Bolle Luxdorph

Bolle Luxdorph, Bolle Lüxdorph, 19.2.1643-5.9.1698, oversekretær, envoyé. Født i Kbh, død i Stockholm, begravet i Kbh. (Trin.k.). L. blev 1660 student fra Herlufsholm hvor faderen fra 1651 var økonom, var en tid i huset hos professor Peder Resen og virkede 1662-64 som hører ved sin gamle skole. 1664 fulgte han den danske resident i London Simon de Petkum over Tyskland og Belgien til England og opholdt sig derefter i fire år i Frankrig. Efter hjemkomsten blev han 1669 sekretær i danske kancelli. Han sluttede sig her til Peder Schumacher (Griffenfeld), og det var sikkert ved dennes bistand at han 1671 udnævntes til ordenssekretær og 1672 til ceremonimester. Griffenfelds fald standsede dog ikke hans karriere. 1676 blev han assessor i kancellikollegiet, 1680 kancelliråd og kammersekretær, 1688 oversekretær. 1679 havde han fået våbenbrev, 1684 udnævntes han til etatsråd. L., som i kancelliet paraferede og ekspederede de danske sager og som kammersekretær ofte fulgte Christian V på rejser, synes at have været en duelig embedsmand, omend uden større dimensioner. Han skildres som gudfrygtig og godgørende og havde mange venner, ikke mindst blandt den højere gejstlighed. Forsøg på at handle mod kongens hensigter bragte ham i unåde, 1690 afskedigedes han og forvistes til sine godser i anledning af sit referat i sagen om sin ven Thomas Kingos salmebog; han synes at have givet Kingos privilegium videre rammer end af kongen approberet. Hans kollega Mathias Moth der arvede hans referat af de danske sager var vistnok ikke ked af det skete. U. Fr. Gyldenløve skaffede dog L. adgang til at gøre kongen afbigt, og 1691 udnævntes han til envoyé i Stockholm hvor han virkede til sin død der indtraf kort efter at han havde fået afsked af helbredsgrunde. Han fik her bl.a. den opgave at bistå Jens Juel ved afslutningen af det væbnede neutralitetsforbund 1693. - Ved arv, medgift, embedsindtægter og kongelige nådesbevisninger samlede L. sig betydelige midler som han anbragte i jordegods. Foruden en gård i Pustervig i Kbh. erhvervede han efterhånden Sørup (Ringsted hrd., 1672 og 1674), Sandbygård (Tybjerg hrd., 1684), Rosengården ("Kværkebygård", Ringsted hrd., 1685) og "Bispegården"s ejendom i Holstebro (1697). Til Herlufsholm skænkede han to fripladser.