin opvækst og ligeledes under højskoleopholdet følt de sociale skel i samfundet på sin krop. I efteråret 1901 var N. blandt en række mænd der på et møde i Århus drøftede mulighederne for at opstille et socialt og politisk reformprogram, men N. satte i første omgang sin indsats ind på at organisere husmændene. På et møde 5.10.1901 stiftedes Viby husmandsforening og snart var N., der valgtes til foreningens formand, engageret i et omfattende agitationsarbejde i Jylland og på Vestfyn. Få måneder efter havde N. placeret sig i forreste række af de mænd der bar den begyndende bevægelse. Da Fr. Oehlerich 16.11.1901 søgte at skabe en landsorganisation var N. til stede og fik sæde i bestyrelsen. Oehlerichs sammenslutning smuldrede imidlertid hurtigt hen, og i stedet oprettedes de regionale samvirksomheder. 15.11. 1902 oprettedes De samvirkende jydske husmandsforeninger hvor N. valgtes til formand. Da denne forening fra april 1904 udsendte Husmandshjemmet blev N. medredaktør, fra 1906 egentlig redaktør af bladet.

I denne første fase af arbejdet havde N. understreget husmandsforeningernes faglige opgave over for ikke mindst sjællændernes krav om at give de sociale og politiske krav første prioritet. N. stillede sig køligt til de georgistiske tanker der i Køgeresolutionen var blevet et led i den sjællandske samvirksomheds program. På de jyske husmænds sendemandsmøde 1906 fremlagde N. imidlertid et resolutionsforslag der kom sjællænderne og oppositionen i den jyske bevægelse i møde, og der var åbnet for skabelsen af et landsdækkende samarbejde der dog i de første år ikke nåede ret vidt, til dels pga. personlige modsætningsforhold. Karl Hansens (-Ankerstræde) tilbagetræden 1910 eliminerede personspørgsmålet, og på det første landsmøde i De samvirkende danske husmandsforeninger i marts 1910 valgtes N. til formand. Han beklædte denne post til sin død, ligesom han fortsatte som formand for de jyske husmænd. I jan. 1913 var han trådt tilbage for at overtage ledelsen af de jyske husmandsforeningers sekretariat, men på sendemandsmødet i nov. s.å. genvalgtes han til formand for den jyske samvirksomhed. Det blev N.s opgave at fæstne husmandsbevægelsen som organisation. De første år havde været præget af agitation for bredt at rejse småbrugets folk, og i husmandsbevægelsen løb mange strømninger af politisk og socialpolitisk art sammen. Der var stærke kræfter der ønskede at binde arbejdet til meget bestemte politiske holdninger, men her blev det N.s indsats at sætte selve organiseringen af husmandsstanden i centrum, ligesom han gav de faglige og fagligt-økonomiske opgaver en høj prioritet. Det medførte til tider stærke angreb på N., men han så antagelig rigtigt ved at lægge afstand fx til georgismens teorier eller til en for tæt forbindelse med det radikale venstre. N.s baggrund i den jyske husmandsbevægelse, hvor mange støttede venstre, ligesom de skarpe skel mellem gårdbrug og husmandsbrug her var mindre udprægede end på øerne, havde utvivlsomt afgørende betydning for hans stillingtagen. Som formand for landssammenslutningen kom han 1913 ud for stærk modstand, da han ud fra samme holdning vendte sig mod opstillingen af særlige husmandskandidater til folketingsvalget. Over for det øvrige landbrug forsøgte N. sig 1910-11 med et udspil for at samle alle landbrugsorganisationer i et fælles organ, men tanken mødte i den fremsatte form afgjort modstand hos landboforeningerne. I 1913 stod der overhovedet stærk strid N.s person, dels pga. hans holdning til opstilling af husmandskandidater til valget, dels fordi han blev dømt for nogle dispositioner som var truffet af Viby sogneråd 1905-06, hvor han var sognerådsformand. De jyske husmænd bakkede imidlertid N. op på sendemandsmødet i nov., men ikke mindst fra sjællandske kredse var kritikken barsk. N. var en betydelig agitator, både i skrift og tale, og han var den mest udprægede organisator af pionergenerationens ledere. At husmandsforeningerne ved hans død stod som et velorganiseret led i landbrugsverdenen var for en stor del N.s indsats. Hans bestræbelser for at undgå for stærk binding af husmandsforeningerne til politiske partier og ideologier betød dog ikke, at han holdt sig uden for politik. 1906 stillede han sig i Odderkredsen for det radikale venstre, men 1909 og 1910 kandiderede han for socialdemokratiet i Bælumkredsen, en af partiets bedste landkredse, men ingen afgangene opnåede han dog valg. – N. havde aldrig været robust af helbred, og efter en operation 1910 var han mærkbart svækket. 1914 forværredes hans helbred yderligere, således at han fra sommeren reelt måtte opgive ledelsen.