Jacob Plätner

Jacob Plätner, Jacob Peter Plätner, 20.4.1823-10.6.1893, garver, filantrop. Født i Flensborg, død sst., begravet sst. Efter at have besøgt folkeskolen i Marie sogn kom P. først i snedkerlære, men gav sig snart i lære hos faderen. Ved treårskrigens udbrud var han som svend i Altona og undgik at blive taget til soldat. Efter faderens død overtog han sammen med en ældre bror dennes læderhandel, og i fællesskab oparbejdede de en udmærket forretning og blev formuende mænd. P. havde en udpræget religiøs og filantropisk interesse hvilket gav sig udslag i en storslået, men stille og taktfuld godgørenhed, foruden i opførelsen af Plätners stiftelse og Plätners asyl (friboliger for gamle); desuden tog han som kirkeældste del i Marie sogns fattigpleje. Til den danske kirke skænkede han et ur og en lille kapital til kirkens vedligeholdelse. P. der var kendt af alle flensborgere under navnet "onkel Jacob" blev 1864 viden om kendt som "den barmhjertige broder". Under den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke gjorde han et utrætteligt arbejde for at opsamle de faldne og sårede danske soldater på slagmarken ved Sankelmark, sørgede for de dødes identificering og begravelse samt de såredes pleje, korrespondance og hjemrejse efter som krigen skred frem, ja længe efter fredsslutningen. Den danske konge hædrede ham med ridderkorset, mens den danske regering overdrog ham opsynet med alle krigergrave i Flensborg. P. var ivrig dansksindet skønt han talte og skrev et mangelfuldt dansk. Sept. 1866 var han blandt de 47 danske sønderjyder der drog til Berlin for at takke kongen for artikel V i fredstraktaten. Ligledes deltog han i deputationerne til prinsesse Dagmars og kronprins Frederiks bryllupper. Overhovedet var den uanselige og beskedne flensborger en af dem som bedst formåede at vedligeholde den personlige forbindelse med kongeriget.