Ingeborg Christiane Rosenørn

Ingeborg Christiane Rosenørn, 31.7.1784-22.4.1859, filantrop, overhofmesterinde. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Holmens), begravet i Sabro. C. var den næstældste af syv søskende. Hun fik i hjemmet en omhyggelig opdragelse og tilegnede sig efterhånden en for en dame i 1800-tallets begyndelse usædvanlig dannelse. Hun beherskede hovedsprogene samt italiensk og spansk, havde megen interesse for naturvidenskaberne, især astronomien, var dertil musikalsk og havde en lille poetisk åre. Sin praktiske husmoderdygtighed erhvervede hun sig som amtmandsfrue først på Rindumgård ved Ringkøbing, fra 1821 på Ristrup (Sabro sogn, Århus amt). Efter sin mands død flyttede hun til Sorø 1829 hvor sønnen Theodor var elev i akademiets skole, og hun blev her til hans dimission hvorefter hun tog ophold i Kbh. I Sorø sluttede hun varmt yenskab med B. S. Ingemann og hans hustru Lucie. Ved sin interesse for asylsagen kom hun i forbindelse med den vordende dronning, Caroline Amalie; da denne 1843 efter hamburgeren Amalie Sieve-kings forbillede tog initiativet til oprettelsen af Den kvindelige plejeforening som skulle gøre et kristeligt barmhjertighedsarbejde mellem hovedstadens fattige var R. dens første forstander, og hun gik med stor energi og dygtighed op i denne gerning. Dronningen kom til at sætte stor pris på hende og foranledigede at hun fra 1845 blev overhofmesterinde. Hoftjenesten hindrede R. i at fortsætte som forstander i plejeforeningen, men hun havde dog som overbestyrer stadig betydelig indflydelse på dens ledelse. – Mest kendt er R. ved sit mangeårige venskab med Ingemann om hvilket en smuk og værdifuld lille brevveksling, udgivet 1881 af V. Heise, vidner. Hun bragte et pust af friskhed ind i hans og Lucies stille tilværelse. Ved sin storliniede, harmoniske personlighed, sit lyssyn- og sin faste religiøse livsanskuelse øvede hun navnlig i Sorøtiden en betydelig indflydelse på ham, fulgte hans produktion på første hånd med varm beundring, men også med sund kritik. Hun har således bidraget til at ændre hans syn på Niels Ebbesen-figuren urider arbejdet med Prinds Otto af Danmark; hendes astronomiske interesse har sat sig spor i Stjernebilledernes Symbolik, 1840 og Skyhimlen, s.å.