Ilia Fibiger

Ilia Fibiger, Ilia Marie Fibiger,  5.10.1817-10.6.1867, filantrop, forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Johs.), begravet sst. (Garn.). F.s ungdomsår falder sammen med faderens virksomhed ved den militære højskole i Kbh. I det gæstfrie, åndfulde hjem samledes en kreds af venner og veninder til husets unge sønner og døtre. Man dyrkede selskabelige og litterære interesser, dansede og opførte dilettantkomedier. Til den unge søofficer Osvald Marstrand der faldt i Eckernførdeslaget fattede hun en sværmerisk, ugengældt kærlighed der blev flammen i hendes liv og digtning. Da forældrene gik hver til sit blev hun boende hos moderen, og under dennes tiltagende svaghed var det hende der holdt hjemmet oppe. Efter moderens død (1844) var hun nogle år i huset hos en tante hvor hun ved selvstudium tilegnede sig de nødvendigste kundskaber så at hun 1847 kunne påtage sig en lærerindeplads i Ljørslev præstegård på Mors.

Efter halvandet års forløb vendte hun tilbage til Kbh. og begyndte i et kvistværelse på Vesterbro en hård kamp for brødet. Hun underviste småpiger i håndarbejde og syede skjorter for betaling. Som en slags udladning for sin åndelige indesluttethed begyndte hun i foråret 1850 at skrive og skrev i løbet af dette og det n.å. to dramer Marsk Stig og Et gammelt Eventyr som hun begge indsendte til Det kgl. teater, men fik tilbage med opmuntrende anerkendelse af J. L. Heiberg. En overgang styrede hun huset for en bror i Flensborg, men var så atter tilbage i Kbh. hvor hun tjente lidt ved at male for en terracottafabrik. Under koleraen 1853 meldte hun sig til frivillig sygepleje på Almindelig hospital, og dette førte til at hun blev ansat som overvågekone ved Frederiks hospital (1854-60). Her passede hun bl.a. Søren Kierkegaard på dødslejet. Hun opgav sin stilling for i lægeforeningens boliger på Østerbro at stifte et hjem, hvortil hun havde fået pengene ved en basar, for forældreløse og hjælpeløse småbørn, i alt seks. I dette frivilligt påtagne moderskab fandt hun den dybeste tilfredsstillelse for sin personlighed. – Som forfatter debuterede hun 1857 med Tre Dramer der foruden de to tidligere nævnte indeholder Hagbart og Signe. Hertil slutter sig Synd og Sorg, 1862 og Niels Ebbesen, 1866. Ingen af disse dramer der især synes påvirket af Schiller og Hauch kom til opførelse. Derimod opførte Det kgl. teater 1860 lystspillet Modsætninger (trykt 1861) der dog hurtigt blev lagt hen. En større fortælling Magdalene, 1862 har trods ubehjælpsomheder i stilen og en noget overspændt idealisme et præg af virkelighedsoplevelse og en personlig tone. Hun har udsendt et par børnebøger og nogle eventyrsamlinger: Rettroende Eventyr, 1859, Løst og Bundet, 1863 og Syv Eventyr, 1866. Efter hendes død udgav Vilh. Møller hendes Digtninger, 1867 der giver det stærkeste indtryk af hendes i lidelser og opofrelse lutrede personlighed, især de religiøstfarvede refleksionsdigte Stemninger og Stjernen og den ejendommelige gruppe Af Almuelivet med digte som En Vaagekone, Sypigens Beretning og Et uægte Barn der alle er fremsprunget af hendes møde med livets hårde virkelighed.