Alfred Jacobsen

Alfred Jacobsen, Jørgen Alfred Jacobsen,  6.11.1887-18.12.1967, olieproducent, filantrop, USA. Født i Kbh. (Krist), død i New York City, begravet Ferncliff Columbarium, Hartsdale, N.Y. J. gik som 14-årig ud af De forenede kirkeskoler til en læreplads i firmaet C. Olesen og aftentimer på Købmandsskolen hvor han især kastede sig over fremmedsprog. 1906 rejste han til Mexico med ansættelse hos den danske isenkræmmer Weeke. Siden var han i bank og på sagførerkontor, og med et dybtgående kendskab til mexicanske jordlove blev han 1916 knyttet til det britisk-ejede Mexican Eagle Oil Co. hvor han som 32-årig blev administrerende direktør. 1926 blev han vicepræsident i Amerada Petroleum Corp., USA, der var oprettet af Mexican Eagle's ejer, Lord Cowdray, med dettes ledende geolog Everette Lee De Golyer som chef. J. fik præsidentposten 1929 og var bestyrelsesformand 1955–65. Amerada blev under J.s ledelse et af de mest succesrige og desuden det sidste store selvstændige firma inden for olieproduktionsbranchen med dens enorme krav til risikovillig kapital. Han sagde selv at hvis man ikke tør risikere tab må man holde sig udenfor. Der gik jævnligt rygter om at J. ville sælge til en af de store grupper, men endnu ved hans død var firmaet en uafhængig enhed der uden finansiering udefra og med en minimal administration disponerede over syv millioner olieproducerende acres i USA og Canada samt store interesser i Nordafrika (Libyen), Australien og Nordsøen. Firmaet forgrenede sig ikke med olieraffinaderier etc, men koncentrerede sig om efterforskning med avanceret brug af geofysiske, seismografiske o.a. videnskabelige metoder og om boring samt salg. Amerada gjorde mange betydelige oliefund, fx i Seminoleområdet i Oklahoma og 1951, efter seks års forarbejde i Williston Basin i Dakotastaterne, Montana og tilgrænsende egne i Canada, et af Nordamerikas rigeste oliefelter.

Under anden verdenskrig var J. medlem af olieindustriens krigskomité, en lang årrække også af National Petroleum Council og formand for dets oliepolitiske komité. 1944 var han rådgiver for State Department vedr. en foreslået amerikansk-engelsk olietraktat. Endelig var han i mange år medlem af direktionen for American Petroleum Institute der 1967 hædrede ham med sin guldmedalje. Uden for branchen deltog han i meget få aktiviteter, var dog vicepræsident for Memorial Hospital for Cancer and Allied Diseases, New York der blev hans hovedarving, og hvis ambulatorium fik hans navn.

I Danmark var J. næsten ukendt da han få måneder efter krigens ophør i 1945 kom hertil for første gang i 20 år i en delegation ledet af indenrigsminister Harold Ickes. Han havde dog holdt kontakt med slægtninge i hjemlandet, og enkelte danske i USA kom ham på nært hold, navnlig direktør Caspar H. W. Hasselriis der flere gange kunne formidle støtte fra ham til væsentlige danske formål, ikke mindst under besættelsen. 1953 lod J. sig vælge til Rebildkomiteen. – J. var en høj, mager mand af asketisk præg og med ubændig energi. Arbejdet var hans helt dominerende interesse, han omgikkes få, og fritiden brugte han især til læsning, gerne om Danmarks historie. Han var ualmindelig sprogkyndig, men til daglig ordknap og direkte i sin udtryksform, en mester i at forenkle problemer. Publicity undgik han helst. Han modtog udnævnelse til æresdoktor ved University of North Dakota og ved Northeastern University. – Kort efter J.s død fik Foreningen til unge handelsmænds uddannelse 200 000 dollars fra hans bo, og den danske sømandskirke og det danske alderdomshjem i New York samt The American-Scandinavian Foundation fik hver 25 000 dollars. I årene 1972–74 blev næsten 50 millioner kr., op mod halvdelen af hans efterladte formue, fordelt til en lille snes danske institutioner og organisationer der virkede for unges uddannelse, støtte til handicappede og syge samt ældres velfærd. Således blev Kofoeds skole på Christianshavn i stand til at gennemføre udflytning til en stor ejendom foran på Amager, og spejderkorpsenes sommerlejre for handicappede ved Pindstrup på Djursland kunne udbygges til et stort, moderne helårscenter. Hans donationer er formentlig de største der nogensinde er tilfaldet Danmark fra en udlandsdansker.