Claus Bendeke, 3.2.1763-28.5.1828, inspektør i Grønland, embedsmand i Norge. Født i Vang på Hedmark, Norge, død i Kristiansand. B. blev 1783 dimitteret fra Helsingør skole til Kbh.s univ. hvor han 1788 blev cand. jur. Derefter gjorde han tjeneste ved forskellige administrationskontorer i København. 1795 blev han udnævnt til inspektør i Grønland med tjeneste-sted i Godthåb, for året efter at blive forflyttet til Godhavn. Herfra måtte han rejse hjem 1801 på grund af svigtende helbred. I embedet blev hans nære medarbejder Peter Hanning Motzfeldt konstitueret. Selv blev han først afskediget 1803, for året efter at blive amtmand over Hedmark, hans fødeegn. Formodentlig på grund af sygdom kom der nogen uorden i hans embedsførelse. Han var dog medlem af Eidsvoll-forsamlingen 1814 hvor han ikke, ud over en uge som vicepræsident, synes at have spillet nogen rolle. To år derefter blev han stiftsoverretsassessor i Kristiansand, men sygdom forhindrede ham i at tiltræde før 1817. 1823 avancerede han til justitiarius i samme ret og døde i embedet. Som embedsmand synes B. at have været meget samvittighedsfuld og yderst redelig. På grund af hans svagelighed blev hans indsats mindre betydningsfuld end den i begyndelsen tegnede til. Hans handlinger og korrespondance som inspektør i Grønland viser ham som en embedsmand der søgte til bunds i problemerne og ikke traf afgørelser i hast. Da Kommissionen af 1788 slutningen af århundredet ønskede blandt andet inspektørernes mening om at indføre en borgerlig orden med tilhørende love i Grønland, udtrykte han først sin betænkelighed ved efter så kort en erfaringstid overhovedet at have nogen mening. Senere ser det ud til at han på grundlag af indberetninger fra og drøftelser med andre af det nordre inspektorats embedsmænd, navnlig hans efterfølger P. H. Motzfeldt, samlede sin egen opfattelse. På et vist alment kulturhistorisk grundlag holdt han sig mere til det principielle, dog absolut kritisk over for kommissionens ideer og advarende over for forhastede ændringer i det bestående grønlandske samfundsbillede. Han tilrådede trinvise ændringer, herunder forbedringer i uddannelsen, især af grønlandske lærere, og bedre sikring af dem økonomisk. Han slog – som andre – til lyd for pengeøkonomiens gradvise indførelse, og det er måske ham der fandt på det grønlandske kreditseddelsystem. Det blev imidlertid P. H. Motzfeldt der gennemførte det første forsøg dermed, muligvis efter canadiske forbilleder (spillekort som lokale "penge"). B. var den første der pegede på at den grønlandske befolkning var et "frit folk", dvs. et folk som ikke havde love, påtvunget det af en eller anden autoritet. Advarende formulerede han grønlændernes synspunkter på Grønlands statsretlige forhold: de betragter landet som deres, og at de dansk-norske embedsmænd kun blev anset som gæster, med hvem man dog havde et udmærket samkvem. Det var ikke velklang i centraladministrative ører. Alligevel var hans meninger velanskrevne i København hvor han i hele tre år opholdt sig som en slags konsulent for Den kgl. grønlandske handel.

Familie

Forældre: kancelliråd, sorenskriver Andreas Claussøn B. (1712–80) og Amalie Margrethe Rosenkrantz Lerche (1733–67). Gift 1807 med Magdalene Cathrine Pihl, født 1787, død 14.6.1843 i Fredrikshald, d. af provst og sognepræst i Vang Abraham P. (1756–1821) og Anna Cathrine Neumann (1764–1850).

Ikonografi

Afbildet på mal. af O. Wergeland (Stortingsbygn., Oslo).

Bibliografi

H. Ostermann: Nordmænd i Grønland 1721–1814, I, Oslo 1940 137–141. F. Gad: Fire detailkomplekser, 1974 142f. Samme: Grønlands hist. III, 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig