Andreas Molbech Lund, 1749-27.11.1820, inspektør i Grønland. Døbt 14.2. Født i Vang på Hedemarken, død i Skanderborg, begravet sst. L. blev student 1769 og året efter baccalaureus. Han var derefter ansat ved skiftende administrationskontorer i Danmark og Norge. 1779 tog han eksamen som dansk jurist og fik ansættelse som 2. korrespondent ved Den kgl. grønlandske handel, avancerende 1786 til 1. korrespondent. Da inspektør Bendt Olrik blev hjemkaldt fra det søndre inspektorat, blev L. udsendt i hans sted. Straks ved overtagelsen af embedet mødte han vanskeligheder. Alt syntes at være på sammenbruddets rand. L. fik dog hurtigt styr på alt og bragte embedets værdighed på fode. Hans fortsatte administration var forsigtig, men fast. Rationalist til fingerspidserne forfægtede han til enhver tid og i ethvert forhold det nyttige, først og fremmest i overensstemmelse med sin instruks det gavnlige for handelens interesser. Alt blev betragtet ud fra det sidste synspunkt. Netop derfor pegede han på, at handelens mest tyngende udgifter lå i Kbh. Hans svar på rejste spareønsker blev følgelig, at det var på den side af Atlanten der skulle spares, ikke i Grønland der allerede havde det knapt nok. I Grønland erkendte han grænserne for sin embedsmyndighed og blandede sig derfor aldrig i missionens sager, med mindre der blev appelleret til ham direkte. Det var dog ikke ensbetydende med, at han ud fra et helhedssynspunkt undlod kritik af missionernes virke, især når handelens interesser blev krydset. Han fordømte stærkt brødremenighedernes koncentration af befolkningen som skadelig både for de pågældende grønlændere, deres fangstmuligheder og i sidste række derfor også for handelen. Ud fra samme helhedssynspunkt kritiserede han enkelte kongelige missionærers virke. Således kunne han nok se nytten af missionær A. Ginges meteorologiske og astronomiske observationer, men ikke at han brugte sin tid til at belære grønlænderne derom i stedet for at undervise dem i mere dagnære og for dem nyttige emner.

Da "profeten" Habakuk og hans bevægelse udviklede sig 1787 i Sukkertoppen norddistrikt, påkaldte missionæren L.s hjælp, men han var imod at anvende den verdslige magt i bekæmpelsen af en åndelig bevægelse. "At anvende Magt eller paa en Mexicansk Maade vover jeg aldrig at beordre", skrev L., men opstillede dog en gabestok i Sukkertoppen koloni til en slags skræk og advarsel. L. fik ret i at lade tiden råde, for bevægelsen døde ud få år efter. Da missionen 1791-92 blev reduceret, erklærede L. ligesom sin kollega i nord, B. J. Schultz, men knap så principielt, at situationen ville blive kritisk også for handelen. Den nye ordning betegnede han som "sælsom" og viste, at den umuligt kunne fungere tilfredsstillende. Det gjorde den da heller ikke, men man måtte af nød leve med den ved i høj grad at lade fremtiden bero på kateketerne. Dem havde L. ikke høje tanker om, skønt han karakteriserede nogle af dem som "vist meget brave, og kan hver udrette meere for deres Landsmænd, end andre som enten icke forstaaer meget af deres Sprog, eller icke gider ulejlige sig til nogen af dem", en hård og delvis uberettiget dom over de udsendte missionærer i det sydlige Grønland. 1795 bad L. om sin afsked, rejste hjem og måtte gå på ventepente i knap tre år. 1798 blev han amtsforvalter i Skanderborg og Åkær hvor han var en respekteret embedsmand indtil sin død. Virkelig kammerråd 1811.

Familie

Forældre: prokurator Gregers L. (1719-80) og Anna Margrethe Molbech (1722-95). Gift 20.3.1789 i Kbh. (Frue) med Sophia Amalia Westphal(en), født ca. 1765, død 16.9.1816 i Skanderborg.

Bibliografi

H. Ostermann: Nordmænd paa Grønland I, Oslo 1940 510-20. F. Gad: Grønlands hist. III, 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig